Torsdag efterlyste Europa-Parlamentet grundige undersøgelser af enhver ulovlighed, der er kommet frem i Pandora-papirerne, og som har fundet sted i EU’s jurisdiktioner.
- Kommissionen skal gribe ind over for EU-lande, der ikke implementerer EU-reglerne
- EU’s liste over skattely lever ikke op til sit formål
- Parlamentet opfordrer til at regulere programmerne for statsborgerskab og opholdstilladelse
I en beslutning, som blev vedtaget med 578 stemmer for, 28 imod og 79 hverken/eller, har Parlamentet udpeget de foranstaltninger, som EU hurtigst muligt skal træffe for at lukke smuthuller på skatteområdet. Smuthullerne giver i øjeblikket mulighed for skatteundgåelse, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse i massivt omfang. MEP’erne opfordrer også Kommissionen til at anlægge retssager mod EU-lande, der ikke forvalter den nuværende lovgivning ordentligt. De retter en særlig kritik mod nuværende og tidligere premierministre og ministre fra EU’s medlemslande, hvis aktiviteter er blevet afsløret i Pandora-papirerne.
Beslutningen følger op på debatten under sidste plenarforsamling, der blev afholdt to dage efter offentliggørelsen af de første resultater fra Pandora-papirerne.
Hver en sten skal vendes
I den beslutning, der blev vedtaget i dag, opfordrer Parlamentet indtrængende de nationale myndigheder i EU til at iværksætte grundige undersøgelser af enhver forseelse, der er kommet frem i Pandora-papirerne, herunder undersøgelser af alle de enkeltpersoner, der er nævnt i papirerne. MEP’erne beder Kommissionen om at gennemgå afsløringerne for at se på, om der er brug for yderligere lovgivning, og om der er grundlag for at retsforfølge nogle af medlemslandene. Ifølge parlamentsmedlemmerne bør den europæiske anklagemyndighed også vurdere, om afsløringerne kræver specifikke efterforskninger.
Parlamentet fordømmer specifikt en række nuværende og tidligere politikere fra EU: den tjekkiske premierminister, Andrej Babiš, den cypriotiske præsident, Nicos Anastasiades, Nederlandenes finansminister, Wopke Hoekstra, den tidligere britiske premierminister Tony Blair samt den tidligere maltesiske minister og EU-kommissær John Dalli. De er alle nævnt i Pandora-papirerne. Ilham Aliyev, Aserbajdsjans præsident, og Milo Đukanović, Montenegros præsident, kritiseres også direkte i beslutningen.
Der bør gøres mere for at identificere selskabers reelle ejere og implementere vedtagne regler
Parlamentet opfordrer indtrængende medlemslandene og Kommissionen til at gøre mere for at identificere og udveksle oplysninger om selskabers reelle ejere, det vil sige de personer, der i sidste ende drager fordel af skuffeselskabsstrukturer. MEP’erne påpeger også, at flere medlemslande er bagud med at få indført de nuværende regler, der har til formål at modvirke hvidvaskning af penge og skatteundgåelse. Kommissionen bør gribe ind over for disse landes nølen. Kommissionen bliver også bedt om at fremsætte forslag til regulering af programmer for statsborgerskab og opholdstilladelse og om at vurdere, hvor effektivt det er at identificere politisk udsatte personer og anvende skærpede legitimationskrav.
Nye og strengere regler vil ikke kunne bruges til noget, hvis ikke man sikrer, at de nuværende fungerer ordentligt, og hvis ikke man opnår et bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder i hele EU. Derfor efterlyses der i beslutningen flere ressourcer og mere velvilje på dette politikområde. Kommissionen bør selv vurdere, om de nationale finansielle efterretningsenheder har tilstrækkelige ressourcer.
EU’s liste over skattely – et “sløvt instrument”
I beslutningen kalder MEP’erne EU’s nuværende liste over skattely et “sløvt instrument” som er ubrugeligt over for flere af de lempeligste lande på området. F.eks. tegner De Britiske Jomfruøer sig for to tredjedele af skuffeselskaberne i Pandora-papirerne, og alligevel optræder landet endnu ikke på EU’s sortliste), lyder det i beslutningen. MEP’erne foreslår flere forskellige måder at forbedre denne listeopførelsesproces på. For eksempel kan man udvide omfanget af, hvilke praksisser der betragtes som typiske markører for skattely, og reformere den proces, hvorved det afgøres, hvilke jurisdiktioner der er omfattet. Tidligere i oktober 2021 vedtog MEP’erne en mere detaljeret beslutning om dette specifikke spørgsmål.
Kilde: Europa-Parlamentet
