Riksdagen stemmer om ID-kontrolloven den 15. februar – sådan forbereder transportørerne sig

I 2016 gennemførte DSB og Skånetrafiken ID-kontrol af togpassagerer fra Danmark til Sverige på stationen i Københavns Lufthavn i Kastrup med hjælp af sikkerhedsvagter fra Securitas. Foto: Johan Wessman/News Øresund

Fra 1. marts vil den svenske regering undgå at skulle gå til Riksdagen for at kunne indføre ID-kontrol for rejsende på vej til Sverige. Den 15. februar stemmer Riksdagen om regeringens forslag. Forslaget drøftes i øjeblikket i retsudvalget, hvor Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet har krævet att Riksdagen forkaster lovforslaget.

Forslaget ”Tillfälliga förbud att transportera personer utan giltiga identitetshandlingar till Sverige” er tidigare blev mødt med kritik fra såvel kommerciel (blandt andet SJSnälltåget och Öresundslinjen), som politisk side (blandt andet fra Region Skåne og Greater Copenhagen), samt juridiske aktører, såsom Lagrådet.

I retsudvalget, hvor forslaget i øjeblikket er under udarbejdelse, har  VänsterpartietMiljöpartiet og Centerpartiet fremsat forslag og ønsker, at Riksdagen forkaster lovforslaget. Socialdemokraterna på landsplan har endnu ikke taget stilling, men vil vente til slutningen af næste uge, ifølge udvalgets næstformand Ardalan Shekarabis (S) pressesekretær Ebba Kock. På den anden side har både regionale og kommunale repræsentanter for både regerings- og oppositionspartier taget afstand fra regeringens forslag.

Sådan forbereder transportørerne sig på den nye lov

Da ID-kontrollen blev indført i 2016-17, var DSB ansvarlig for Øresundstogets trafik på den danske side. Nu er forholdene anderledes, fordi Skånetrafiken overtog ansvaret for de danske tog over sundet i december 2022.

Emelie Fredell, erhvervschef for Öresundståg hos Skånetrafiken, siger, at de overvåger problemet, men at de i øjeblikket ikke har nogen løbende planlægning. De kræver klare direktiver og forordninger fra regeringen for, hvad der kommer til at gælde.

– Det, vi ved fra den tidligere periode med ID-kontrol, er, at det har stor betydning for vores trafik. Vi er nødt til at ændre vores planlægning, og det betyder sandsynligvis, at der vil være færre afgange, længere rejsetider, flere ændringer, forsinkelser og trængsel om bord. Det afhænger af, hvordan reglerne kommer til at se ud, siger Emelie Fredell.

EQT-ejede Öresundslinjen, der driver færgefart mellem Helsingborg og Helsingør, vil også vente og se, hvordan tingene udvikler sig. Jesper Maack, PR- og kommunikationschef, skriver i en sms, at det er svært for dem at forberede sig nu, men at de vil tage stilling til det, hvis det bliver nødvendigt.

Buslinje 999 ved busstoppestedet ved hovedbanegården i København med et skilt på busdøren om ID-kontrol af alle passagerer på vej til Sverige. Foto: Johan Wessman/News Øresund

Hvad er jeres tidligere erfaringer med ID-kontrol?

– Besværligt og meget dyrt.

Flixbus følger “sagens udvikling nøje og vil handle, når der er truffet en afgørelse”, skriver kommunikationschef Kajsa Ekelund i en mail. I dag kontrollerer virksomheden billetter og ID-dokumenter ved ombordstigning på deres busser.

“På den anden side må det være myndighedernes ansvar at kontrollere ID-dokumenter grundigt ved grænsen. Vi er stærke modstandere af, at det skal være transportørens eller vores chaufførers ansvar at kontrollere passagerernes opholdstilladelser eller ret til at blive i landet, siger hun.

Snälltåget forbereder sig på den nye lov og har tidligere erfaring med ID-kontrol, skriver marketingchef Marco Andersson i en mail:

“Vi har foretaget kontrol på Berlin-toget, da vi kørte med Stena Line over Trelleborg-Sassnitz, og under pandemien har vi også kontrolleret pas/ID for indrejse i Tyskland i samarbejde med Bundespolizei. Vi håber på et lignende samarbejde med det svenske grænsepoliti.”

News Øresund har også rakt ud til SJ, som siger, at de ikke ønsker at blive interviewet. I stedet henviser de til en pressemeddelelse fra oktober sidste år. Heri har de skrevet, at hvis den nye lov bliver anvendt, vil den true trafikken mellem Malmø og København.

Tidligere analyser viser, at hundredtusindvis færre jobmuligheder er tilgængelige inden for en times pendling som følge af ID-kontrol

Tidligere analyser af ID-kontrol fra blandt andet Øresundsinstituttet og KTH, Kungliga Tekniska Högskolan, viste, at det især var togtrafikken mellem Sverige og Danmark, der blev påvirket negativt. 82 pct. af de adspurgte pendlere var stærkt påvirket af længere rejsetider på op til en time. Flere oplevede øget stress, og nogle overvejede at skifte job, hvis ID-kontrollen skulle forlænges.

Beregninger foretaget af Øresundsinstituttet viste også, at det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen skrumpede for dem, der pendlede med tog. 322.000 job blev uopnåelige inden for en times pendling. De samfundsøkonomiske omkostninger ved pendlernes øgede rejsetid svarede til 296 mio. svenske kroner på årsbasis.

Fakta: ID-kontrol, grænsekontrol og politimæssige beføjelser i grænseområder

Sveriges grænsekontrol til Danmark er såkaldt midlertidig og blev indført i 2015. Den skulle være gyldige i 10 dage, men er blevet forlænget hvert halve år indtil nu. Sidste gang den blev forlænget var i november sidste år. Politiet står for grænsekontrollen, og den svenske Polismyndigheten har truffet beslutning om en række grænseovergange, hvor Øresundsbroen og færgeforbindelsen mellem Helsingborg og Helsingør prioriteres.

ID-kontrollen, det såkaldte transportøransvar, blev indført som en midlertidig lov den 21. december 2015 og var gyldig indtil den 21. december 2018. Loven blev dog kun anvendt mellem den 4. januar 2016 og den 3. maj 2017.

Loven betød, at transportører af busser, tog eller færger over grænsen var ansvarlige for at kontrollere, at passagererne havde gyldige ID-papirer, før de krydsede grænsen til Sverige. Blandt andet skulle togpassagerer stå af i Kastrup, gennemgå ID-kontrol og komme om bord igen.

Siden 1. august har der været en ny svensk lov, der giver politiet øgede beføjelser i såkaldte “grænseområder”. Loven giver blandt andet politiet ret til at foretage ID-kontrol, kropsvisitering og ransagning af biler i området uden mistanke om en forbrydelse. Politiet har også lov til at opsætte kameraer, der kan aflæse nummerplader ved grænseovergange og 20 kilometer inde i landet.