Fokus på rekruttering har vendt udviklingen

Helsingør Kommunes hjemmepleje har været inde i en positiv udvikling, siden Rikke Bundgaard tiltrådte som leder af hjemmeplejen i oktober 2019.

Helsingør Kommunes hjemmepleje har været inde i en positiv udvikling, siden Rikke Bundgaard tiltrådte som leder af hjemmeplejen i oktober 2019. Vikarudgifterne er faldet, der er stort set ikke flere ubesatte stillinger og selvom de ca. 500 medarbejdere servicerer 2100 borgere, så har man har kun haft ganske få tilfælde af Covid-19 inden for dørene de seneste måneder.

I forbindelse med at Omsorgs- og Sundhedsudvalget i næste uge får en halvårlig status fra hjemmeplejen, har vi spurgt Rikke Bundgaard om hvilke tiltag, hun mener, har vendt udviklingen.

Antallet af ubesatte stillinger i hjemmeplejen er faldet og er nu tæt ved nul. Hvad har I gjort, der virker?

– Det er rigtigt, at vi havde mange ubesatte stillinger i efteråret. Vi havde svært ved at finde uddannet personale, der ville arbejde hos os. Så vi har gjort flere ting for at vende den udvikling. 

Vi begyndte med at kigge på de stillingsannoncer, vi sender ud af huset. Fremmer de en motivation hos ansøgerne, og giver de et retvisende billede af den hjemmepleje, man møder? Det var vigtigt for mig. Så vi prøvede at lave anden type annoncer, der i højere grad signalerede: Vi udvikler hjemmeplejen og har brug for dig. Vi inviterede desuden til, at man som potentiel ansøger kunne komme og møde os og få en snak, om organisationen, vores fokusområder, hvordan arbejder vi med faglighed osv. Det er der en del, der har gjort brug af. Det giver noget godt at investere tid i dem, der ønsker at søge.

Et introprogram for nye medarbejdere, der løber over 14 dage med fokus på undervisning i det faglige set-up, er også en del af vores modtagelses-koncept. Vi har lavet mentorordning og i det hele taget arbejdet med den gode modtagelse. Nogen vil måske tænke, at vi kunne have gjort det bedre. Men vi har gjort, det bedste vi kan. Og langt de fleste har meldt positiv tilbage om en god modtagelse.

Vi har også en opmærksomhed på dem, der siger op. Hvorfor fratræder de og kunne vi have gjort noget anderledes? Vi arbejder meget med trivsel og vores faglighed. Det står højt på dagsordenen. Derfor har vi også styrket den faglige ledelse i hjemmeplejen.

Foreløbig har vi ansat 110 medarbejdere inklusiv timelønnede i hjemmeplejen fra 1. januar til 1. juni. Det er et plus på 63, når man fraregner opsigelserne. Det betyder faktisk, at vi ikke længere opererer med ubesatte stillinger, som sådan. Men i en stor hjemmepleje vil der altid være en naturlig udskiftning.

Jeg vil også gerne understrege, at det er et langt sejt træk at optimere driften i en hjemmepleje så både økonomi, faglighed og medarbejdertrivsel balancerer.

Vikarudgifterne i hjemmeplejen er faldet som følge af de mange ansættelser. Fra 38,5 mio. kr. i 2019 til et forventet forbrug på 15 mio. kr. i 2020. Hvad betyder det for kvaliteten af jeres service?

– Det højner kvaliteten, at vi har faste medarbejdere, som vi kan oplære. Det skaber kontinuitet hos borgerne, at det er de samme, der kommer. Og for de fleste borgere er kontinuitet lig med kvalitet. Vi vil også helst have vores egne medarbejdere ud til borgerne. Selvfølgelig kommer vi ikke ud over at bruge vikarer engang imellem, men det skal være på et niveau, hvor vi kender de vikarer, der kommer.

I er også lykkedes med at reducere antallet af ruter. Hvordan har I båret jer ad?

– Vi har især fokuseret på vores vejtid, altså transporttiden mellem den ene borger og den næste borger. Kan man gøre noget andet? Så i stedet for at alle medarbejdere spiser frokost i vores hovedsæde på Klostermosevej, er der nu frokost-satellitter rundt omkring i kommunen, så man kan spise sin frokost der.

Vi har også forsøgt at planlægge ruterne bedre, så vi minimerer afstanden og ikke kører ’stjernekørsel’.

I har stort set undgået smitte her under corona-epidemien, både blandt borgere og medarbejdere. Hvad har I gjort rigtigt, tror du?

– Vi har lavet en hygiejneorganisation, og udpeget medarbejdere til at stå for hygiejneindsatsen. En ’covid-sygeplejerske’ har været til rådighed døgnet rundt og holdt øje med borgere, der var smittede, sørget for at vi følger podningsstrategien osv.

Så har vi haft ekstra rengøring i huset i løbet af dagen, fordelt os under frokosten osv. Så ja, en grundlæggende opmærksomhed på hygiejne fra dag ét og så en god dialog med medarbejdere, borgere og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvordan skaber man tryghed for sine medarbejdere – og for borgerne – under en krise som coronaen?

– Jeg oplever, at det er dialog, der er vejen frem. Med 500 medarbejdere vil der være 500 forskellige spørgsmål og udfordringer, og dem kan man ikke tage hånd om med én mail. Og så synlig ledelse. At være til rådighed med den viden, som ledelsen har, dag, aften, weekend og helligdage. Det har skabt tryghed, tror jeg. Og når medarbejderne er trygge er borgerne det ofte også. Jeg har fået nogle få opkald fra borgere, der syntes at vi skulle bruge værnemidler før vi reelt skulle ift. retningslinjer fra Styrelsen. Men min fornemmelse er, at de overordnet har følt sig trygge.