Hvad er EU’s modsvar til den ukrainske flygtningekrise?

Flygtninge fra Ukraine krydser grænsen ved grænseovergangen i Medyka, det sydøstlige Polen, den 24. marts 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine. - Mere end 3,6 millioner mennesker er flygtet fra Ukraine, siden den russiske invasion begyndte, oplyser FN. (Photo by Angelos Tzortzinis / AFP)

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har ført til en af de største humanitære kriser i Europas nyere historie. Den nuværende krise har ført til et stigende antal dræbte, ødelæggelser og fordrevne inden for og uden for Ukraines grænser.

Ukraines civilbefolkning har oplevet beskydninger og voldm og millioner af mennesker er nu fordrevne enten inden for landet eller i nabolandene – primært Polen, men også Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Moldova. Omkring 90% af dem er kvinder og børn, der har den største risiko for at opleve vold og misbrug herunder menneskehandel, smugling og ulovlig adoption.

EU-fonde til støtte for lande ved fronten

Flygtningekrisen, der er opstået efter krigens udbrud, har ført til bølger af solidaritet og mobilisering i hele Europa, og EU står bag sine medlemslande og sørger for nødhjælp til de fordrevne og støtte til de lande, der grænser op til Ukraine.

Den 24. marts godkendte MEP’erne Kommissionens forslag til en Sammenhængende Handlingsplan for Flygtninge i Europa (CARE) til at omlægge tilgængelige fondsmidler til de EU-lande, der huser flygtninge og beskytter dem mod Ruslands aggression. Disse kommer bl.a. fra REACT-EU med 10 mia. euro, der er en fond, der er etableret som en bro mellem nødtiltagene imod Covid-19 og samhørighedsfondene.

Parlamentet forlængede også sidste år, frem til midten af 2024, perioden, hvorunder Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og den Interne Sikkerhedsfond opererer. Forlængelsen gør det muligt for alle EU-lande hurtigt at kunne tage i brug ubrugte midler til at håndtere en tilstrømning af flygtninge fra Ukraine og ventes at give €420 millioner i yderligere støtte til f.eks. boliger, fødevarer, sundhedspleje eller flere medarbejdere.

Yderligere bistand såsom medicinsk udstyr, telte og strømgeneratorer er gået til nabolandene og Ukraine gennem EU’s Civilbeskyttelsesmekanisme, og et medicinsk lager fra RescEU er også taget i brug.

Ved plenarsessionen den 23.-24. marts blev MEP’erne også enige om at give Moldova økonomisk støtte til at hjælpe med modtagelsen af flygtninge udover en garanti for makrofinanciel støtte til at dække et ekstern finansieringsbehov.

Midlertidig beskyttelse til dem der flygter fra Ukraine

I en betænkning vedtaget ved den særlige plenarforsamling den 1. marts, roste Parlamentet aktiveringen af det Midlertidige Beskyttelsesdirektiv for første gang siden det trådte i kraft i 2001. Direktivet skal give umiddelbar midlertidig beskyttelse i EU, for dem der flygter fra krigen i Ukraine, herunder ukrainske borgere, borgere fra tredje lande, statsløse personer eller individer med midlertidig opholdstilladelse i landet. Dette gør det muligt for fordrevne personer at få de samme rettigheder i hele EU såsom en opholdstilladelse, mulighed for at arbejde, bopæl og adgang til velfærdsgoder og sundhedspleje. Midlertidig beskyttelse forhindrer ikke dem, der er berørte, i at søge asyl.

Den 9. marts opfordrede MEP’erne EU til at introducere et ordentligt migrationssystem, der sørger for, at ansvaret for flygtningene bliver delt.

EU-pagten for migration og asyl, der er blevet forhandlet, inkluderer en solidaritetsmekanisme, derfordeler ansvaret for beskyttelsen mellem EU-landene og de tiltag, der adresserer en massetilstrømning af migranter.

Håndtering af EU’s eksterne grænser

Den 2. marts udgav Kommissionen nye retningslinjer til at hjælpe EU-landene med at håndtere ankomsterne effektivt og assistere grænsekontrolsvagterne med at udføre kontroller med Ukraines grænse inklusiv en simplificering af grænsekontrollerne for sårbare personer og etablere midlertidige grænseovergange.

Parlamentet har også givet grønt lys til at udsende det Europæiske Grænse- og Kystvagtsagentur (Frontex) til at hjælpe Moldova (der ikke er medlem af EU) med at håndtere det massive antal personer, der kommer fra Ukraines grænse.

Kilde: Europa-Parlamentet

Annonce