Flere går fra arbejdsløshed til job i Sverige – men langtidsarbejdsløsheden stiger

Det svenske arbejdsmarked er ved at hente sig efter en stigning i arbejdsløshed under coronapandemien. Flere kommer i arbejde, men samtidig stiger langtidsarbejdsløsheden. Foto: News Øresund - Jenny Andersson

Under coronapandemien er arbejdsløsheden i Sverige steget, men nu er udviklingen ved at vende. Der er flere som går fra arbejdsløshed til job end der er personer, som indskriver sig hos Arbetsförmedlingen. I marts og april har 78.000 ledige fået et job og 7.000 er gået videre til studier. I samme periode har 63.000 nye ledige svenskere registreret sig på Arbetsförmedlingen. Det sagde Sveriges arbejdsmarkedsminister Eva Nordmark (S) på en pressekonference tirsdag.

– Vi har fortsat en alvorlig situation på arbejdsmarkedet i Sverige, men vi har også visse lysglimt. Vi kunne se under det første kvartal af 2021, at svensk økonomi er kommet sig og arbejdsmarkedet har vist stor modstandskraft. Udviklingen er bedre end vi tidligere har vurderet, sagde Sveriges arbejdsmarkedsminister Eva Nordmark (S) på en pressekonference i tirsdags.

Der er store forskelle på hvordan pandemien har påvirket arbejdsmarkedet i kommunerne og regionerne i Sverige. Forandringen i arbejdsløshed i regionerne under perioden februar 2020 til april 2021 har været størst i Stockholm, Uppsala og Västra Götaland. Skåne ligger under landssnittet i forhold til forandring, men over gennemsnittet set i forhold til arbejdsløshed som andel af arbejdskraften.

I 27 procent af kommunerne var der en mindre eller uforandret arbejdsløshed i perioden, mens stigningen var mere end et procentpoint i 15 procent af kommunerne. Størst forandring har der været i Sigtuna, hvor Arlanda lufthavn, som er en af Sveriges største arbejdspladser, ligger. Også i Strömstad har der været en kraftig stigning i arbejdsløshed, hvilket ministeren koblede til den mindskede grænsehandel fra Norge.

I marts og april i år er arbejdsløsheden faldet og flere er gået fra ledighed til job eller studier mens færre har registreret sig som ledige på Arbetsförmedlingen. Men samtidigt som arbejdsløsheden falder, så stiger antallet af personer som har været uden et job i mere end 12 måneder. Ifølge Arbetsförmedlingen ventes langtidsarbejdsløsheden at nå omkring 200.000 personer i løbet af 2021.

Arbejdsmarkedsministeren fremhævede, at et større reformarbejde er i gang. Det omfatter blandt andet reformering af Arbetsförmedlingen og en ændring af a-kassen samt oversyn af reglerne omkring fleksibilitet, tryghed og omstilling på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedets parter har forhandlet frem et forslag til en ny aftale. Derudover har regeringen tilført flere midler til studiepladser og forskellige typer af startjob og ekstrajob samt en ny type af etableringsjob til dem, der står langt fra arbejdsmarkedet.

– Vi har en ny model for at subventionere og stimulere ansættelser for nyankommne og langtidsarbejdsløse. Udgangspunktet et er, at arbejdsgiverens lønomkostning kun skal være 8.400 kr. Det skal bekæmpe at langtidsarbejdsløsheden bider sig fast, men også at arbejdsgiverne kan møde behovet for kompetencer fremover, sagde Eva Nordmark på pressekonferencen.

– Etableringsjobbene er for nyankommne og langtidsarbejdsløse for at det skal være lettere at få et job, når økonomien kommer rigtigt i gang igen, sagde hun.

Og ministeren tror, at økonomien kommer ordentlig i gang igen i sommer. Den svenske regering har vedtaget nogle lempelser af restriktionerne fra og med 1. juni.

– Det jeg ser, ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv, er, at når vi nu kan begynde at lempe restriktionerne, og vi ser, at virksomhederne planlægger at ansætte, og vi er vældig mange som længes efter at gå til en fodboldskamp og en koncert, og hænge lidt senere på både barer og restauranter. Når det sker, så er jeg ret overbevist om, at vi vil se en ketchupeffekt, hvor der vil være et behov for at ansætte mange i disse virksomheder, sagde Eva Nordmark.