Radikalisering i EU: Hvad er det, og hvordan kan det forebygges?

BIld av Shafin Al Asad Protic från Pixabay

Radikalisering er en voksende grænseoverskridende, trussel. Men hvad er det, hvad er årsagerne, og hvad gør EU for at forebygge det?

Radikalisering er ikke et nyt fænomen, men en voksende udfordring, da nye teknologier og øget polarisering i samfundet gør det til en alvorlig trussel i hele EU.
Find ud af hvad EU gør for at stoppe terrorisme

Hvad er radikalisering?

De seneste terrorangreb i Europa, hvoraf mange blev udført af europæiske borgere, har understreget den permanente trussel af ‘hjemmelavet’ radikalisering, som Kommissionen definerer som et fænomen, hvor personer omfavner meninger, holdninger og ideer, der kan føre til terrorhandlinger.
Ideologi er en iboende del af radikaliseringsprocessen med religiøs fundamentalisme i hjertet. Men radikaliseringen bliver sjældent drevet af ideologi og religion alene. Den begynder ofte med individer, der er frustrerede over deres liv, samfundet eller deres regeringers indenrigs- eller udenrigspolitik. Der er ikke en enkelt profil for dem, der mere sandsynligt bliver involveret i ekstremisme, men personer fra marginaliserede lokalsamfund, der oplever diskrimination eller tab af identitet, er ofte grobunden for radikaliseret rekrutering.
Vesteuropas involvering i konfliktzoner som Afghanistan og Syrien bliver ligeledes betragtet som havende en radikaliseringseffekt, især blandt minoritetssamfund.

Hvordan og hvor bliver personer radikaliseret?

Radikaliseringsprocessen trækker på sociale netværk, som bruges til at værge og forblive i kontakt med den pågældende person, der skal rekruteres. Fysiske og online netværk skaber plads til, at personer kan blive radikaliserede og jo mere lukkede rum er, desto mere kan de fungere som et ekkokammer, hvor deltagerne bekræfter deres ekstreme holdninger uden at blive modsagt.
Internettet er en af de mest brugte kanaler til at sprede ekstreme holdninger og rekrutere individer. Sociale medier har øget udbredelsen af både jihadistisk propaganda og propaganda fra det ekstreme højre ved at give let adgang til en bred målgruppe og ved at give terrororganisationerne mulighed for at rekruttere mere målrettet eller at samle en ‘trollehær’ til at støtte propagandaen. 

Ifølge rapporten om terrorsituationen i EU i 2020 er enkrypterede apps som WhatsApp eller Telegram særligt blevet brugt til samarbejde, planlæggelse af angreb og forberedelse af kampagner.
Nogle ekstremistorganisationer er også blevet kendt for at gå efter skoler, universiteter og steder for religiøs tilbedelse som f.eks. moskeer. 
Fængsler kan ligeledes være steder med grobund for radikalisering, pga. det lukkede miljø. Da de ikke har adgang til deres sociale netværk, e der indsatte lettere tilbøjelige til at udforske ny tro og blive radikaliseret, mens underbemandede fænglser har sværere ved at opdage ekstremistaktiviteter.

EU’s kamp til at forebygge radikalisering

Selvom det er EU’s medlemslande, der har hovedansvaret for at adressere radikalisering, er flere tiltag blevet udviklet til at hjælpe på EU-niveau:
• Radikaliseringsopmærksomhedsnetværket er et netærk i Europa af lærere, politifolk og fængselsmyndigheder, der arbejder med mennesker, der har været radikaliseret eller er sårbare. 
• Europols henvisningsafdeling scanner internettet for terrormateriale og henviser det til platformene. Siden oprettelsen i 2015 har den henvist over 130000 indholdsdele til internetselskaber (over 25000 i 2019).
• I december 2020 godkendte Europa-Parlamentet EU’s Sikkerhedsunionsstrategi 2020-2025 og terrorbekæmpelsesdagsorden, der har til formål at forebygge radikalisering f.eks. ved at give muligheder og støtte til unge i risikogruppen og støtte til rehabiliteringen af radikaliserede fængselsindsatte.
• Ved udgangen af 2020 nåede Europa-Parlamentets og Rådets forhandlere frem til en politisk aftale om de regler, der skal tvinge platforme online til at fjerne terrorindhold inden for en time. Aftalen skal nu godkendes af hele Parlamentet og Rådet, før den kan træde i kraft. 

Annonce