Mikhail Gorbachev fremsatte en bøn om dialog og afslog brugen af magt under et besøg i Europa-Parlamentet i 2008. Læs interviewet her.
Sovjetuinionens tidligere præsident var i 2008 på besøg i Parlamentet for at modtage Energy Globe’s pris for sit livslange engagement i politiske spørgsmål. Til at ære Sovjetunionens sidste leder, der gik bort den 30. august, og som af mange blev rost for sin rolle i at afslutte Den Kolde Krig fredeligt, genudgiver vi et interview fra hans besøg. Vi talte med Mikhail Gorbachev om, hvordan lande bør samarbejde i globaliseringsalderen og hans bekymringer for miljøet.
Kan vil tillade os at kategorisere den miljømæssige degradering som verdens vigtigste prioritet i verden, hvor så mange mennesker lever under fattigdomsgrænsen?
De største problemer i verden er fattigdom, luft-og vandkvalitet, uhygiejniske forhold og lav produktivitet i landbruget – men alle disse problemer handler i sidste ende om økologi. Det er noget sludder at sige, at økologi er en luksus – det bør være verdens vigtigste prioritet. Anden prioritet er kampen mod fattigdom. To milliarder mennesker lever for 1-2 dollars om dagen. Tredje prioritet er den globale sikkerhed, herunder den nukleare trussel og masseødelæggelsesvåben. Det er tre presserende problemstillinger, men økologi er den vigtigste prioritet, for det er noget, som berører os alle.
Du var initiativtager til banebrydende reformer i Sovjetunionen tilbage i 80´erne, og du gjorde meget for at få afsluttet Den Kolde Krig. Hvilken lære kan vi drage af disse erfaringer, når det kommer til klima- og miljøpolitik?
I midten af 80’erne indså lederne af de store stater, at der var et presserende behov for at gøre noget… Gorbatjov, Reagan, Bush, Thatcher, Mitterrand og andre var kloge nok til at overvinde alle de gamle klichéer og fordomme, som der herskede. I stedet begyndte vi at tale om den nukleare trussel. I dag er verden helt anderledes. Verden er i dag mere globaliseret, og landene er mere afhængige af hinanden end tidligere – Lande som Brasilien, Kina og Indien er trådt ind på den verdenspolitiske scene.
Den vigtigste lærem vi kan drage fra dengang, er, at der er behov for at udvikle dialogen. Vi er nødt til at opbygge gensidig tillid til hinanden. Vi er nødt til at fjerne os fra magtpolitikkens logik – den bringer intet godt med sig. Vi er alle i samme båd, og vi er alle nødt til at padle.
Se hvad der skete med USA’s politik i Irak. Alle var imod krigen, selv deres allierede. Men de lyttede ikke til dem, og hvad skete der? I dag ved de ikke, hvordan de skal komme ud igen. Vi er nødt til at hjælpe dem med at komme ud. Der er behov for mere samarbejde, og der er behov for en ny verdensorden med tilhørende globale mekanismer til at forvalte den.Efter Den Kolde Krig snakkede alle om den nye verdensorden, selv paven sluttede sig til koret og sagde at en ny og mere stabil, mere retfærdig og mere menneskelig verdensorden var nødvendig.Men da Sovjetunionen faldt fra hinanden kunne USA ikke modstå fristelsen til at bruge den forvirring, som der opstod.
Disse fejlvisioner, dårlige beslutninger og fejltrin gjorde verden uregerlig. Vi lever nu i en kaotisk verden. Nye livsstile og politiske mekanismer kan komme ud af dette kasos, men der er også en risiko for, at det vil føre til forstyrrelser, modstand og væbnede konflikter.
Mod en ny Civilisation – det er mottoet for The Gorbatjov Foundation. Hvordan ser denne nye civilisation ud? Hvor kan denne verden hente de enorme ressourcer, som er nødvendige?
Det handler ikke altid kun om penge. Hvis internationale spørgsmål håndteres på en ukontrollabel måde, vil man have behov for flere penge. Det handler derimod om tillid, samarbejde, dialog og gensidig hjælp. Hvorfor vokser Europa økonomisk? Alene på grund af EU! Der er mange nye muligheder, og EU er et godt eksempel herpå.
