Næsten en tredjedel af plastikaffaldet i Europa bliver genbrugt. Se flere fakta og tal om plastikaffald og genanvendelse i EU i vores infografik.
Produktionen af plastik er steget eksponentielt på bare få årtier – fra 1,5 millioner tons i 1950 til 359 millioner tons i 2018 på verdensplan – og med dette også mængden af plastikaffald. Efter en stort fald i produktionen i første halvdel af 2020 pga. Covid-19, kom produktionen tilbage til normalt i anden halvdel af det år.
EU har allerede indført tiltag til at mindske mængden af plastikaffald, men hvad sker der, hvis der alligevel forekommer affald på trods af alle tiltag? Og hvordan kan mængden af plastik, der genanvendes, blive forøget?
Behandling af plastikaffald i Europa
I Europa bliver plastikaffald som oftest brugt til genvinding af energi efterfulgt af genanvendelse. Derudover ender 25% på lossepladsen.
Halvdelen af den plastik, der indsamles til genbrug, bliver eksporteret og behandlet i lande udenfor EU. Grunden til, at det bliver eksporteret, skyldes bl.a. mangel på kapacitet, teknologi eller finansielle ressourcer til at behandle affaldet lokalt. Tidligere blev en stor andel af plastikaffaldet eksporteret til Kina, men nye restriktioner på import af plastikaffald i Kina kan være med til yderligere at mindske faldet. Dette udgør en risiko for afbrænding og at det ender på lossepladsen i Europa. Derudover forsøger EU at finde cirkulære og klimavenlige måder at håndtere plastikaffaldet.
At kun en lille andel af plastikken genbruges i EU giver et stort tab for økonomien og for miljøet. Det skønnes, at 95% af værdien af plastikemballagen går tabt for økonomien, efter at det kun er blevet brugt én gang.
På globalt plan vurderede forskerne i 2019, ar produktionen og afbrændingen af platik forårsagede 850 millioner tons drivhusgas i atmosfæren. I 2050 kan dette udslip stige til 2,8 mia. tons, hvilket kan undgås gennem bedre genanvendelse.
Problemer med genbrug af plastik
Det, der komplicerer genbrugen af plastik, er kvaliteten og prisen for det genbrugte produkt, sammenlignet med et nyligt produceret modstykke.
Men da plastik let kan blive omdannet efter behov (både funktionelt og æstetisk) af hver fabrikant, komplicerer forskelligheden af de rå materialer processen, hvilket gør det dyrere og påvirker kvaliteten af det endelige produkt. Konsekvensen er, at efterspørgslen på genbrugt plastik stiger, selvom det i 2018 kun udgjorde 6% af den samlede efterspørgsel i Europa.
EU-løsninger til at øge genbrugsraterne
I maj 2018 fremlagde Kommissionen et forslag til at adressere problemet med plastik i havene. Det indeholder et EU-forbud mod produktion af de 10 mest almindelige engangsplastprodukter, der findes på EU’s strande fra 3. juli 2021.
Som en del af den Grønne Aftale skal 55% af plastikaffaldet genbruges fra 2030.
Dette kan betyde, at der skal findes et bedre design for plastik, men incitamenter til at skabe et marked for genbrug af plastik er også nødvendigt ifølge MEP’erne.
Disse tiltag ville inkludere:
- At skabe en kvalitetsstandard for sekundær plast
- At introducere en certificering for at øge tilliden til produktet for både industrien og forbrugerne
- Introducering af obligatoriske regler for en minimumsgrad af genanvendeligt plastik i særlige produkter
- Opfordring til at medlemslandene overvejer at nedsætte afgifterne på genanvendelige produkter
Derudover bakkede Europa-Parlamentet op om tiltag til at mindske mængden af plastikaffald:
- et forbud mod engangsemballage for særlige plastikprodukter.
- et forbud mod letvægtsplastikposer i 2015.
Parlamentet opfordrede også Kommissionen til at gøre en indsats mod mikroplastik.
