I dag træder forordningen om europæiske mikrochips i kraft. Med forordningen fastsættes et omfattende sæt foranstaltninger, der skal sikre EU’s forsyningssikkerhed, modstandsdygtighed og teknologiske førerposition inden for halvlederteknologier og -anvendelser.
Halvledere er en vigtig del af digitale og digitaliserede produkter. Hvad enten det er i smartphones, biler, kritiske anvendelser og infrastrukturer til sundhedspleje, energi, forsvar, kommunikation eller industriel automatisering, er halvledere af central betydning for den moderne digitale økonomi. De står i centrum for stærke geostrategiske interesser og i det globale teknologiske kapløb.
Forordningen om europæiske mikrochips vil konkret styrke fremstillingsaktiviteterne i Unionen, stimulere det europæiske udformningsøkosystem og støtte opskalering og innovation i hele værdikæden. Med forordningen om europæiske mikrochips sigter Den Europæiske Union mod at nå sit mål om at fordoble sin nuværende globale markedsandel til 20 % i 2030.
Tre søjler i forordningen om europæiske mikrochips
Forordningen om europæiske mikrochips består af tre hovedsøjler.
Den første søjle – Mikrochips til Europa-initiativet – styrker Europas teknologiske førerposition ved at lette overførslen af viden fra forskning til produktion, bygge bro over kløften mellem forskning og innovation og industrielle aktiviteter og ved at fremme europæiske virksomheders industrialisering af innovative teknologier. Mikrochips til Europa-initiativet vil primært blive gennemført af fællesforetagendet for mikrochips.
Initiativet vil blive støttet med 3,3 mia. EUR i EU-midler, som forventes at blive matchet af midler fra medlemsstaterne. Konkret vil denne investering støtte aktiviteter såsom etablering af avancerede pilotproduktionslinjer for at fremskynde innovation og teknologisk udvikling, udvikling af en cloudbaseret designplatform, oprettelse af kompetencecentre, udvikling af kvantechips samt oprettelse af en mikrochipfond for at lette adgangen til lånefinansiering og egenkapital.
Den anden søjle i forordningen om europæiske mikrochips tilskynder til offentlige og private investeringer i produktionsanlæg for chipproducenter og deres leverandører.
Med den anden søjle skabes en ramme, der skal sikre forsyningssikkerheden ved at tiltrække investeringer og øge produktionskapaciteten inden for fremstilling af halvledere. Med henblik herpå fastlægges en ramme for integrerede produktionsanlæg og åbne banebrydende EU-produktionsanlæg i Unionen og bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt økosystem i Unionens interesse. Kommissionen anførte allerede på tidspunktet for fremsættelsen af forslaget til forordning om europæiske mikrochips, at der kan ydes statsstøtte til pioneranlæg i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Under den tredje søjle i forordningen om europæiske mikrochips vil der også blive etableret en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at styrke samarbejdet med og på tværs af medlemsstaterne, overvåge udbuddet af halvledere, anslå efterspørgslen, foregribe mangler og om nødvendigt udløse aktivering af en krisefase. Som et første skridt blev der den 18. april 2023 oprettet et halvledervarslingssystem. Det giver alle interessenter mulighed for at indberette forstyrrelser i forsyningskæden for halvledere.
Næste skridt
Forordningen om fællesforetagendet for mikrochips træder også i kraft i dag, hvilket gør det muligt at påbegynde gennemførelsen af størstedelen af Mikrochips til Europa-initiativet. Desuden vil mikrochipfonden også påbegynde sine aktiviteter. Med ikrafttrædelsen af forordningen om europæiske mikrochips vil arbejdet i det nyoprettede Europæiske Halvlederråd også formelt begynde, hvilket vil være den vigtigste platform for koordinering mellem Kommissionen, medlemsstater og interessenter.
Inden for rammerne af den anden søjle vil industrien for planlagte “pioneranlæg” kunne ansøge om status som “integreret produktionsanlæg” eller “åbent EU-produktionsanlæg”. Denne status vil gøre det muligt at etablere og drive sådanne anlæg i Unionen og dermed muliggøre en strømlinet tilgang til administrative ansøgninger og tilladelser. Med statussen vil det være et krav, at anlæggene opfylder visse kriterier og bidrager til EU’s mål, og at de er pålidelige som leverandører af mikrochips i krisetider.
Baggrund
Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudede for første gang en fælles europæisk strategi for halvledersektoren i sin tale om Unionens tilstand 2021. I februar 2022 offentliggjorde Kommissionen sammen med forordningen om europæiske mikrochips også en målrettet interessentundersøgelse for at indsamle detaljerede oplysninger om efterspørgslen efter chips og wafere for bedre at forstå, hvordan manglen på mikrochips påvirker den europæiske industri. I februar 2022 fremlagde Kommissionen et forslag til forordning om europæiske mikrochips. I april 2023 blev der indgået en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og EU’s medlemsstater om forordningen om europæiske mikrochips. De vedtagne foranstaltninger vil hjælpe Europa med at nå sine mål for det digitale årti 2030 og fremme et grønnere og mere inklusivt og digitalt Europa.
