Lige nu arbejder EU på en lang række frihandelsaftaler, der involverer lande fra hele verden. Men før de kan træde i kraft, skal de godkendes af Parlamentet.
Frihandelsaftaler er en meget vigtig del af EU’s handelspolitik. Den 11. november stemte Parlamentet for en aftale mellem EU og Kina om at beskytte 200 europæiske og kinesiske navne på fødevarespecialiteter mod efterligninger.
Tidligere i år godkendte MEP’erne også en frihandelsaftale og investeringsbeskyttelsesmekanisme med Vietnam, der trådte i kraft denne sommer.
Den 12. februar godkendte MEP’erne frihandels- og investeringsbeskyttelsesaftalerne med Vietnam. Efter Vietnams ratificering af handelsaftalen d. 8. juni, vil den træde i kraft ved udgangen af sommeren 2020.
Den 13. februar 2019 stemte MEP’erne for en ny handels- og investeringsaftale med Singapore, der fjerner næsten alle afgifter inden for de næste fem år. Dette kommer kun to måneder efter, at MEP’erne godkendte en større handelsaftale og et strategisk partnerskab med Japan.
Vigtigheden af frihandelsaftaler
Frihandelsaftaler er meget vigtige for EU, da de er blandt nøglerne til økonomisk vækst. I 2018 var EU verdens anden største eksportør af varer og tjenester (15,5%) efter Kina (15,8%), men foran USA (10,6%). Det var også den største importør (13,7%) efter USA (15,8%), men foran Kina (13%) i 2018. Nye handelsaftaler skaber nye erhvervsmuligheder for europæiske selskaber, hvilket fører til, at flere job skabes, mens forbrugerne kan se frem til et større udvalg af varer og lavere priser.
Der er bekymringer omkring, hvorvidt handelsaftaler fører til, at nogle job mistes i visse sektorer pga. øget konkurrence, men disse aftaler skaber flere job en de ødelægger. En anden bekymring er, at de kan føre til, at kvalitetsprodukter som f.eks. fødevarer bliver forringet. Men da EU repræsenterer et stort marked, er det i en god position til at forlange, at udenlandske virksomheder opretholder EU’s standarder. For MEP’erne er kvaliteten altid en rød linje i forhandlingerne, og forsøg på at forringe dem er nok til at afvise en handelsaftale. Derudover får EU også tit indskrevet klausuler omkring menneskerettigheder og arbejdsrettigheder i handelsaftaler for at forbedre situationen i de lande, man handler med.
Typer af aftaler
EU har forskellige typer af aftaler med forskellige lande. De kan fokusere på at nedbringe administrative forhindringer eller på at etablere en toldunion ved at fjerne told og etablere fælles afgifter for import fra udlandet.
Det hele handler ikke kun om afgifter. Det kan også handle om investeringer, og om hvordan man skal løse problemer, der involverer investeringer, f.eks. hvis en virksomhed mener, at en beslutning taget af landets regering, påvirker dets investeringer i landet. Hvordan man sætter standarden for kvaliteten af produkter er også vigtig (EU har f.eks. forbudt særlige hormoner af frygt for, at de kan være skadelige).
Aftaler kan også hjælpe med at beskytte traditionelle fødevareprodukter fra Europa ved at få landene til at anerkende geografiske traditioner. Dette betyder, at du ikke kan tilføje særlige beskrivelser til dit produkt medmindre, at det er produceret i regionen og i den tradition, de er forbundet med. Dette gælder for produkter som fransk champagne og græsk fetaost.
Europa
Forhandlingerne med Storbritannien ventes at slutte ved udgangen af i år. Læs mere om forhandlingerne her.
Nordamerika
Frihandelsaftalen CETA med Canada trådte i kraft provisionelt d. 21. september 2017. Den vil træde i kraft fuldt ud, når alle EU-landene har ratificeret den.
Forhandlingerne om Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) med USA har vist sig at være meget kontroversiel pga. bekymringer om produkters standarder og strid om investeringer. Forhandlingerne har været i gang siden juli 2013 og inkluderet 15 forhandlingsrunder.
Angående USA godkendte Rådet et forhandlingsmandat, der fjerner afgifter på industrielle varer og gensidigt anerkender overensstemmelsesvurdering.
Asien
EU’s partnerskab med Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen med Vietnam trådte i kraft i sommers.
MEP’erne vedtog en ny frihandelsaftale med Japan ved decembers plenaforsamling.
Der er ingen frihandelsaftaler i gang med Kina, men der er forhandlinger om en omfattende EU-Kina-investeringsaftale. Denne blev lanceret i november 2013, og den seneste forhandlingsrunde fandt sted i januar 2020. I september 2020 nåede EU og Kina til enighed om en aftale, der skal beskytte geografiske betegnelser af 100 europæiske og 100 kinesiske produkter på hinandens markeder. Denne aftale blev godkendt af Parlamentet den 11. november. Aftalen vil blive udvidet til 175 europæiske og kinesiske produkter de næste fire år.
Forhandlinger med andre lande i Asien:
- Malaysia (regeringen i Malaysia mangler at beslutte om forhandlingerne skal fortsætte)
- Philippinerne (ingen dato for næste forhandlingsrunde)
- Indonesien (seneste runde af forhandlinger fandt sted i marts 2020)
- Thailand (EU er klar til at forsætte forhandlingerne)
- Myanmar (i bero siden 2017)
- Indien (parterne i regelmæssig kontakt)
Oceanien
Forhandlingerne om en gennemgribende frihandelsaftale med Australien blev påbegyndt den 18. juni 2018, mens forhandlinger med New Zealand begyndte den 21. juni 2018. I begge tilfælde har der ikke været yderligere forhandlingsrunder siden da.
Latinamerika
En aftale med Mercosur-landene blev indgået i juni 2019, men skal stadig godkendes af Rådet og Parlamentet.
Forhandlingerne med Mexico om at modernisere den Globale EU-Mexico Aftale begyndte i juni 2016. En politisk aftale blev indgået den 21. april 2018, men den skal stadig først godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft.
Den syvende runde af forhandlinger med Chile fandt sted i maj 2020 via videokonference.
Mellemøsten
Der er adskillige aftaler og også forhandlinger om at udvide aftalerne til at inkludere områder som landbrug og industrielle standarder med individuelle lande.
Handel med tjenester
Aftalen om Handel med Tjenester (TiSA) foregår i øjeblikket mellem 23 medlemmer af Verdens Handelsorganisation (WTO), inklusiv EU. Samlet set står de deltagende lande for 70% af verdens handel med servicer. Næste skridt diskuteres stadig.
Parlamentets rolle
Siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, skal alle handelsaftaler godkendes af Europa-Parlamentet, før de kan træde i kraft. MEP’erne skal også jævnligt opdateres om fremskridt i forhandlingerne.
Parlamentet har også allerede vist, at det ikke tøver med at bruge sin veto, hvis der er store bekymringer om en aftale. F.eks. afviste MEP’erne i 2012 handelsaftalen mod varemærkeforfalskning (ACTA).
Kilde: Europa-Parlamentet
