En særskilt plads til grænsekontrol af tog fra Danmark undersøges i øjeblikket af den svenske Trafikverket. To steder er relevante, og landområdet ved Øresundsbroens betalingsanlæg ved Lernacken i Malmø vurderes at være bedst egnet til de nye jernbanespor, der skal bygges for at skabe en fast kontrolplads. Men det kan blive nødvendigt med regeringsbeslutninger i både Danmark og Sverige for at realisere planerne. Trafikverket påpeger, at det kun er et spørgsmål om planlægningsparathed og henviser dels til teksten i Tidö-aftalen om, at grænsekontrollen skal styrkes, dels til den voksende togtrafik. En stigning i togtrafikken kombineret med grænsekontrol anses ikke for foreneligt på Hyllie station. Øresundsbro Konsortiet stiller sig kritisk og mener, at en fast grænsekontrol dels giver en dårlig signalværdi og dels kan reducere antallet af tog, der kan køre over broen i fremtiden, hvilket dermed vil forringe integrationen mellem Danmark og Sverige.
Trafikverkets regionaldirektør i Sydsverige, Lennart Andersson, påpeger, at den midlertidige grænsekontrol løbende er blevet forlænget med seks måneder, siden den blev indført i slutningen af 2015. Der har været test fra grænsepolitiet, om det er muligt at fremskynde den nuværende grænsekontrol på banegården i Hyllie.
– Men med den måde de arbejder på i Hyllie, vil det ikke være muligt. Hvis vi nærlæser Tidö-aftalen, beskrives der en politisk vilje til, at grænsekontrollen kan styrkes. Det betyder, at vi bliver nødt til at være forberedt på, hvad der sker fremover. Derfor har vi selv igangsat en undersøgelse, hvor vi ser, hvad vi kan gøre i fremtiden, og hvordan det kan løses, siger han til News Øresund.
Kan kræve regeringsbeslutninger i begge lande
Trafikverkets undersøgelse fremhæver to alternative placeringer til et ekstra jernbanespor til en fast plads for grænsekontrol på strækningen mellem Øresundsbroen og Hyllie. Det handler dels om Ollebo og dels om Øresundsbro Konsortiets og Svedabs jord ved betalingsanlægget ved Lernacken. Ifølge Lennart Andersson vurderes grunden ved betalingsanlægget at være bedst egnet, blandt andet fordi jernbanen drejer lidt, når den passerer Ollebo, og at der er en vejbro, som begrænser pladsen.
– Vi ser på, hvilke fysiske muligheder der er, hvad det vil koste og hvor lang tid, det vil tage at gennemføre, efter at der er truffet en anlægsbeslutning, siger Lennart Andersson.
– Bliver det sådan, at kontrolanlægget skal bygges ved betalingsanlægget i Lernacken, kan det blive nødvendigt med en svensk regeringsbeslutning og måske endda en dansk, da arealet er delvist ejet af Øresundsbro Konsortiet.
400 millioner kroner
Hvor stor en investering, det vil koste at bygge en fast plads til grænsekontrol af tog, er ikke helt klart endnu.
– Der er foretaget en tidlig omkostningsvurdering, og projektet anslås at beløbe sig til cirka 400 millioner kroner, hvilket også kræver en regeringsbeslutning, siger Lennart Andersson. Han understreger, at der ikke er truffet nogen beslutninger og påpeger også, at den statslige undersøgelse ”Åtgärder i gränsnära områden” (SOU 2021:92 ) fremhæver muligheden for, at det ikke er nødvendigt at foretage ind- og udrejsekontrol ved grænsen, men i “grænseområder” kombineret med udvidet efterretningsarbejde.
Øresundsbro Konsortiet kritisk over for et fast checkpoint
I slutningen af februar forventer Lennart Andersson, at undersøgelsen er nået til et punkt, hvor den kan sendes ud til Region Skåne, togoperatører og andre større interessenter for at få deres synspunkter. Øresundsbro Konsortiet er dog allerede i kontakt med Trafikverket, og konsortiets administrerende direktør Linus Eriksson er kritisk over for ideen om en fast grænsekontrol for togtrafikken over broen.
– Vi er dybt bekymrede for alle, der rejser over Øresund. Vi er nødt til at fjerne og ikke skabe nye grænsebomme for de titusinder, der rejser hver dag, siger han til News Øresund.
Risiko for, at kapaciteten over broen vil falde
I det svar, som Øresundsbro Konsortiet sendte til Trafikverket den 29. december sidste år, mener konsortiet, at et fast kontrolsted vil reducere kapaciteten over broen, dels fordi et 400 meter langt kontrolspor med sporskifter vil sænke hastigheden til 80 km/t, og dels fordi konflikthåndtering ved sene tog og langvarig grænsekontrol kan forsinke togtrafikken yderligere. Konsortiet mener derfor, at den planlagte kapacitet på 12 passagertog og 2 godstog i timen i hver retning ikke vil kunne opretholdes, og at togtrafikken over broen vil være mindre robust. Samtidig forventes antallet af godstog over broen at stige med 200-300 pct, når Femern Bælt-tunnelen mellem Tyskland og Danmark indvies i 2029. Konsortiet har nu modtaget detaljeret materiale fra trafikverket, som de vil svare på senest 6. februar.
