Konjunkturen i Øresundsregionen: Befolkningsprognoserne sænkes i både Sverige og Danmark – danskernes realløn er tilbage over niveauet fra før inflationskrisen

Foto og grafik: News Øresund

På begge sider af Øresund er befolkningsfremskrivningerne blevet nedjusteret. I Sverige skønnes dette at føre til et reduceret behov for nye boliger, og ifølge Swedbanks beregninger behøver boligbyggeriet ikke at stige fra det nuværende niveau over de næste 10 år – på trods af det kraftige fald siden 2022. I Danmark forventes antallet af personer i den arbejdsdygtige alder at falde i fremtiden, mens stigningen i Sverige vil aftage.

Den forventede lavere befolkningstilvækst er særligt synlig blandt personer i den erhvervsaktive alder. Det betyder ifølge Swedbank, at manglen på arbejdskraft i Sverige risikerer at stige yderligere. I Danmark er denne demografiske udvikling endnu tydeligere. I samme periode forventes antallet af danskere i den erhvervsaktive alder at falde med 8.200 personer i gennemsnit hvert år. Historisk høje lønstigninger på over seks pct. i årets andet kvartal og lavere inflation har ført til, at den danske realløn nu er på samme niveau som før inflationsstigningen. Reallønnen stiger også i Sverige, men det forventes at tage indtil 2027, før den er tilbage på 2021-niveauet. På det danske arbejdsmarked fortsætter beskæftigelsen med at stige, mens den i Sverige falder på årsbasis. Det viser de seneste statistikker fra SCB, Arbetsförmedlingen, Medlingsinstitutet, Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening.

DEMOGRAFI: Andelen af 20-64-årige i Danmark forventes at falde over de næste 10 år

Sverige: Befolkningsprognosen for Sverige nedjusteres, og væksten i befolkningen i den arbejdsdygtige alder er aftagende. I løbet af de næste 10 år forventes den svenske befolkning at stige med 25.000 mennesker i snit om året, ifølge SCB’s seneste befolkningsprognose. Prognosen er en kraftig nedjustering fra sidste års befolkningsfremskrivning, der forudsagde en stigning på over 48.000 indbyggere om året frem til 2034. Til sammenligning steg Sveriges befolkning årligt med knap 91.000 i årene 2013-2023.

Den langsommere befolkningstilvækst i landet betyder, at boligbyggeriet ikke behøver at stige fra det nuværende niveau i fremtiden. Baseret på SCB’s befolkningsprognose vurderer Swedbank i en analyse, at behovet for boligbyggeri vil være omkring 30.000 boliger om året i løbet af de næste 10 år. Det er et klart fald i forhold til det tempo i byggeriet, der herskede i landet før rentestigningen i 2022, skriver bankerne.

“I løbet af de sidste fem år blev der i gennemsnit færdiggjort omkring 55.000 boliger om året. Vores skøn er også væsentligt lavere end Boverkets seneste skøn på 67.300 om året, men det er baseret på sidste års befolkningsprognose og vil formentlig blive nedjusteret”, hedder det i analysen.

Banken anfører således, at det nuværende tempo i byggeriet er i overensstemmelse med de langsigtede behov baseret på befolkningsprognosen, og at det derfor ikke skal “forventes at stige, selvom renten falder i fremtiden”.

I en yderligere analyse fra Swedbank undersøges den forventede udvikling i arbejdsstyrken nærmere. I 2034 forventes aldersgruppen 20-64 år at stige med 13.000 personer om året, hvilket kan sammenlignes med de sidste 10 år, hvor befolkningen i denne aldersgruppe steg med 38.000 personer om året. På baggrund af forskellige scenarier konkluderer Swedbank, at udenlandsk arbejdskraft og øget beskæftigelse blandt ældre og udenlandsk fødte kan afbøde den stigende mangel på arbejdskraft i fremtiden, men kun i begrænset omfang.

Danmark: Også i Danmark er befolkningsprognosen blevet nedjusteret, og antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder forventes at falde. Over de næste 10 år forventes befolkningstallet at stige med godt 11.000 om året, hvilket kan sammenlignes med sidste års prognose, der forudså en stigning på knap 16.400 i gennemsnit om året frem til 2034, viser årets befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald i forhold til de seneste 10 år, hvor befolkningen er vokset med omkring 33.400 personer om året.

Ud over at der forventes at blive født færre børn, og at befolkningstilvæksten i perioden hovedsageligt vil ske blandt gruppen af ældre (80+ år), forventes antallet af 20-64-årige i landet at falde i perioden — den gruppe, hvor erhvervsfrekvensen er højest. I 2034 forventes antallet af 20-64-årige i landet at falde med 8.200 personer i gennemsnit om året, dvs. med i alt 82.000 personer i perioden. Udviklingen kan sammenlignes med de sidste 10 år, hvor denne gruppe steg med 16.500 mennesker i gennemsnit om året.

ARBEJDSMARKED: Den danske realløn for privatansatte er nået op over niveau med årene før inflationsstigningen

Sverige: I Sverige er reallønnen begyndt at stige igen, men i et langsommere tempo end i Danmark. I april steg de svenske lønninger i gennemsnit med 4,2 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser beregninger fra Medlingsinstitutet. I lyset af, at forbrugerpriserne ekskl. realkreditrenteomkostninger (CPIF) steg med 2,3 pct. i april, steg reallønnen således med 1,9 pct. i perioden, skriver Medlingsinstitutet i en pressemeddelelse. Ifølge Konjunkturinstitutets juniprognose skal vi frem til 2027, før reallønnen i Sverige er tilbage på 2021-niveauet, altså før stigningen i inflationen.

Danmark: De danske lønninger steg med 6,5 pct. i andet kvartal på årsbasis. Det er den højeste stigning siden 1987, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Således kan den gennemsnitlige medarbejder i en privat virksomhed nu købe mere for deres løn i dag end før stigningen i inflationen for tre år siden.

“Det går med andre ord godt med danskernes realløn, som nu er tilbage over niveauet, fra før inflationskrisen ramte dansk økonomi i slutningen af 2021”, siger DA’s cheføkonom Anders Borup Christensen i en kommentar til Børsen.

At lønningerne steg så meget i andet kvartal kan blandt andet forklares med den toårige lønaftale, der blev indgået for 230.000 danske industriarbejdere sidste år. Udover at danske arbejdsgivere nu betaler en større del af pensionen, blev fritvalgstaksterne også hævet i overenskomsten. Disse er den del af lønnen, som medarbejderen kan bruge, som han eller hun vil, for eksempel til at indbetale til pension eller holde fri. Årets andet kvartal var det første, hvor den forhøjede fritvalgstakst blev inkluderet i lønstatistikken, hvilket dermed bidrog til en større stigning i årsstatistikken. I næste kvartal vil stigningen i arbejdsgiverens pensionsbidrag ikke længere indgå i stigningstakten, påpeger DA.

BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED: 18.000 flere beskæftigede i Danmark i årets første fire måneder

Sverige: Mellem marts og april steg den svenske beskæftigelse med lidt over 34.000 personer til i alt 5.150.190 personer, ifølge foreløbige månedlige data fra SCB. Sammenlignet med april sidste år er der dog et fald på 5.000 færre beskæftigede. I Skåne udgjorde antallet af beskæftigede 663.124 personer i april, hvilket er lidt over 900 færre end i april sidste år.

Samtidig forblev ledigheden i Sverige på 8,4 pct. i maj, viser udjævnende og sæsonkorrigerede tal fra SCB. Baseret udelukkende på sæsonkorrigerede data faldt arbejdsløsheden dog fra 8,5 til 8,2 pct. Ifølge Arbetsförmedlingens statistik, som adskiller sig fra SCB’s målingsmetode, udgjorde arbejdsløsheden 6,5 pct. i maj, hvilket også betød et marginalt fald fra 6,6 pct. i april. Sammenlignet med maj sidste år er arbejdsløsheden dog 0,3 procentpoint højere ifølge Arbetsförmedlingens målingsmetode. Arbejdsløsheden i Skåne er steget med 0,7 procentpoint til 8,7 procent i samme tolvmånedersperiode.

Danmark: Beskæftigelsen stiger fortsat i Danmark. Fra marts til april steg lønmodtagertallet med 6.600 personer til i alt 3.023.300, viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at beskæftigelsen allerede er steget med næsten 18.000 personer i årets første fire måneder.

Siden april sidste år er den danske beskæftigelse steget med 37.500 personer. Den største stigning har været inden for industrien (+6.700) og den offentlige administration, politi og forsvar (+5.000). Det er kun inden for information og kommunikation, at beskæftigelsen er faldet i perioden med 1.000 færre ansatte.