Det transeuropæiske transportnet (TEN-T): Rådet giver endeligt grønt lys for ny forordning, der sikrer bedre og bæredygtig konnektivitet i Europa

Kortet over netværket omfatter de ni hovednetkorridorer, der er identificeret i TEN-T-initiativet. Billede: Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, Europa-Kommissionen - creative common.

Rådet vedtog i dag (13.06.2024 n.r.) en revideret forordning om EU-retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Den nye lov har til formål at opbygge et pålideligt, problemfrit transportnet af høj kvalitet, der sikrer bæredygtig konnektivitet i hele Europa uden fysiske afbrydelser, flaskehalse og manglende forbindelser.

TEN-T-nettet er et centralt instrument i EU’s transportpolitik med et enormt bidrag til vores mål om bæredygtig mobilitet samt til økonomisk, social og territorial samhørighed. Vedtagelsen af den reviderede forordning i dag er bestemt en milepæl hen imod et bæredygtigt og modstandsdygtigt netværk i Europa, som bør tage hånd om vores borgeres og virksomheders mobilitetsproblemer i de kommende år.

Georges Gilkinet, Belgiens vicepremierminister og minister for mobilit

TEN-T-nettet vil blive udviklet eller opgraderet trin for trin med den nye forordning, der fastsætter klare frister for færdiggørelsen i tre faser: indtil 2030 for hovednettet, 2040 for det udvidede hovednet og 2050 for det samlede net. Den nye mellemliggende frist i 2040 blev indført for at fremskynde færdiggørelsen af store, hovedsagelig grænseoverskridende projekter, såsom manglende jernbaneforbindelser, forud for den frist i 2050, der gælder for det bredere, samlede net. F.eks. skal nye højhastighedsjernbaneforbindelser mellem Porto og Vigo samt Budapest og Bukarest være færdige inden 2040. Som et andet eksempel vil passagererne, når netværket er færdigt, kunne rejse mellem København og Hamborg på 2,5 timer med tog i stedet for de 4,5 timer, der kræves i dag.

For at sikre, at infrastrukturplanlægningen opfylder reelle operationelle behov, og ved at integrere jernbaner, veje og vandveje sammenlægger den nye forordning hovednetkorridorerne med godstogskorridorerne til de såkaldte “europæiske transportkorridorer”. Disse korridorer er af største strategiske betydning for udviklingen af bæredygtige og multimodale gods- og passagertransportstrømme i Europa.

Endelig udvider den nye forordning som reaktion på virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og for at sikre bedre forbindelser med vigtige nabolande fire europæiske transportkorridorer i TEN-T-nettet til Ukraine og Moldova, samtidig med at grænseoverskridende forbindelser med Rusland og Hviderusland nedgraderes.

Næste trin

Efter dagens vedtagelse vil den lovgivningsmæssige retsakt blive undertegnet af formændene for Rådet og Europa-Parlamentet, inden den offentliggøres i EU-Tidende i de kommende uger. Den reviderede forordning træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen.

Baggrundsinformation

Forslaget til en revideret forordning blev vedtaget af Kommissionen 13. december 2021 som en del af lovgivningspakken om effektiv og grøn mobilitet. Som reaktion på virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine vedtog Kommissionen 27. juli 2022 et ændret forslag med flere ændringer af den oprindelige tekst. I det reviderede forslag opfordres der til forening af TEN-T-nettet ved hjælp af den europæiske standardsporvidde. Den tilstræber også bedre konnektivitet mellem Ukraine og Republikken Moldova og EU gennem udvidelse af de relevante europæiske transportkorridorer. Barbara Thaler (EPP/AT) og Dominique Riquet (Renew Europe/FR) var Europa-Parlamentets medordførere for denne sag, og medlovgiverne nåede til foreløbig enighed den 18. december 2023.

Tidligere artikelEfterspørgslen på nybyggede boliger falder i Skåne 
Næste artikelKøbenhavns overborgmester håber på en dansk-svensk undersøgelse af forbindelserne over Øresund – men afviser Landskronas forslag om en Europaspor-forbindelse til København