Tre tog i timen over Øresundsbroen fra 8. juni

Oresundstag-Lund-foto-News-Oresund-Jenny-Andersson

Under coronakrisen er antallet af Øresundstog over Øresundsbroen mindsket til et i timen – med to i timen i myldretiden. Men fra og med den 8. juni kommer togene igen til at starte med at gå hver 20. Minut, mellem klokken fire om morgenen og til midnat. Derimod bliver der ikke flere afgang i myldretiden.

Grunden til at DSB og Skånetrafiken udvider trafikken er at Danmark er begyndt at lette sine restriktioner og flere derfor er begyndt at arbejdspendle igen, oplyser Skånetrafiken i en pressemeddelelse. Når der kører flere tog, mindskes risikoen for trængsel i togene, påpeger man.

Samtidig med at 20-minuterstrafikken indføres bliver rejsen til København forenklet for dem som kommer nordfra i Sverige, til Malmø med Øresundstog. De rejsende har gennem de seneste måneder været tvungne til at bytte tog i Malmø, men fra den 8. juni kommer Øresundstogene fra Göteborg, Växjö og Karlskrona til at køre videre over Øresundsbroen. Det samme gælder i modsat retning, for dem som vil rejse fra København og videre nordpå i Sverige med Øresundstogene.

Grænsekontrollen på ved Købehavns lufthavn bliver dog, og togene kommer derfor også fremover til at holde stille der i 20 minutter. For alle rejser i Danmark med Øresundstog kræves pladsbillet, som gratis kan bookes i DSB’s app, i billetautomater eller på deres hjemmeside. I dag tillades kun indrejse i Danmark fra Sverige for danske medborgere, personer bosat i Danmark, arbejdspendlere eller personer med andre særlige grunde som oplyses på Politiets hjemmeside.