Svensk nattog til Berlin afgår fra den 27. juni – ny rute over Storebælt og Lillebælt

Snälltåget har kørt nattog til Berlin siden 2012. Foto: Snälltåget

Svenske Snälltågets nattog fra Malmø til Berlin har stået stille under coronapandemien, men den 27. juni genoptager selskabet driften igen. Denne gang vil togene i stedet krydse Storebælt og Lillebælt på vej til Tyskland, men der vil kun være et enkelt stop på dansk jord, nemlig i Københavnområdet. Årsagen til den nye rute er, at Stena Lines togfærge mellem Trelleborg og Sassnitz i Tyskland er blevet aflyst under coronapandemien, men Snälltåget oplyser til Sydsvenskan, at rejsetiden bliver den samme som tidligere – nemlig omkring 11 timer. Flere oplysninger om kravene til en covid-19-test eller karantæne ved indrejse i Tyskland kan findes på Snälltågets hjemmeside. Nattogene til Berlin afgår en gang om dagen i sommermånederne mellem den 27. juni og 5. september med stop i Stockholm, Malmø, Københavnsområdet (Høje-Taastrup), Hamborg, Berlin og andre byer undervejs.