Globaliseringens påvirkning af beskæftigelsen i EU

Kilde: Europa-Parlamentet

Find ud af hvordan EU får gavn af globaliseringen og tackler dens negative påvirkninger af beskæftigelsen.

Globaliseringen skaber jobmuligheder, men kan også resultere i tab af job. At håndtere globaliseringen for at få mest ud af den er en prioritet for EU, som det er at bygge et socialt Europa, der hjælper afskedigede arbejdstagere med at finde arbejde.

Globaliseringen skaber jobmuligheder i Europa

Antallet af job, der kommer direkte eller indirekte på baggrund af EU’s eskport, vokser hele tiden. Tallet steg fra 21,7 millioner job i 2000 til 38 millioner job i 2019. En ud af fem job i EU afhænger af eksporten.

Jobskabelsen er ikke kun  begrænset til de virksomheder, der eksporterer, men også til dem der leverer varer og tjenester til dem.

Dansk eksport til lande uden for EU giver 429.000 ekstra job i Danmark. Yderligere 57.000 danskere er i job, der er bundet op på eksport fra EU-lande til lande uden for EU. Det betyder, at 17% af jobbene i Danmark er afhængige af EU-eksporten.

Andelen af højtuddannede arbejdstagere i eksportrelaterede job stiger, og eksportrelaterede job er i gennemsnittet 12% bedre betalt end andre job.

Global handel.
Global handel 

Den negative påvirkning af globaliseringen på beskæftigelsen

Globaliseringen skaber øget konkurrence mellem virksomheder, der kan resultere i lukninger, udflytninger og tab af job.

De mest sårbare sektorer i EU er karakteriseret ved, at størstedelen af medarbejderne er lavtuddannede: tekstiler, tøj, fodtøj, læder, metaller og manufakturindustrien.

Manufaktur er et af de mest eksponerede til udflytning af arbejdspladser pga. konkurrencen fra lande med lave lønninger.

Covid-19-pandemien har vist, at der er behov for at flytte produktionen i vigtige sektorer, såsom medicin, tilbage til Europa.

Udflytningstrenden er skiftet og sker nu mere i Østeuropa end i de vestlige medlemslande. Destinationslandene er i Nordafrika og Asien.

Mens de overordnede resultater af den internationale handelsliberalisering er positive, er nogle sektorer hårdt ramt af længden af tilpasningsperioden for medarbejderne, når de skifter til andre sektorer, hvilket underminerer de oprindelige fordele.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

For at kunne mindske globaliseringens negative påvirkninger og mindske arbejdsløsheden, etablerede EU i 2006 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Dens mål er at give støtte til arbejdere, der har mistet deres job pga. globaliseringen.

Denne katastrofesolidaritetsfond finansierer arbejdsmarkedspolitikkerne, der genansætter medarbejdere eller skaber nye virksomheder. EGF-finansierede projekter omhandler uddannelse og oplæring, karriererådgivning, hjælp til at finde nyt job, mentorordninger og jobskabelse.

I 2009 blev fondens formål udvidet til også at gælde tab af arbejdspladser, der skyldes større strukturelle forandringer forårsaget af den økonomiske og finansielle krise.

I april 2021 blev MEP’erne enige om at opdatere reglerne, så fondens midler kan bruges til at hjælpe flere europæiske arbejdstagere.

Fonden kan bruges:

1) når over 200 arbejdere er blevet afskediget af en enkel virksomhed og dens leverandører, eller

2) når et større antal medarbejdere mister deres job i en specifik sektor i en eller flere naboregioner.

3) til en engangsinvestering på €22.000 til at starte egen virksomhed eller for at arbejdstagere kan overtage den.
4) til gavn for særlige tiltag såsom børnepenge eller for forsørgere, der ønsker at modtage oplæring eller at søge nyt job

Siden 2007 har EGF brugt 87,7 mio. euro på at hjælpe omkring 170.000 afskedigede arbejdstagere. For eksempel brugte fonden €3.2 millioner til at hjælpe 303 afskedigede arbejdstagere i Spanien og €1,9 mio. på 559 arbejdstagere i Belgien.

Mere om globaliseringen og EU: