- Mindstelønnen bør være høj nok til at sikre en anstændig levestandard
- EU-lande, herunder Danmark, hvor mindstelønnen allerede er beskyttet gennem overenskomster, er undtaget
- Overenskomstforhandlingerne skal styrkes i de lande, hvor mindre end 80% af arbejdstagerne er omfattet af dem
- Arbejdstagere, deres repræsentanter og fagforeningsmedlemmer har ret til klageadgang, hvis reglerne overtrædes
Mindstelønnen bør give mulighed for anstændige leve- og arbejdsvilkår i samtlige EU-lande, og medlemslandene bør fremme overenskomstforhandlinger om løn.
Med 505 stemmer for, 92 imod og 44 hverken/eller vedtog Europa-Parlamentet onsdag en ny lovgivning om passende mindstelønninger i EU.
I juni nåede Parlamentet og Rådet til enighed om den nye EU-lov, som har til formål at forbedre arbejds- og levevilkårene for alle arbejdstagere i EU og fremme økonomisk og social udvikling.
For at opnå dette fastsættes der i loven minimumskrav til, hvornår mindstelønninger lovfæstet i henhold til national ret og/eller overenskomster er passende. Desuden forbedrer den nye EU-lov arbejdstagernes effektive adgang til mindstelønsbeskyttelse.
Det nye direktiv vil gælde for alle arbejdstagere i EU, der har en ansættelsesaftale eller et ansættelsesforhold. De EU-lande, hvor mindstelønnen allerede er beskyttet udelukkende gennem overenskomster, vil hverken være forpligtet til at indføre disse regler eller til at gøre disse aftaler alment gældende.
Vurdering af mindstelønningernes tilstrækkelighed
Fastsættelse af en mindsteløn er fortsat et nationalt anliggende, men EU-landene skal sikre, at deres nationale mindstelønninger gør det muligt for arbejdstagerne at leve et anstændigt liv under hensyntagen til leveomkostningerne og lønniveauet i bredere forstand. Med henblik på vurderingen af tilstrækkeligheden af deres eksisterende lovbestemte mindstelønninger kan EU-landene fastsætte, hvad der svarer til en kurv med varer og tjenesteydelser til faktiske priser, eller fastsætte denne kurv til 60% af bruttomedianlønnen og 50% af den gennemsnitlige bruttoløn.
Fremme af overenskomstforhandlingerne
Overenskomstforhandlinger på sektorniveau og tværfagligt niveau spiller en afgørende rolle i sikringen af passende mindstelønninger, og de skal derfor fremmes og styrkes i overensstemmelse med de nye regler, som medlemmerne af Europa-Parlamentet i dag har godkendt. I lande, hvor mindre end 80% af arbejdstagerne er omfattet af overenskomster, vil EU-landene – med inddragelse af arbejdsmarkedets parter – skulle udarbejde en handlingsplan for, hvordan dækningen kan øges.
Overvågning og klageadgang
Med den aftalte tekst indføres der en forpligtelse for EU-landene til at oprette et håndhævelsessystem, herunder pålidelig overvågning, kontrol og inspektion på stedet, for at sikre, at reglerne overholdes, og for at bekæmpe skadelige former for underentreprise, proformaselvstændig beskæftigelse, ikkeregistreret overarbejde og øget arbejdsintensitet.
Citater
Dennis Radtke (PPE, DE) udtalte efter afstemningen: “Den nuværende situation viser endnu en gang, at vi har brug for et velfungerende og stærkt socialt partnerskab i Europa. Politik kan ikke løse alle aspekter af denne krise.”
Agnes Jongerius (S&D, NL) udtalte: “Dette direktiv sætter standarderne for, hvordan en passende mindsteløn bør se ud. Samtidig sætter vi skub i de kollektive overenskomstforhandlinger, så flere arbejdstagere bliver bedre beskyttet.”
Næste skridt
Rådet forventes formelt at godkende aftalen i september. EU-landene har derefter to år til at efterkomme direktivet.
Baggrund
I juli støttede medlemmerne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender den uformelle aftale, der blev indgået med Rådet den 6. juni 2022.
De højeste mindstelønninger findes i Luxembourg, Irland og Tyskland. De laveste findes i Bulgarien, Letland og Estland. I EU har 21 ud af 27 lande en lovbestemt mindsteløn, mens lønniveauet i de øvrige seks lande bliver bestemt gennem overenskomstforhandlinger. Det drejer sig om Østrig, Cypern, Danmark, Finland, Italien og Sverige.
