æs mere her om de forskellige arbejdstilladelser der findes for tredjelandsborgere, og hvordan EU er i gang med at revidere dem til at forstærke den lovlige arbejdsmigration.
Europa står over for demografiske forandringer med en aldrende befolkning og lave fødselsrater. Pensionister ventes at udgøre en tredjedel af EU’s befolkning fra 2050. Det vil få markante sociale og økonomiske konsekvenser, herunder en øget efterspørgsel på sundhedsplejetjenester, lavere produktivitet og højere offentlige udgifter.
Til at adressere disse udfordringer har EU opfordret til at få mere lovlig migration, der kan afbøde manglen på arbejdskraft, udfylde kompetencehuller og øge den økonomiske vækst.
Få mere information om EU’s tiltag for migration og asyl.
EU’s Blå Kort skal tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft
EU’s Blå Kort er en arbejds- og opholdstilladelse, der gør det muligt for tredjelandsborgere at arbejde og opholde sig i et EU-land, hvis de har en uddannelse eller lignende kvalifikation og et job, der lever op til minimumskravet på lønområdet.
De reviderede regler vl træde i kraft ved udgangen af 2023 og fastsætte perioden for jobtilbudet til minimum seks måneder og mindske lønniveauskravet til minimum 100% af den gennemsnitlige bruttoårlige løn i beskæftigelseslandet.
Det Blå Kort gælder i op til fire år og kan blive fornyet. Kortets ejere kan tage familiemedlemmer med til EU.
Kortet er ikke anerkendt i Danmark og Irland.
Læs mere om EU’s Blå Kort og dets reform her.
Enkelt ansøgningstilladelse: En midlertidig og landespecifik tilladelse
For de, der ikke er kvalificeret til at få EU’s Blå Kort, kan den enkelte ansøgningstilladelse være en mulighed.
Det er en kombineret arbejds- og opholdstilladelse,der udstedes i op til to år af et EU-land, hvor tredjelandsborgerne vil arbejde og opholde sig.
Direktivet om den enkelte ansøgningstilladelse fra 2011 er lige nu under revision. For at gøre EU mere attraktivt foreslås det at skære ansøgningsprocessen ned til 90 dage fra fire måneder. For ansøgere, der allerede har en tilladelse, eller som er valgt gennem EU’s talentpartnerskab, kan processen reduceres til 45 dage.
Tilladelsen vil ikke længere være bundet op på en bestemt arbejdsgiver, hvilket giver arbejdstageren mulighed for at skifte job, gøre arbejdskraftmatching lettere og mindske arbejdstagerens sårbarhed over for udnyttelse. Arbejdstagerne vil også få tilladelse til at beholde den enkelte ansøgningstilladelse, mens de er arbejdsløse i op til ni måneder.
Efter godkendelse af Parlamentets forhandlingsposition i april vil diskussionerne om lovgivningens endelige udformning begynde med Rådet.
Hvem er enkelt ansøgningsproceduren for?
Den gælder næsten alle tredjelandsborgere og deres familier, studerende med et job, sæsonarbejdere og flygtninge. Dog kan personer, der venter på at få deres asylansøgning behandlet, ikke ansøge om den enkelte ansøgningsprocedure. Den gælder heller ikke for personer, der arbejder som selvstændige.
EU’s langsigtede opholdsstatus
EU’s langsigtede opholdsstatus gør det muligt for tredjeladsborgere at opholde sig og arbejde i EU i en ubestemt periode. Den blev introduceret i 2003 som en måde at fremme lovlig migration og integration for tredjelandsborgere. Når den først af udstedt, kan individer bevæge sig og arbejde frit inden for EU’s grænser.
Disse regler er også under revision. Parlamentet ønsker at mindske de krav, der er nødvendige for at kvalificere sig til det, til tre fra fem år som foreslået af Kommissionen og inkludere flygtninge og andre grupper, der møder barrierer. De nye regler skal sikre lige behandling sammenlignet med EU-borgere på områder som beskæftigelse, uddannelse og sociale ydelser.
Børn af forældre, der har en langsigtet opholdsstatus, får denne samme status automatisk, uanset hvor de er født.
Hvem kan ikke få en langsigtet opholdstilladelse i EU?
EU’s langsigtede opholdsstatus gælder ikke for tredjelandsborgere, der:
- studerer eller er i erhvervspraktik
- har en verserende ansøgning om midlertidig eller international beskyttelse
- opholder sig i EU på midlertidige begrundelser såsom au pair, udstationerede arbejdstagere udsendt af en tjenesteudbyder over grænserne eller en tjenesteudbyder på tværs af grænserne
Anerkendelse af migranters kvalifikationer i EU
MEP’erne opfordrer også til at få EU-regler, der anerkender migrantarbejdernes kvalifikationer. De ønsker at få professionelle kvalifikationer, færdigheder og kompetencer anerkendt for en tredjelandsborger i et EU-land på samme måde som for EU-borgere. Det er op til de individuelle EU-lande at bestemme om anerkendelsen af kvalifikationer erhvervet uden for EU’s territorie.
I 2019 arbejdede 48% af de højt kvalificerede migranter i lavt- eller mellemfaglærte job sammenlignet med kun 20% af EU-borgerne. Den mest almindelige beskæftigelsesform er rengøringshjælp, mens 62% af computerprogrammeringsfirmaer og 43% af bygningskonstruktionsselskaber rapporterer om manglende arbejdskraft.
EU-landene kan kræve et vist sprogniveau, før de udsteder en langsigtet opholdstilladelse, men i disse tilfælde skal de udbyde gratis sprogkurser.
