Hvordan EU støtter Ukraine

Da Ukraine er blevet invaderet af Rusland, vil EU gerne støtte Kiev ved at skabe endnu tættere bånd. Læs mere.

Baggrund

Siden landet løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991, har Ukraine forsøgt at gå sine egne veje bl.a. ved at skabe tættere bånd til resten af Europa.

Ukraines relationer med Rusland har været spændte pga. sidstnævntes bestræbelser på at fastholde Ukraine under sin indflydelse. I 2014 annekserede Rusland Krim-halvøen i strid med international lov. Det var et skridt, som EU fordømte. Rusland har også startet en hybridkrig med Ukraine, der bl.a. består af økonomisk pres og misinformationsangreb.

Associeringsaftale

I september 2014 godkendte Europa-Parlamentet EU’s associeringsaftale med Ukraine, der indeholder en omfattende frihandelsaftale. Aftalen etablerede politisk association og økonomisk integration mellem EU og Ukraine og gav gensidig fri markedsadgang.

Aftalen har etableret de grundlæggende regler for samarbejde på områder som energi, transport og uddannelse. Den kræver også, at  Ukraine implementerer reformer og respekterer demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstaten.

Frihandelsaftalen har integreret EU’s og Ukraines markeder markant ved at afskaffe importafgifter og forbyde andre former for handelsrestriktioner dog med specifikke begrænsninger og overgangsperioder på følsomme områder såsom handel med landbrugsprodukter.

EU er Ukraines største handelspartner og står for mere end 40% af landets internationale handel.

Visa

I april 2017 støttede Europa-Parlamentet en aftale om, at ukrainere undtages EU’s visakrav for kortere besøg. 

Ukrainere, der har et biometrisk pas, kan rejse til EU uden et visa i 90 dage inden for en periode på 180-dage, for at være turister, besøge familie og venner, i forbindelse med forretningsrejser, men ikke for at arbejde. Undtagelsen gælder i alle EU-lande bortset fra Irland.

Anden støtte

Der er forskellige EU-initiativer til at støtte Ukraines økonomi, hjælpe dets grønne omstilling og hjælpe landet til at reformere sig.

Siden 2014 har EU og finansielle institutioner givet mere end €17 mia. i tilskud og lån til at støtte reformer i Ukraine med forbehold afhængige af landets fremskridt.

Siden 2015 har mere end 11.500 ukrainske studerende deltaget i EU’s populære Erasmus+ program.

EU investerer i projekter, der stimulerer Ukraines økonomi bl.a. direkte støtte til 100.000 små- og mellemstore virksomheder, bistand til mere end 10.000 selskaber i landdistrikter og midler til at modernisere den offentlige IT-infrastruktur.

Siden Covid-pandemiens begyndelse har EU mobiliseret mere end €190 millioner til Ukraine til at støtte omgående behov og socioøkonomisk genopretning såvel som €1,2 mia. i makrofinansiel bistand. EU har leveret mere end 36 millioner stykker personligt sikkerhedsudstyr, såvel som ambulancer, medicinsk udstyr og oplæring af sundhedspersonale. I samarbejde med civilsamfundet giver EU fødevarer og medicin til sårbare familier.

Den 16. februar godkendte Parlamentet hjælp til Ukraine til at dække dets eksterne finansieringsbehov i 2022.

Sakharov-prisen

I 2019 tildelte Parlamentet sin Sakharovpris for Tankefrihed til Oleg Sentsov. Den ukrainske filminstruktør og menneskerettighedsaktivist blev fængslet for at protestere imod Ruslands anneksering af Krim på Uafhængighedspladsen i Kiev, men han blev løsladt den 7. september 2019 som en del af en fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine.

Rusland

De seneste måneder har Rusland oprustet sin militære tilstedeværelse ved Ukraines grænser. I en betænkning vedtaget i december 2021 opfordrede MEP’erne Rusland til at tilbagetrække sine tropper og sagde, at enhver form for agression fra Moskvas side vil koste dyrt. Parlamentet har allerede udtrykt dyb bekymring over den store russiske militæroprustning ved Ukraines grænse og den ulovlige besættelse af Krim i en betænkning vedtaget i april 2021.

Medlemmer af Parlamentets udenrigsvalg og sikkerheds- og forsvarsunderudvalg var på en undersøgelsesmission til Ukraine 30. januar-1. februar.

MEP’erne opfordrede til at få et fælles modsvar og støtte til Ukraine ved en plenardebat om forholdet til Rusland, europæisk  sikkerhed og det russiske militærs trussel mod Ukraine den 16. februar 2022. Parlamentsformand Roberta Metsola og de politiske gruppeledere udsendte ligeledes en udtalelse.

Den 22. februar fordømte ledende MEP’er den russiske præsident Putins anerkendelse af de ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine som selvstændige enheder.

To dage senere fordømte parlamentsformand Roberta Metsola og de politiske gruppeledere Ruslands militære angreb på Ukraine få timer efter det var sket og annoncerede en særlig plenarsession den 1. marts.

Ukraina-EU delegationen 
Annonce