Fra stjåldne data til blokerede hospitalssystemer: Cyberangreb kan have meget alvorlige konsekvenser. Læs mere om cybersikkerhed og vigtigheden af den.
Den digitale omstilling af økonomien og samfundet er accelereret de seneste år, og det har givet både nye muligheder og udfordringer. Fra 2030 vil 125 mia. enheder være forbundet til internettet, hvilket er en stigning fra 27 mia. i 2021, og 90% af personer over seks år vil være online. Mens cyberspace i sig selv er sammenkoblet og de digitale og fysiske verdener i stigende grad sammenflettes, vil nye farer opstå.
Cyberangreb, cybersikkerhed og cyberforsvar – definitioner
- Cyberangreb er forsøg på at misbruge information ved at stjæle, ødelægge eller afsløre det med det formål at forstyrre eller ødelægge computersystemer og netværk .
- Cybersikkerhed er informations- og kommunikationssikkerhed, operationel teknologi og de IT-platforme, det kræves for at sikre de digitale systemers sikkerhed.
- Cyberforsvar er cybersikkerhed og trusselsanalyser og strategier til at beskytte borgere, institutioner og regeringer.
Cybertrusler i EU: Personlige og samfundsmæssige omkostninger
Brugen af digitale løsninger er steget og at arbejde hjemmefra, onlineshopping og at holde kontakten online blev mere almindeligt, mens samfundene var lukket ned. Disse løsninger kan gavne forbrugerne og understøtte økonomien og genopretningen efter covid. Men der har også været flere onsindede cyberaktiviteter under nedlukningen.
22,3 milliarder ‘internet of things’-enheder
De kriminelle kan bruge phishing-hjemmesider og emails med skadelige links og vedhæftelser til at stjæle bankinformation og afpresse organisationer, når de har blokeret deres IT-systemer og data.
Et sikkert cyberspace er grundlaget for EU’s digitale indre marked: Det gør løsninger mulige og åbner for det fulde potentiale ved at give folk tillid online. Rapporten “2019 Digital Economy and Society Index” (DESI) viste, at bekymringer om sikkerheden begrænsede eller forhindrede 50% af EU’s internetbrugere fra at udføre onlineaktiviteter. I DESI 2020 oplevede 39% af EU’s borgere sikkerhedsrelaterede problemer.
Læs mere om hvordan du beskytter dig selv mod cyberforbrydelser og de vigtigste og største cybersikkerhedstrusler.
De skader, som cyberangrebene forårsager, rækker ud over økonomi og finans, da de også påvirker EU’s demokratiske grundlag og truer samfundenes funktionalitet.
Vigtige tjenester og kritiske sektorer som f.eks. transport, energi, sundhed og finans, er blevet mere afhængige af digitale teknologier. Dette, sammen med flere fysiske objekter forbundet med internettet, kan have direkte konsekvenser og gøre cybersikkerhed til et spørgsmål om liv og død.
Cyberangreb udført med f.eks. misinformation, økonomisk pres og almindeligt bevæbnede angreb tester modstandsdygtighedens hos demokratiske stater og institutioner, hvilket skader freden og sikkerheden i EU.
Stor risiko Cyberangreb er blandt World Economic Forum’s top 10 risici
Cybersikkerhed i EU
Virksomheder og organisationer i EU bruger markant mindre på cybersikkerhed sammenlignet med deres amerikanske kolleger. EU har arbejdet på at styrke cybersikkerheden.
Parlamentets og Rådets forhandlere nåede frem til en aftale i maj 2022 om NIS2-direktivet – nogle omfattende regler til at styrke modstandsdygtigheden på tværs af EU. “Det er nødvendigt, at vi gør vores virksomheder, regeringer og samfund mere modstandsdygtige over for fjendtlige cyberoperationer,” sagde MEP Bart Groothuis (Forny Europa, Holland), der har ansvaret for at få rapporten stemt igennem i Parlamentet.
