Europa-Kommissionen har i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler godkendt en dansk ordning på 1,1 mia. EUR til støtte for udbredelsen af teknologier til CO2-opsamling og -lagring (“CCS”), Foranstaltningen vil bidrage til at opfylde Danmarks klimamål og EU’s strategiske målsætninger under den europæiske grønne pagt, især 2050-målet om klimaneutralitet.
Den danske ordning
Danmark har anmeldt en ordning med et samlet budget på omkring 1,1 mia. EUR (8,1 mia. DKK), som skal fremme udbredelsen af CCS-teknologier med henblik på at reducere udledningen af CO2 direkte i atmosfæren. Ordningen vil således bidrage til en større dekarbonisering af industriprocesser. Foranstaltningen vil støtte CCS som et bæredygtigt og effektivt middel til at afbøde klimaændringer. Den ventes at øge investorernes tillid til CCS-teknologi, mindske omkostningerne ved den fremtidige anvendelse af CCS-teknologier og derved fremme udviklingen af et kommercielt marked for CCS.
Støtten under ordningen vil blive ydet gennem en konkurrencepræget udbudsprocedure, som ventes afsluttet i 2023. Udbuddet vil være åbent for virksomheder i alle industrisektorer, herunder affaldssektoren og energisektoren. Støttemodtageren vil få tildelt en 20-årig kontrakt, i henhold til hvilken der fra 2026 årligt skal opsamles og lagres mindst 0,4 mio. ton CO2. Støtten vil gå til at dække forskellen mellem de anslåede samlede omkostninger ved opsamling og lagring af et ton CO2 i hele kontraktens løbetid og støttemodtagerens forventede afkast herved. Det maksimale støttebeløb vil svare til 54,9 mio. EUR om året (408,4 mio. DKK) (justeret for inflation).
Ordningen vil understøtte Danmarks bestræbelser på at reducere landets drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 i forhold til 1990. Den vil også hjælpe Danmark og EU med at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Ordningen ventes at muliggøre opsamling og lagring af mindst 0,4 mio. ton CO2 om året og 8 mio. ton CO2 i hele kontraktens 20-årige løbetid.
Kommissionens vurdering
Kommissionen har vurderet ordningen efter EU’s statsstøtteregler, særlig artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver medlemsstaterne mulighed for at støtte udviklingen af visse økonomiske aktiviteter på visse betingelser, og 2022-retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, som giver medlemsstaterne mulighed for at støtte foranstaltninger til at mindske eller fjerne CO2-udledninger.
Kommissionen fandt, at:
- Ordningen er nødvendig og velegnet til at støtte reduktionen af drivhusgasudledninger gennem opsamling og lagring af CO2 i Danmark, og at den derved bidrager til EU’s og nationale klimamål.
- Ordningen har en tilskyndelsesvirkning, eftersom potentielle støttemodtagere ikke ville foretage investeringerne og indføre et CCS-projekt uden den offentlige støtte.
- Ordningen har begrænset indvirkning på konkurrencen og samhandelen i EU. Støtten er proportional, og eventuelle negative virkninger på konkurrence og samhandel i EU begrænses i lyset af udformningen af udbudsprocessen, som vil sikre, at støttebeløbet holdes på et minimum.
- Ordningen vil blive gjort til genstand for en efterfølgende evaluering, hvor bl.a. effektiviteten af udbudsprocessen vil blive kontrolleret.
- Endelig har Danmark givet tilsagn om at sikre, at støtten medfører en overordnet reduktion af CO2-udledningerne, og at den ikke bare flytter udledningerne fra en sektor til en anden.
På dette grundlag har Kommissionen godkendt den danske ordning efter EU’s statsstøtteregler.
Baggrund
Kommissionens 2022-retningslinjer indeholder vejledning om, hvordan Kommissionen vurderer foreneligheden af støtteforanstaltninger til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, og energi, der er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).
De nye retningslinjer, som anvendes fra januar 2022, skaber en fleksibel og velegnet ramme, som kan hjælpe medlemsstaterne med at yde den nødvendige støtte til at nå målene for den grønne pagt på en målrettet og omkostningseffektiv måde. Med de reglerne tilpasses retningslinjerne til de vigtige EU-målsætninger og -mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, såvel som til andre nyere lovgivningsmæssige ændringer på energi- og miljøområdet, ligesom de tager højde for den øgede betydning af klimabeskyttelse. De indeholder afsnit om energieffektivitetsforanstaltninger, støtte til fjernelse af drivhusgasemissioner, ren mobilitet, infrastruktur, en cirkulære økonomi, reduktion af forurening og genoprettelse af biodiversitet samt foranstaltninger til at sikre forsyningssikkerhed, på visse betingelser.
Med meddelelsen om den europæiske grønne pagt fra 2019 øgede Kommissionen sine klimaambitioner og satte et mål om nulemission af drivhusgasser i 2050. Den europæiske klimalov, som har været i kraft siden juli 2021, fastsætter 2050-målet om klimaneutralitet og indeholder et mellemliggende mål at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i 2030. Den danner således grundlaget for “fit for 55“-lovgivningsforslagene, som Kommissionen fremsatte den 14. juli 2021. Europa-Kommissionen har for nylig, i november 2022, vedtaget et forslag om en første EU-dækkende frivillig ramme for pålidelig certificering af kulstoffjernelse af høj kvalitet. Den foreslåede forordning tager sigte på at forbedre EU’s evne til at kvantificere, monitorere og kontrollere CO2-fjernelse, hvilket bidrager til EU’s klima- og miljømål og målet om nulforurening.
Yderligere oplysninger kan findes under sagsnummer SA.102777 i statsstøtteregistret på Kommissionens websted for konkurrence, når eventuelle spørgsmål om fortrolighed er afklaret. Nye offentliggørelser af statsstøtteafgørelser på internettet og i Den Europæiske Unions Tidende kan findes via Competition Weekly e-News.
