Det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen er et af Greater Copenhagens kerneområder og det var et vigtigt punkt på ministermødet med de danske og svenske ministre for nordisk samarbejde den 1. september. Katrin Stjernfeldt Jammeh, borgmester i Malmø, var positiv efter mødet, som hun anså løftede vigtige spørgsmål så som bedre matchning over Øresund, grænsehindringer og mentale barrierer.
– Jeg er faktisk lidt optimist! Det plejer jeg at være, men lidt mere end normalt nu, siger Katrin Sjernfeldt Jammeh (S), borgmester i Malmø efter ministermødet som Greater Copenhagen arrangerede den 1. september i Kastrup og hvor de danske og svenske ministre for nordisk samarbejde deltog.
Hun oplever at samarbejdsministrene lyttede nøje og at der fremkom konkrete forslag til sikre en bedre sammenhæng i Øresundsregionen.
– For det første må jeg sige, at jeg synes det var meget positivt, at begge ministre kom med en vældig stor overbevisning om, at det ikke rækker med at gå tilbage til det gamle. Det skal være en nystart, hvor vi gør mere. Jeg opfattede det også som, tydeligere end tidligere, at man havde en fælles ambition om at hurtigt kunne nå fremskridt og komme tilbage, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh til News Øresund.
Når politikerne i Greater Copenhagen efterspurgte årlige afstemninger med ministrene, blev det i stedet til et opfølgningsmøde allerede om et halvt år.
– Der er en vilje fra den danske og svenske regering til at faktisk realisere en meget tættere sammenknyttet region. Begge taler om at det er vigtigt at få Norden-samarbejdet til at fungere, men at der også er brug for et bilateralt samarbejde, at se på det dansk-svenske. Og det ser jeg som et fremskridt, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.
Vigtigt at forbedre forudsætningerne for det fælles arbejdsmarked
For Malmø er særligt det fælles arbejdsmarked på tværs af Øresund et vigtigt område. Malmø stad og Københavns Kommune er talspersoner for Greater Copenhagens arbejdsmarkedscharter og de ser på flere forskellige konkrete tiltag.
– Et spørgsmål som jeg for eksempel løftede i dag, er spørgsmålet om hvordan Arbetsförmedlingen skulle kunne matche mod job på det danske arbejdsmarked. Sådan arbejder man jo ikke i dag, siger hun og fortsætter:
– Vi har forsøgt at konkretisere om vi kan formalisere en måde at arbejde med dansk erhvervsliv, som har brug for at rekruttere, og om vi kan finde en måde at samarbejde omkring uddannelser og koble Arbetsförmedlingen på det, fortæller Katrin Stjernfeldt Jammeh.
På mødet blev der også diskuteret en mulig gennemgang af hvilke direktiv, der bliver givet til myndighederne.
– For eksempel når Arbetsförmedlingen laver prognoser over kommende arbejdsløshed eller varslinger, så fanger deres statistik ikke alle de svenskere, som arbejder på den danske side.
– Og et indspil, som jeg tidligere har lavet, handler om at også Banedanmark og Trafikverket skal have et fælles udgangspunkt, når de laver prognoser, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.
Mere fokus på at rive grænsehindringer og genopbygge tilliden
Under pandemien er det også blevet tydeligere, at der er brug for at se på de overordnede regler omkring hjemmearbejde og skatteaftalen, mener hun. Ligesom det er vigtigt at arbejde med de strukturelle såvel som de mentale barrierer.
– Under hele Greater Copenhagens tid har der været en del bump på vejen i form af barriererne er blevet større og større. Vi bliver nødt til at bestemme os for at gøre noget ved grænsehindringerne mere offensivt, men også arbejde på at sikre, at broen altid skal være åben, og hvis man ved en lejlighed bliver nødt til at reducere rejserne, så skal det ske meget mere kontrolleret. Vi skal have et forum for det.
– Det handler om, at du skal kunne forvente dig, at arbejdsmarkedsregionen fungerer. For hvis man forventer, at alting pludselig bliver slået væk, så vælger man ikke et job på den anden side, hvilket gør, at vi taber kraft, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.
