Tirsdag i næste uge stiftes Dansk-Svensk Handelskammer ved en ceremoni på den danske ambassade i Stockholm, hvor Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen og administrerende direktør for Sydsvenska Industri- och Handelskammaren, Stephan Müchler, underskriver en samarbejdsaftale. Målet er, at det nye fælles handelskammer skal forenkle erhvervslivet og arbejde på tværs af grænsen mellem Sverige og Danmark, skabe de bedst mulige betingelser for konkurrenceevnen samt vækst i begge lande. Handelskammeret skal også tilbyde personlige forretningskontakter på tværs af grænsen og øge landenes internationale tiltrækningskraft.
Dansk-Svensk Handelskammer bliver et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Sydsvenska Industri- och Handelskammaren og får sin egen hjemmeside. Dansk-Svensk Handelskammer får følgeskab af et advisory board med 11 topchefer fra dansk og svensk industri.
Danmark og Sverige er ikke kun bundet sammen af de mennesker, der foretager næsten 100.000 passagerrejser over Øresund hver dag, 17.600 grænsependlere og mange turister, herunder de danske ejere af 9.900 svenske sommerhuse. For Sydsverige er transittrafikken til Københavns Lufthavn i Kastrup betydelig, og for Bornholms 40.000 indbyggere er transitrejserne til København via Ystad og over Øresund vigtige.
Fra et nationalt perspektiv er Sverige det tredjestørste eksportmarked for Danmark, mens Danmark er Sveriges fjerdestørste eksportmarked. I 2029 indvies Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland, hvilket vil påvirke både godsstrømmen og passagertrafikken mellem Danmark og Sverige.
– Dansk Erhverv og Sydsvenska Industri- og Handelskammaren har længe ønsket og arbejdet for at etablere et Dansk-Svensk Handelskammer. Nu er det en realitet, og det er jeg kisteglad for. Der er for mange barrierer lige nu, som hæmmer Øresundsregionen. Nu bruger vi handlekraften sammen, og det vil gøre en forskel for mange,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
– Hvis der virkelig skal ske en udvikling, er der brug for møder og direkte aftaler mellem landenes fagministre. Det gælder blandt andet arbejdsmarkedet, infrastrukturen og beskatningen. Konkret er det for eksempel meget vanskeligt at bo i det ene land og arbejde i det andet. Bare ting som skatteforhold i forbindelse med hjemmearbejde er ekstremt komplicerede, og det skal selvfølgelig ikke være tilfældet,” siger Stephan Müchler, administrerende direktør for Sydsvenska Industri- och Handelskammaren, i en kommentar.
Dansk-Svensk Handelskammers advisory board
Bert Nordberg, bestyrelsesformand og medstifter af Sigma Connectivity, bestyrelsesformand i Axis, næstformand i Saab og tidigere bestyrelsesformand i Vestas.
Gregers Wedell-Wedelsborg, administrerende direktør for Matas Operations
Henrik Andersen, administrerende direktør for Vestas Wind Systems
Jens Mathiesen, administrerende direktør for Scandic Hotels
Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet
Magnus Persson, administrerende direktør for Skanska Sverige
Marianne Kock, administrerende direktør for Ferring Pharmaceuticals
Mark Jensen, administrerende direktør for AMBEA
Sven Kristensson, administrerende direktør for Nederman Holding
Thomas Corneliussen, administrerende direktør for Frode Laursen
Søren Rosenkilde Clausen, head of public affairs, Københavns Lufthavne