Covid-19: Pas på svindel online og uretfærdige praksisser

Image by rostichep from Pixabay

Da nogle leverandører på nettet udnytter frygten for coronavirus-udbruddet til at sælge falske kure og puste priserne op, tager EU affære.

Da mange mennesker bliver hjemme i øjeblikket, pga. selvisolering og social distance, stiger handlen på nettet. Og mens vi prøver at beskytte os selv og vores familier fra virussen, udnytter nogle sælgere kundernes frygt ved at sælge falske behandlinger og produkter, der angiveligt kan forebygge infektioner til meget høje priser.

De falske påstande kan omhandle alt fra masker til lægemidler og håndsprit – ofte løgnagtigt mærket som ”den eneste kur mod coronavirus” eller “den eneste beskyttelse mod coronavirus” og solgt for meget mere, end det er værd. Sælgerne bruger også andre tricks som f.eks. at påstå, at produkterne er ved at udgå for at få kunderne til at købe med det samme.

Hvad du skal passe på

Du skal være ekstra påpasselig, hvis du støder på nogle af disse påstande i listen nedenfor:

• Tydelige eller implicitte påstande at et produkt kan forebygge eller kurere COVID-19
• Brug af uofficielle kilder som selverklærede læger til at bakke op om påstandene
• Brug af navne eller logoer fra regeringsmyndigheder, officielle eksperter eller internationale institutioner, der angiveligt har godkendt dem, men uden hyperlinks eller referencer til officielle dokumenter
• Påstande på produktet som: “kun til salg i dag”, “bliver hurtigt udsolgt”, osv.
• Påstande såsom: “laveste pris på markedet”, “det eneste produkt der kan kurere en COVID19-infektion” osv.
• Skyhøje priser pga. produkternes angivelige helende kræfter

Hvis du falder over udokumenterede eller misledende påstande på en onlineplatform, så rapporter om det til platformoperatørerne.

Kig altid efter information fra pålidelige kilder på internettet om coronavirussen: nationale regeringer, sundhedsmyndigheder eller internationale organisationer som Verdens Sundhedsorganisation.

Hvad gør EU?

Til at bekæmpe problemerne med avindel på nettet i forbindelse med coronavirus-udbruddet har Europa-Kommissionen og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder (CPC) i medlemslandene lanceret en række fælles aktioner. Den 20. marts udgav CPC et fælles dokument om, hvordan man bør rapportere svindel og uretfærdige praksisser til at hjælpe onlineplatforme med bedre at identificere disse ulovlige praksisser, fjerne dem og forebygge, at de vender tilbage.

Den 23. marts skrev EU’s kommissær for justits og forbrugere Didier Reynders til adskillelige platforme, sociale medier, søgemaskiner og markedspladser for at kræve, at de samarbejder om at fjerne fupnumre om f.eks. behandlinger af coronavirus på deres platforme.

At forsøge at narre forbrugerne omkring fordele eller resultater fra et produkt og sige, at det kan helbrede en sygdom, eller at det kun er tilgængeligt i en begrænset tidsperiode, er forbudt i EU takket være direktivet for uretfædige kommercielle praksisser. Enhver påstand fra sælgeren om et produkt, der kan helbrede en sygdom, skal bakkes op af evidens. Platformopeatører aktive i EU, der får kendskab til ulovligheder på deres hjemmesider, er forpligtet til at reagere.

Europa-Parlamentet er også forpligtet til at beskytte europæerne, når de er online.

Læs mere om Parlamentets arbejde angående roaming, netneutralitet, innovation, e-handel og geoblokering.