Selv om der ikke findes nogen EU-hær, og forsvar fortsat udelukkende er et anliggende for medlemsstaterne, har EU for nylig taget store skridt til at styrke forsvarssamarbejdet.
Siden 2016 er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til EU’s sikkerhed og forsvar ved hjælp af en række konkrete EU-initiativer, der skal fremme samarbejdet og styrke EU’s evne til at forsvare sig selv. Læs oversigten over den seneste udvikling på området.
Høje forventninger til EU’s forsvar
EU‑borgerne forventer, at EU garanterer sikkerhed og fred. Tre fjerdedele (75%) går ifølge en særlig Eurobarometerundersøgelse om sikkerhed og forsvar fra 2017 ind for en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU, og et flertal (55%) går ind for at oprette en EU-hær. For nylig gav 68% af EU‑borgerne udtryk for, at de gerne så, at EU gjorde mere på forsvarsområdet (Eurobarometerundersøgelse fra marts 2018).
EU’s ledere er klar over, at intet EU-land kan tackle de aktuelle sikkerhedstrusler på ene hånd. F.eks. opfordrede den franske præsident, Emmanuel Macron, til et fælles europæisk militært projekt i 2017, mens den tyske kansler, Angela Merkel, i sin tale til Europa-Parlamentet i november 2018 sagde: “Vi bør arbejde på en vision om at oprette en egentlig europæisk hær en dag”. Det har været en af von der Leyen-Kommissionens prioriteter at bevæge sig i retning af en sikkerheds- og forsvarsunion.
EU’s seneste foranstaltninger til at styrke forsvarssamarbejdet
Lissabontraktaten (artikel 42, stk. 2, i TEU) indeholder bestemmelser om en fælles EU-forsvarspolitik. Det fremgår imidlertid også klart af traktaten, hvor vigtig den nationale forsvarspolitik er, herunder medlemskab af NATO eller neutralitet.
I de seneste år er EU begyndt at gennemføre ambitiøse initiativer for at skaffe flere ressourcer, stimulere effektivitet, lette samarbejdet og støtte kapacitetsudvikling:
- Det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) blev lanceret i december 2017, og der er i juni 2019 25 EU-lande, der deltager i PESCO. Det opererer i øjeblikket på grundlag af 47 konkrete projekter med bindende tilsagn, herunder en europæisk sanitetskommando, et maritimt overvågningssystem, gensidig bistand til cybersikkerheds‑ og cyberberedskabshold og en fælles EU-efterretningsskole.
- Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) blev lanceret i juni 2017. Det var første gang, at EU-budgettet blev brugt til at medfinansiere forsvarssamarbejde. Den 29. april 2021 blev MEP’erne enige om, at fonden skulle være en del af EU’s næste langsigtede budget (2021-2027). EDF skal supplere de nationale investeringer og give både praktiske og finansielle incitamenter til forskningssamarbejde, fælles udvikling og erhvervelse af forsvarsmateriel og -teknologi.
- EU har styrket samarbejdet med NATO på 74 områder, herunder cybersikkerhed, fælles øvelser og bekæmpelse af terrorisme.
- En plan for at lette militær mobilitet på tværs af EU for at gøre det muligt at reagere hurtigere med militært personel og udstyr i krisesituationer.
- En mere effektiv finansiering af civile og militære missioner og operationer: EU leder i øjeblikket 16 sådanne missioner på tre kontinenter med en lang række mandater og deployerer civilt og militært personel på over 6000 personer.
- Siden juni 2017 har der været en ny kommando- og kontrolstruktur (MPCC), der skal forbedre EU’s krisestyring.
Flere midler, bedre anvendelse af midlerne og fælles udgifter
På NATO-topmødet i Wales i 2014 forpligtede de EU-lande, der er medlemmer af NATO, sig til senest i 2024 at bruge 2% af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar. Europa-Parlamentet har opfordret medlemsstaterne til at leve op til dette.
Ifølge Nato’s skøn fra 2019 brugte kun fem lande (Grækenland, Estland, Letland, Polen og Litauen) mere end 2% af deres BNP på forsvar.
Opbygningen af EU’s forsvar handler imidlertid ikke kun om at bruge flere midler, men også om at bruge midlerne effektivt. EU-landene har tilsammen verdens næststørste forsvarsudgifter efter USA, men det anslås, at 26,4 mia. EUR går til spilde hvert år på grund af overlapning, overkapacitet og hindringer for indkøb. Som følge heraf anvendes der over seks gange så mange forsvarssystemer i Europa som i USA. Det er her, EU kan skabe betingelserne for et større samarbejde på tværs af landene.
Hvis EU skal kunne konkurrere på verdensplan, vil det være nødt til at samle og integrere sine bedste kapaciteter, da det skønnes, at Kina i 2025 vil have verdens næststørste forsvarsbudget efter USA.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har gentagne gange opfordret til fuldt ud at udnytte potentialet i Lissabontraktatens bestemmelser til at arbejde hen imod en europæisk forsvarsunion. Det støtter konsekvent et større samarbejde, øgede investeringer og sammenlægning af ressourcer for at skabe synergier på EU-plan med henblik på bedre at beskytte EU’s borgere.
Udfordringer
Ud over de praktiske udfordringer skal EU forene forskellige traditioner og forskellige strategiske kulturer. Parlamentet mener, at en EU-hvidbog om forsvar ville være en nyttig måde at gøre dette på og samtidig understøtte udviklingen af en fremtidig EU-forsvarspolitik.
