En lavere risiko for rygere at udvikle prostatakræft, men en højere risiko for at dø af sygdommen. Det viser en ny epidemiologisk undersøgelse ledet af Lunds Universitet, hvor forskerne fulgte over 350.000 mennesker gennem flere årtier, og som nu er publiceret i European Urology.
Prospektiv undersøgelse / kombineret dataanalyse af fem kohortestudier / registerbaseret undersøgelse
Det er allerede kendt, at rygere har en øget risiko for at udvikle forskellige kræftformer, men de undersøgelser, der undersøgte denne sammenhæng ved prostatakræft, har været relativt få og manglede ofte klinisk information om prostatakræft.
Nu offentliggøres en undersøgelse ledet af forskere ved Lunds Universitet, som bidrager til et mere komplet billede af sammenhængen mellem rygning og risikoen for sygdom og død ved prostatakræft. Forskerne har taget udgangspunkt i fem svenske befolkningsundersøgelser med selvrapporterede oplysninger om mænds rygevaner. I alt blev over 350.000 mænd inkluderet i undersøgelsen mellem 1974-2016. Disse er siden blevet fulgt i flere årtier ved hjælp af flere nationale registre, for eksempel Det Nationale Prostatakræftregister, der bidrog med information om tumorform ved diagnose, årsag til påvisning og behandling. I løbet af forskningen led 24.731 af deltagerne af prostatakræft og 4.322 døde som følge af sygdommen.
Forskerne så blandt andet, at rygere i den periode, hvor PSA-test var tilgængelig som led i en sædvanlig helbredsundersøgelse i sundhedsvæsenet, generelt havde en reduceret risiko for at udvikle prostatakræft. Dette gælder kun ved lokaliseret prostatakræft, som er den form, der oftest påvises ved en asymptomatisk PSA-test.
– En sandsynlig forklaring på, at rygere har en lavere risiko for prostatakræft kan være, at de synes mindre tilbøjelige til at tage en asymptomatisk PSA-test. På den anden side har rygere en højere risiko for at dø af prostatakræft, hvilket var noget, vi så uanset tumorstadiet ved diagnosen, altså i alle former for prostatakræft, fra lavrisiko til metastaserende kræft, siger Sylvia Jochems, postdoc. stipendiat og førsteforfatter af undersøgelsen.
Risikoen var omkring 20 procent højere blandt rygere end blandt mænd, der aldrig røg. Risikoen steg yderligere, hvis rygere også var overvægtige (BMI 25-30) eller fede (BMI over 30). Forskerne mener, at det nu er vigtigt at kortlægge årsagen til, at rygere har en dårligere prognose for prostatakræft.
– Vi skal forstå mere af, om det er rygning eller andre risikofaktorer, såsom sociodemografiske faktorer, der forårsager denne sammenhæng. Et andet vigtigt spørgsmål er, om rygning i sig selv kan påvirke effekten af klinisk behandling af prostatakræft, og om prognosen kan forbedres ved rygestop efter en prostatakræftdiagnose, siger Tanja Stocks, lektor og afsluttende forfatter til undersøgelsen.
Offentliggørelse
Artiklen ” Smoking and Risk of Prostate Cancer and Prostate Cancer Death: A Pooled Study ” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift
European Urology, 3 man 2022 , DOI: https://doi.org/10.1016/j.eururo.2022.03.033
Undersøgelsen er et samarbejde med forskere ved Uppsala og Umeå universiteter og Innsbruck Medical University.
Forskningen er udført med støtte fra Berta Kamprads Kræftfond, Crafoordska Fonden, Gyllenstierna Krapperup Fonden og Kræftens Fond.
Fakta: I alt 351.448 mænd indgik i undersøgelsen: antal ikke-rygere: 163.453, antal tidligere rygere: 68.675 og antal rygere: 119.320
Kilde: Lunds universitet
