Den svenske inflation udgjorde 6,5 pct i oktober på årsbasis, viser nye tal fra SCB, Sveriges statistikmyndighed. Det var samme niveau som i september, men resultatet var stadig bedre end forventet ifølge markedsprognoser. Sveriges inflation ligger fortsat i toppen i Skandinavien, og niveauet er markant højere end i Danmark, hvor inflationen i oktober var næsten nul – kun 0,1 pct. Det er blandt andet de høje renteudgifter for husholdningerne, der holder inflationen oppe i Sverige, skriver SCB.
I det svenske oktobertal sammenlignes elpriserne med de lavere priser i oktober sidste år, hvilket dermed resulterede i et lille fald i den årlige sats.
– Den uændrede inflation kan i høj grad forklares med, at de faldende elpriser så ikke bidrager så meget som før,” siger Caroline Neander, statistiker hos SCB.
Omvendt er det højere boligomkostninger, som primært skyldtes øgede renteomkostninger og højere gebyrer for lejemål og de svenske bostadsrätter – en mellemting mellem en dansk ejerlejlighed og andelslejlighed – der bidrager til inflationen, bemærker SCB. Der er også fortsat store prisstigninger på fritid og kultur, som omfatter koncertbilletter og pakkerejser. Inden for den kategori er priserne steget med 13,4 pct. det seneste år. Den svenske inflation toppede på 12,3 pct. i december og har haft en inflationsrtakt på over 6 pct. siden marts 2022.
Danmark har en anden struktur på energimarkedet
I Danmark har inflationen nærmet sig nul og er nu på det laveste niveau siden maj 2020. Det er frem for alt sidste års høje energiomkostninger – ikke mindst til el – som er faldet kraftigt det seneste år, der har bidraget til en opbremsning i inflationen. Der er flere forklaringer på, at inflationen ikke falder så meget i Sverige som i Danmark.
– Danmark har en anden struktur på energimarkedet, hvilket betyder, at markedspriserne på el og gas hurtigere kan mærkes hos forbrugerne i Danmark, både når priserne stiger, og når de falder.
– Den stærkt svækkede svenske krone bidrager til, at udenlandske importvarer, som købes for fremmed valuta, bliver dyrere for svenske virksomheder og husholdninger, hvilket risikerer at føre til såkaldt importeret inflation.
– De svenske husholdningers stigende boligudgifter, som er med til at holde inflationen oppe, stiger hurtigere i Sverige end i Danmark efter Riksbankens renteforhøjelser. Årsagen er, at en stor del af boliglåntagere i Sverige har realkreditlån med variabel rente, mens det i Danmark er mere almindeligt, at man binder sine realkreditlån på op til 30 lån. Danske husholdninger er dermed bedre beskyttet mod stigende renter.
