En ny præsident i USA indtræder, og det giver en mulighed for at genstarte de transatlantiske relationer. Find ud af her hvad EU tilbyder at samarbejde om.
Europa og Amerika har traditionelt været allierede, men under Donald Trump har USA ageret mere egenrådigt og trukket sig ud af flere traktater og internationale organisationer.
Med Joe Biden, der officielt tager over den 20. januar, ser EU en mulighed for at genskabe samarbejdet.
Den 2. december 2020 fremsatte Europea-Kommissionen et forslag til en ny transatlantisk dagsorden, der giver parterne mulighed for at samarbejde om forskellige problemstillinger. Rådet har ligeledes understreget vigtigheden af partnerskabet i sine topmødekonklusioner fra den 7. december. Parlamentet ser også frem til et tættere samarbejde. Den 7. november tweetede Parlamentets formand David Sassoli: “Verden har brug for et stærkt samarbejde mellem Europa og USA – særligt i disse vanskelige tider. Vi ser frem til at samarbejde om at bekæmpe Covid-19, klimaforandringer og den stigende ulighed.”
Både USA og EU har meget at vinde med tættere forbindelser, men mange udfordringer og forskelligheder består.
Coronavirus
Selvom Covid-19 udgør en global trussel, valgte Trump alligevel at trække USA ud af Verdens Sundhedsorganisation (WHO). EU og USA kan samarbejde om finansiere udviklingen og distributionen af vacciner, tests og behandlinger såvel som arbejde på forebyggelse, parathed og modsvar.
Klimaforandringer
Sammen kan EU og USA skubbe på for at få ambitiøse aftaler ved dette års FN-topmøde om klima og biodiversitet, samarbejde om udviklingen af grønne teknologier og designe en juridisk ramme for bæredygtig finansiering.
Teknologi, handel og standarder
EU og USA har haft deres andel af uenigheder om handel fra genmodificerede fødevarer til hormonbehandlet kød. Men begge har meget at vinde ved at fjerne barrierer. I 2018 lagde Trump afgifter på stål og aluminimum fra EU, og EU svarede igen ved at lægge afgifter på amerikanske produkter. Biden som ny præsident vil være en chance for nye konstruktive forhandlinger.
EU og USA kan ligeledes samarbejde om at reformere Verdens Handelsorganisation (WTO), beskytte vigtige teknologier og fastsætte nye regler og standarder. USA blokerer lige nu for organisationens tvistbilæggelsesmekanismer.
Kommissionen har også tilbudt samarbejde om udfordringer forbundet med digitaliseringen, som f.eks. fair beskatning og markedsforstyrrelser. Da en stor del af de førende digitale virksomheder er amerikanske, kan skatteområdet blive et følsomt et.
Udenrigspolitik
EU og USA deler også en forpligtelse om at udbrede demokrati og menneskerettigheder. Men i nogle tilfælde har de været uenige om, hvordan man bedst gør det.
De står begge over for udfordringen om, hvordan man bedst håndterer Kina. Under Trump har USA været mere konfrontatorisk, mens EU har fokuseret mere på diplomati. I december 2020 blev EU’s forhandlere enige om en Omfattende Investeringsaftale med Kina. Aftalen bliver lige nu set efter af Parlamentet. Parlamentets godkendelse er nødvendig, før den kan træde i kraft. Det nye amerikanske lederskab er en ny mulighed ofr at koordinere deres tilgange mere og bedre.
Iran er et andet emne, hvor EU og USA har haft forskellige tilgange. Begge parter var involverede i atomaftalen med Iran, der skal forsøge at undgå, at landet udvikler atomvåben, indtil Trump fra USA ud af aftalen i 2018. En ny præsidentperiode kan blive startskudet til at få en fælles tilgang.
