Handelspræferencer øger udviklingslandenes eksport til Den Europæiske Union

Image by Pexels from Pixabay

Eksporten til Den Europæiske Union fra udviklingslande, der anvender særlige toldpræferencer under EU’s generelle toldpræferencearrangement (GSP), nåede et nyt rekordniveau på 69 mia. EUR i 2018. Ifølge Europa-Kommissionens rapport om GSP, der offentliggøres hvert andet år, og som blev offentliggjort i dag, steg eksporten til EU fra de 71 præferenceberettigede lande til næsten 184 mia. EUR. Ud af dette beløb blev der for næsten 69 mia. EUR’s vedkommende benyttet særlige GSP-præferencer.

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Europa-Kommissionen, Josep Borrell, udtaler: “Handel er et af de vigtige redskaber, som EU har til at fremme, støtte og forbedre menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og god regeringsførelse, som er søjler for bæredygtig udvikling, i hele verden. Gennem EU’s generelle toldpræferencearrangement støtter vi udviklingslandene, så de kan gøre bæredygtige fremskridt, ikke mindst når det drejer sig om klimaindsatsen. Vores præferencetoldsatser bidrager til at bringe tusindvis af mennesker ud af fattigdom, mindske uligheder og skabe økonomisk vækst.

Handelskommissær Phil Hogan udtaler: “Takket være vores handelspræferencer importerer EU dobbelt så meget fra de mindst udviklede lande som resten af verden. Dette varemærke for EU’s handelspolitik udgør grundlaget for millioner af arbejdspladser i verdens fattigste lande og fungerer som et incitament for landene til at gennemføre internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, god regeringsførelse og miljøet.

Det generelle toldpræferencearrangement fjerner importafgifter på udviklingslandenes eksport til EU. Ved at skabe yderligere eksportmuligheder hjælper arrangementet landene med at bekæmpe fattigdom og skabe arbejdspladser og samtidig overholde principperne om bæredygtig udvikling. For eksempel viser dagens rapport, at lande som Sri Lanka, Mongoliet og Bolivia takket være GSP er mere effektive i deres bekæmpelse af børnearbejde.

EU’s handelsdagsorden bidrager til FN’s mål for bæredygtig udvikling i hele verden. Præferencerne giver modtagerlandene et incitament til at tage yderligere skridt til effektivt at gennemføre internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse.

Der er fortsat udfordringer i mange af de 71 præferenceberettigede lande, herunder med hensyn til begrænsninger for civilsamfundet og mediefriheden, adgang til domstolsprøvelse, minoritetsrettigheder, dødsstraf og foreningsfrihed. Utilstrækkelige fremskridt, herunder i nogle af de største modtagerlande, har resulteret i, at EU har øget sin overvågning og styrket sit engagement, navnlig med hensyn til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. For Cambodjas vedkommende har dette ført til, at EU har indledt proceduren for midlertidig tilbagetrækning af præferencer på grund af den alvorlige og systematiske overtrædelse af principperne i nogle af FN’s og Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner. 

I rapporten ses der nærmere på, i hvilket omfang GSP-landene får mest muligt ud af arrangementet. Den indeholder også en undersøgelse af en række overordnede spørgsmål, såsom civilsamfundets handlefrihed, fremskridt vedrørende bekæmpelse af børnearbejde og bekymringer vedrørende miljø og god regeringsførelse. I rapporten gives der eksempler på, hvordan EU samarbejder med alle interessenter, såsom civilsamfundet, internationale organisationer — navnlig FN’s og Den Internationale Arbejdsorganisations overvågningsorganer — og modtagerlandenes myndigheder for at gøre GSP mere effektiv og sikre, at der for så vidt angår handel og værdier sker fremskridt samtidig.

EU’s industri er en vigtig partner med hensyn til at gøre bæredygtig udvikling til virkelighed ved at investere og producere i samt købe fra GSP-lande og ved at sikre, at internationale arbejds- og miljøstandarder overholdes.

Baggrund

Denne tredje toårige rapport ledsages af ti fælles arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil. I ni af dokumenterne vurderes resultaterne for hvert af de ni modtagerlande, der er omfattet af arrangementet GSP+. I den tiende rapport vurderes de tre præferenceberettigede lande — Bangladesh, Cambodja og Myanmar — med hvilke EU begyndte at øge sit engagement i 2017 gennem en mere intens dialog om spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 

EU’s GSP har tre arrangementer:

  • Et generelt arrangement for lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den nederste halvdel om delvis eller fuldstændig afskaffelse af told på to tredjedele af toldpositionerne (15 modtagerlande)
  • GSP+ er et særligt ansporende arrangement for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Det sænker de nævnte toldsatser til 0 % for sårbare lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den nederste halvdel, som gennemfører 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse (otte modtagerlande)
  • EBA (“alt undtagen våben”) er et særligt arrangement for de mindst udviklede lande, der giver dem toldfri og kvotefri adgang for alle varer med undtagelse af våben og ammunition (48 modtagerlande).
Annonce