To nye stoppesteder for havnebusserne i København

Der er syv eldrevne havnebusser i København, seks af dem er i drift. Foto: News Øresund - Johan Wessman

Havnebusserne som trafikerer Københavns Havn har fået to nye stoppesteder. Movia og Københavns Kommune har indført stoppested ved Islands Brygge Syd og Enghave Brygge for havnebusserne 991 og 992. Det er to områder, hvor der er bygget mange boliger de seneste år. Dermed sejler havnebusserne nu på strækningen fra Refshaleøen over Nordre Toldbod – Operaen -Nyhavn – Knippelsbro – Det Kongelige Bibliotek – Bryggebroen – Islands Brygge Syd – Enghave Brygge og Teglholmen. I april åbner endnu et stoppested ved Orientkajen i Nordhavn. Der er syv eldrevne havnebusser i København med plads til 80 passagerer.

Kilde: News Øresund