EU’s forbud mod salg fra 2035 af nye benzin- og dieselbiler forklaret

Bild av Goran Horvat/Pixabay

Alle nye biler og varevogne solgt i EU skal fra 2035 være nulemissionskøretøjer. Hvad betyder det i praksis? Find ud af det i vores interview med Parlamentets ordfører.

For at kunne opnå sit mål om at blive klimaneutralt fra 2050 vil EU mindske udslippet fra biler, da vejtransporten står for en femtedel af EU’s CO2-udslip. I juni 2022 bakkede Europa-Parlamentet op om Kommissionens forslag om at have nul udslip fra nye biler og varevogne fra 2035. Det midlertidige reduktionsmål for 2030 vil blive fastsat til 55% for biler og 50% for varevogne. Den hollandske MEP Jan Huitema (Forny Europa), der har skrevet rapporten om revisionen af EU’s CO2-krav til nye biler og køretøjer, svarede på spørgsmål live på Facebook om de nye regler i juli, som du kan læse nedenfor.

Hvornår vil forbudet mod salg af nye biler med forbrændingsmotorer finde sted?

Fra 2035 skal alle ny biler, der kommer på markedet, være nulemissionskøretøjer, så de kan ikke udslippe nogen CO2. Det er for at sikre, at fra 2050 kan transportsektoren blive karboneutral.

Hvad vil der ske med de nuværende biler på benzin/forbrændingsmotorer? Kan vi stadig køre i dem efter 2035?

Ja, du kan stadig køre i din nuværende bil. De nye regler betyder ikke, at alle biler på vejen skal være nulemissionsbiler fra 2035. Disse regler påvirker ikke de eksisterende biler. Hvis du ikke køber en ny bil nu, kan du køre i den i resten af dens levetid. Men da gennemsnitslevetiden for en bil er 15 år, skal vi begynde i 2035 for, at alle biler er CO2-neutrale i 2050.

Vil det stadig være muligt at købe og sælge brugte biler på benzin/forbrændingsmotorer efter 2035 og få brændstof til dem?

Ja, det vil stadig være muligt. Men de samlede udgifter af ejerskabet (udgifter til brændstof, vedligeholdelse, køb og forsikring) kan stige.

Hvilken type nulemissionsbiler vil de fleste køre i?

Tendensen er på vej mod batteridrevne elektriske køretøjer, fordi udgiften for det samlede ejerskab er lavere end for alternativerne. F.eks. er produktionen af brint og e-brændstoffer (lavet af elektricitet og brint, der er blevet til syntetisk benzin) dyrere, da det kræver en masse elektricitet. Men batterier er tunge, hvilket betyder, at nogle former for transport ikke så let kan være batteridrevne. Derfor er brint eller e-brændstoffer en god løsning for skibe, fly og tunge køretøjer.

Vil elektriske biler blive prisvenlige?

Det er billigst at bruge batteridrevne køretøjer, da elektricitetspriserne lige nu er lavere end benzinpriserne og kræver mindre vedligeholdelse. Så når den først er købt, er den samlede udgift for ejeren af en batteridrevet bil den samme eller billigere end for en benzin- eller dieselbil. I dag er elektriske biler dyre. De nye regler skal føre til mere konkurrence og opmuntre bilproducenterne til at investere i forskning og innovation af elektriske køretøjer, så købsprisen bliver lavere.

En anden problemstilling er det nuværende brugtvognsmarked, der endnu ikke er udviklet for elektriske køretøjer.

Hvad vil der ske med affaldet fra elektriske batterier?

Det vil blive adresseret af en anden lovgivning – såsom direktivet for vedvarende energi og den nye batterilovgivning – til at sikre at produktionsprocessen er CO2-neutral, at den ikke har nogen negativ påvirkning af klimaet, og at vi genbruger batterierne. Der arbejdes også på innovative batterier, ikke kun for biler.

Er der passende infrastruktur til nulemissionsbiler? Er det kun for folk i byerne?

Producenterne arbejder lige nu på biler, der kan køre mere end 600 km. Effektiviteten forbedres, så biler ikke behøver at blive opladt så ofte eller kan blive opladt fast med en stander derhjemme. Parlamentet er også for nyligt blevet enig om sin holdning til en alternativ brændstofinfrastruktur til at sikre mere elektrisk opladning og brintoptankningsstationer.

Hvad er næste skridt?

Parlamentet og medlemslandene er nået til enighed om den endelige udformning af reglerne i oktober 2022.

Annonce