0.6 C
Copenhagen
torsdag, november 21, 2024

Parlamentets formand: Det er tid til at få en endelig aftale om EU-budgettet

EU

Det er på høje tid at nå til enighed om EU’s langsigtede budget, sagde Parlamentets formand David Sassoli i en tale til EU’s regeringsledere ved torsdagens EU-topmøde i Rådet.

Parlamentets og Rådets forhandlere nåede til enighed om budgettet for 2021-27 tidligere i år, men Polen og Ungarn modsatte sig de beskyttelsesforanstaltninger, der skal forhindre, at midler fra EU bruges i medlemslande, der ikke respekterer retsstatsprincipper. Dette er et af emnerne på topmødet i Bruxelles 10.-11. december.

David Sassoli advarede om, at enhver beslutning i Rådet skal respektere den ånd, som aftalen blev indgået i: “Parlamentet er ikke parat til at imødekomme, at der stilles spørgsmålstegn ved de resultater, vi opnåede.”

Parlamentsformanden opfordrede til, at den nuværende coronaviruskrise bliver et “wake-up call”: “Jeg tror på, at multilateralisme og koordinerede indsatser er de værktøjer, der skal til for at få os ud af krisen, øge modstandsdygtigheden i vores sundhedssystemer og forbedre vores parathed og modsvar til pandemier.”

Med hensyn til den Grønne Aftale understregede han vigtigheden af at skabe et bæredygtigt Europa: “Dette er en historisk mulighed og vi har ingen tid at spilde. EU-investeringer bliver i denne henseende essentielle, da EU’s borgere, landsbyer, byer og virksomheder regner med, at vi handler hurtigt for at afbøde konsekvenserne af pandemien, frembringer en ny form for trivsel baseret på solidaritet og skaber sikre job.”

Angående udenrigspolitikken sagde han, at det er nødvendigt at sende et troværdigt signal til Tyrkiet indeholdende økonomiske sanktioner, der skal vise, “at vi står ved Cyperns territoriale integritet: Tyrkiet må indse, at pga. dets handlinger er udsigterne til at få et positivt udfald hurtigt dalet.”

David Sassoli nævnte også forhandlingerne mellem EU og Storbritannien: “En aftale skal være en solid basis for et nyt partnerskab, men hvis vi ikke kan få en, må vi finde en ny dog mere begrænset måde at samarbejde på.” Han sagde også, at hvis der er en aftale, skal Parlamentet kunne evaluere teksten, inden der skal stemmes om den.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel