I det forslag om en ny national infrastrukturplan for 2022-2033, som Trafikverket præsenterede i tirsdags, indgår der tiltag for cirka en milliard svenske kroner for at forbedre jernbanekapaciteten over Øresundsbroen. Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet, har tidligere i år fremhævet behovet og ser Trafikverkets forslag som et vigtigt skridt for at kunne håndtere stigende gods- og rejsestrømme over Øresund.
Øresundsbroens kapacitet rækker til 2050, men det kræver investeringer i jernbanens landanlæg på begge sider af Øresund. Det er resultatet af den kapacitetsundersøgelse, som Øresundsbro Konsortiet præsenterede i marts i år, udarbejdet af konsulentvirksomheden Afry. I Trafikverkets forslag til national infrastrukturplan, der blev offentliggjort i tirsdags, fremgår det, at den svenske myndighed har samme vurdering. På den danske side af Øresund bliver der allerede investeret i flere tiltag og i det svenske forslag indgår fire tiltag for cirka en milliard kroner, som skal sikre kapaciteten for både gods- og persontrafik efter 2040, ifølge Trafikverket. Det drejer sig om en niveaudelt overfart på Malmö banegård, flere perronspor ved Malmö C, dobbeltspor på strækningen Malmö C-Östervärn og forlængelse af overhalingsspor ved Svågertorp.
Vurderer du, at Trafikverkets foreslåede investeringer i landanlæg på den svenske side af Øresundsforbindelsen er tilstrækkelige for, at kapaciteten på Øresundsbroen skal kunne blive udnyttet fuldt ud fremover?
– De tiltag, som er med i Trafikverkets forslag er helt i linje med den undersøgelse, som vi har præsenteret, og de er vigtige for både godstrafikken over broen og for alle de rejsende i regionen, der passerer Malmö C. Så ses på nærområdet til broen er svaret ja, ud fra den undersøgelse, vi lavede i foråret. Derefter skal både gods og rejsende videre nordpå i Skåne og der er mere at gøre. Men de foreslåede tiltag i den nationale plan er et meget vigtigt skridt. En god investering, siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet, i en kommentar til News Øresund.
I Trafikverkets forslag står der, at tiltagene skal ske med ”100 procent medfinansiering från extern aktör”. Omkostningen bliver taget af selskabet Svensk-Danska Broförbindelsen, Svedab, som ejer de svenske landanlæg og, sammen med A/S Øresund, er delejer af Øresundsbro Konsortiet. Svedab sendte et notat til det svenske infrastrukturministerium i oktober, hvor det fremgår at ”Svedab identifierar möjligheten att Trafikverket får tillgodoräkna sig motsvarande medel i Nationell plan för dessa projekt, som därmed kan anses finansieras utanför den ekonomiska ram som Riksdagen fastställt för kommande planperiod 2022-2033”.
Trafikverket konstaterer i sit forslag, at omfattende tiltag for at møde behovet for bedre landanlæg allerede er vedtaget i Danmark. Den danske infrastrukturplan, som blev vedtaget i sommers, indeholder blandt andet en udbygning af togstationen ved Københavns Lufthavn til flere perroner. Stationen bliver bygget om til såkaldt retningsdrift, hvilket indebærer, at de to eksisterende jernbanespor bliver brugt til trafik i den ene retning, og der bliver bygget perroner ved de to eksisterende godsspor, som fremover kan håndtere både person- og godstog i den anden retning. Det forventes at udbygningen er klar i 2025. Den danske infrastrukturplan indeholder også en etablering af et vendespor ved stationen ved Københavns Lufthavn, som vil gøre det muligt at vende tog fra Sverige ved lufthavnen samt flere tiltag ved Københavns Hovedbanegård, som indebærer at togene til og fra Sverige kan benytte spor 26 fremover og dermed få Hovedbanegården, og ikke Østerport station som tidligere planlagt, som ny slutstation.
Trafikverkets forslag til national plan omfatter blandt andet også satsninger på nye jernbaner, for eksempel er strækningen Hässleholm-Lund er prioriteret, at færdiggøre dobbeltspor mellem Arlöv og Lund samt de sidste etaper af udvidelsen af Västkustbanan. Forslaget, som nu skal ud på høring, omfatter tiltag for sammenlagt 799 mia. svenske kroner. I foråret 2022 ventes regeringen at træffe beslutning om den nye infrastrukturplan.
Uddrag fra Trafikverkets forslag til national plan for 2022-2033