Digitale tjenester: Markante nye regler skal skabe et sikkert, åbent onlinemiljø

Foto: Pixabay

EU’s nye digitale regelsæt er ensbetydende med hidtil usete standarder for onlinevirksomheders ansvarlighed på et åbent og konkurrencedygtigt digitalt marked.

Tirsdag var det tid til Europa-Parlamentets endelige afstemninger om de nye forordninger om digitale tjenester og digitale markeder. Afstemningerne følger i kølvandet på de aftaler, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet henholdsvis den 24. marts og den 23. april. De to forordninger har til formål at tackle de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af teknologiindustriens udvikling ved at skabe klare standarder for, hvordan branchens virksomheder må operere og levere tjenesteydelser i EU, i overensstemmelse med EU’s grundlæggende rettigheder og værdier.

Forordningen om digitale tjenester blev vedtaget med 539 stemmer for, 54 imod og 30 hverken for eller imod. Forordningen om digitale markeder blev vedtaget med 588 stemmer for, 11 imod og 31 hverken for eller imod.

Hvad der er ulovligt offline, bør også være ulovligt online

Med forordningen om digitale tjenester indføres der klare forpligtelser for udbydere af digitale tjenester, f.eks. sociale medier eller markedspladser, som vil få et ansvar for at undgå, at ulovligt indhold, desinformation og andre samfundsmæssige risici spredes på deres platforme. Disse krav står i et rimeligt forhold til de risici, som platformene udgør for samfundet.

Blandt de nye forpligtelser er følgende:

  • Der indføres nye tiltag til bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet, og platformene forpligtes til at reagere hurtigt, samtidig med at de grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed og databeskyttelse respekteres.
  • En styrket sporbarhed og kontrol af erhvervsdrivende på onlinemarkedspladser skal garantere, at alle produkter og tjenester er sikre. F.eks. vil der blive foretaget stikprøvekontroller af, om ulovligt indhold dukker op flere gange.
  • Platformene skal være mere gennemsigtige og ansvarlige, f.eks. ved at give klare oplysninger om hvordan indhold modereres eller brug af algoritmer til anbefaling af indhold – såkaldte anbefalingssystemer. Desuden vil brugerne have mulighed for at klage over tilfælde af indhold, der er modereret.
  • Vildledende praksis og visse former for målrettet reklame forbydes, eks. dem, der er rettet mod børn, eller reklamer, der er baseret på følsomme oplysninger. Såkaldte mørke mønstre og vildledende praksis, der har til formål at manipulere brugernes valg, vil også blive forbudt.

Meget store onlineplatforme og søgemaskiner (med 45 millioner eller flere månedlige brugere) udgør den største risiko og skal overholde endnu strengere forpligtelser, der håndhæves af Kommissionen. Det drejer sig blandt andet om forebyggelse af systemiske risici (såsom udbredelse af ulovligt indhold eller negativ indflydelse på grundlæggende rettigheder, valgprocesser, kønsbaseret vold eller mental sundhed) og uafhængige revisioner. De store platforme skal også give brugerne mulighed for at fravælge at modtage anbefalinger baseret på profilering, og skal give myndigheder og godkendte forskere adgang til deres data og algoritmer.

Nyt regelsæt for gatekeepere

Med retsakten om digitale markeder indføres der forpligtelser for store onlineplatforme, der fungerer som „gatekeepere” på det digitale marked (platforme, der dominerer markedet i en sådan grad, at de er vanskelige at undgå for forbrugerne). Det skal sikre et mere retfærdigt erhvervsmiljø og flere tjenester for forbrugerne.

For at forhindre urimelig handelspraksis får de, der udpeges som gatekeepere, følgende forpligtelser:

  • Tredjeparter skal have mulighed for at interagere med deres egne tjenester. Mindre platforme vil kunne anmode om, at dominerende meddelelsesplatforme giver deres brugere mulighed for at udveksle meddelelser, talebeskeder eller filer på tværs af forskellige chat-tjenester. På den måde får brugerne flere valgmuligheder, og man undgår den såkaldte lock-in-effekt, hvor brugerne er begrænset til én app eller platform.
  • Erhvervsbrugere skal have adgang til de data, de genererer på gatekeeperens platform, så de kan bruge dem til gavn for deres egen forretning og indgå kontrakter med deres kunder uden for gatekeeperens platform.

Gatekeepere kan ikke længere:

  • rangordne deres egne tjenester eller produkter højere (selvbegunstigelse) end tredjeparter på deres platforme.
  • forhindre brugere i let at afinstallere software eller apps, som var installeret i forvejen, eller i at bruge tredjepartsapplikationer og -appbutikker.
  • behandle brugernes personoplysninger med henblik på målrettet reklame, medmindre der udtrykkeligt gives samtykke hertil.

Sanktioner

For at sikre, at de nye regler i forordningen om digitale markeder gennemføres korrekt og i overensstemmelse med udviklingen i den digitale sektor, kan Kommissionen foretage markedsundersøgelser. Hvis en gatekeeper ikke overholder reglerne, kan Kommissionen pålægge den bøder på op til 10% af dens samlede globale omsætning i det foregående regnskabsår eller op til 20% i tilfælde af gentagne overtrædelser.
Citater

Under debatten udtalte ordføreren for retsakten om digitale tjenester, Christel Schaldemose (S&D, DK), at: „Tech-giganterne har i alt for lang tid haft gavn af, at der ikke findes regler. Den digitale verden har udviklet sig til Det Vilde Vesten hvor de største spillere laver reglerne. Men der er en ny sherif i byen; retsakten om digitale tjenester. Nu vil reglerne og rettighederne blive styrket. Vi åbner den sorte boks med algoritmer, så vi kan tage et grundigt blik på de pengemaskiner, der ligger bag de sociale platforme.”

Andreas Schwab (EPP, DE), ordfører for retsakten om digitale markeder, udtaler: „Vi accepterer ikke længere, at de økonomisk stærkeste overlever. Formålet med det digitale indre marked er, at Europa tiltrækker de bedste virksomheder og ikke kun de største. Derfor er vi nødt til at fokusere på implementeringen af lovgivningen. Vi har brug for passende tilsyn for at sikre, at dialogen om deres regulering virker. Vi kan ikke få den respekt, som EU’s borgere og virksomheder fortjener, før vi har en dialog, hvor alle parter er på lige fod”.

Næste skridt

Da Rådet officielt vedtog forordningen om digitale markeder og forordningen om digitale tjenester i september, vil de begge blive offentliggjort i EU-Tidende og træde i kraft tyve dage efter offentliggørelsen.

Retsakten om digitale tjenester vil gælde i hele EU femten måneder efter ikrafttrædelsen eller fra den 1. januar 2024, hvis denne dato falder sidst. Hvad angår forpligtelserne for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, vil forordningen om digitale tjenester gælde fra fire måneder efter at de pågældende platforme og søgemaskiner er blevet udpeget af Kommissionen.

Reglerne i forordningen om digitale markeder vil gælde seks måneder efter ikrafttrædelsen. Gatekeeperne har dermed højst seks måneder, efter at de er blevet udpeget, til at opfylde de nye forpligtelser.

Annonce