Digitale tjenester: EU skal fastsætte standarder for regulering af onlineplatforme, siger MEP’erne

BIld av Gerd Altmann från Pixabay
  • Udenlandske tjenesteudbydere skal overholde kommende EU-regler
  • Forbrugerne skal beskyttes bedre mod ulovlige, forfalskede og usikre produkter
  • Strengere betingelser for målrettede annoncer og mere kontrol for brugere over hvad de ser online
  • Særlige regler for store platforme, der fungerer som “dørvogtere” for markedsadgang

Parlamentet kræver fremtidssikrede regler for digitale tjenester, herunder onlineplatforme og -markedspladser, og en bindende mekanisme til håndtering af ulovligt indhold online.

Parlamentsmedlemmerne godkendte tirsdag to særskilte lovgivningsmæssige initiativbetænkninger, hvori Kommissionen opfordres til inden for rammerne af sin retsakt om digitale tjenester at afhjælpe de nuværende mangler i onlinemiljøet. Det forventes, at pakken om retsakten om digitale tjenester fremlægges i december.

De nuværende EU-regler for digitale tjenester er stort set uændrede siden vedtagelsen af direktivet om e-handel for 20 år siden. Med den kommende pakke sigter EU mod at forme den digitale økonomi på EU-plan og – som den gjorde det i forbindelse med beskyttelsen af personoplysninger – tjene som eksempel for resten af verden.

Strengere regler for håndtering af ulovligt indhold online

Alle digitale tjenesteudbydere, der er etableret i tredjelande, skal ifølge parlamentsmedlemmerne overholde reglerne i retsakten om digitale tjenester, når deres tjenester er rettet mod forbrugere eller brugere i EU.

Der skal indføres en bindende mekanisme til anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, så brugerne kan underrette onlineformidlere om potentielt ulovligt indhold eller ulovlige aktiviteter online. Dette vil hjælpe onlineformidlere til hurtigt at reagere og være mere gennemsigtige med hensyn til de foranstaltninger, de træffer, vedrørende potentielt ulovligt indhold. Brugerne skal kunne søge erstatning gennem et nationalt tvistbilæggelsesorgan.

Parlamentet opfordrer til, at der skelnes nøje mellem ulovligt indhold og skadeligt indhold (erstatningsansvarsordningen bør kun vedrøre “ulovligt indhold” som fastsat i EU-retten eller national ret).

Platforme bør ikke anvende uploadfiltre eller nogen form for forudgående kontrol af skadeligt eller ulovligt indhold. Parlamentsmedlemmerne fastslår, at den endelige afgørelse om, hvorvidt indholdet er lovligt eller ej, bør træffes af et uafhængigt retsvæsen og ikke af private virksomheder.

Øgede gennemsigtighedsforpligtelser skal bidrage til at håndtere skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation, og borgerne skal hjælpes med at tilegne sig mediekompetencer og digitale færdigheder, så de er bedre rustet, når de støder på indhold af den art.

Et sikrere internet for forbrugerne

Det er Parlamentets holdning, at princippet om, at “det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online”, samt forbrugerbeskyttelse og brugersikkerhed skal være de “vejledende principper” i den fremtidige retsakt om digitale tjenester.

Platforme og onlineformidlingstjenester er nødt til at blive bedre til at opdage og fjerne falske påstande og til at håndtere ureglementerede erhvervsdrivende, f.eks. dem, der sælger falsk medicinsk udstyr eller farlige produkter online, som det skete under covid-19-udbruddet.

Parlamentsmedlemmerne opfordrer desuden til, at der indføres et nyt “kend din forretningskunde”-princip og kræver, at platforme holder øje med svigagtige virksomheder og forhindrer disse i at bruge deres tjenester til at sælge ulovlige og usikre produkter.

De tilføjer, at der ligeledes skal fremlægges specifikke regler, som skal forhindre (i stedet for blot at afhjælpe) markedssvigt forårsaget af store platforme. Formålet er at åbne markeder for nye deltagere, herunder SMV’er og nystartede virksomheder. Der kan findes flere oplysninger om de krav, Udvalget om det Indre Marked har stillet, og som plenarforsamlingen har tilsluttet sig med 517 stemmer for, 26 imod og 94 hverken/eller, her og her.

Brugerne skal gøres mindre afhængige af algoritmer

Det er parlamentsmedlemmernes ønske, at brugerne skal have mere kontrol over det, de ser online, herunder at de får mulighed for helt at kunne fravælge, at indhold kurateres. Derudover skal de gøres mindre afhængige af algoritmer. Målrettet annoncering skal reguleres mere strengt til fordel for mindre påtrængende, kontekstualiserede former for reklamer, der kræver færre data og ikke afhænger af tidligere brugerinteraktion med indhold. Europa-Parlamentets medlemmer opfordrer også Kommissionen til igen at se på mulighederne for at regulere målrettet reklame, herunder en udfasning, der på sigt skal føre til et forbud.

Den kommende retsakt om digitale tjenester bør også tilsikre, at digitale tjenester kan bruges anonymt, når det er muligt. Endelig bør Kommissionen for at sikre, at de nye regler overholdes, vurdere mulighederne for at oprette en europæisk enhed, der skal overvåge og pålægge bøder. Der kan findes flere detaljer om de krav, Retsudvalget har stillet, og som blev vedtaget med 637 stemmer for, 26 imod og 28 hverken/eller, her og her.

Grundlæggende rettigheder online

En tredje ikkelovgivningsmæssig beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder, som blev vedtaget med 566 stemmer for, 45 imod og 80 hverken/eller, har fokus på spørgsmål om de grundlæggende rettigheder. Der opfordres i beslutningen til, at indhold skal fjernes på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, der skal sikre ytrings- og informationsfriheden samt privatlivets fred og databeskyttelse. Parlamentsmedlemmerne påpeger endvidere, at mikromålretning, der grunder sig på folks sårbarheder, har en problematisk karakter, akkurat som udbredelsen af hadefuld tale og desinformation har det. De anmoder om gennemsigtighed for så vidt angår onlineplatformes politikker for indtægtsgenerering.

Annonce