En såkaldt sund nordisk kost med et højt indhold af kostfibre fra fuldkorn, frugt og grøntsager og et lavt indhold af mættet fedt kan hjælpe i behandlingen af både type 2-diabetes og fedtlever. Det viser et nyt klinisk studie, hvor forskere har sammenlignet tre forskellige kostformer.
I et klinisk studie, der strakte sig over et år, har forskere ved Uppsala Universitet vist, at en såkaldt sund nordisk kost gav bedre resultater end både de svenske kostanbefalinger fra Livsmedelsverket og en lavkulhydratkost, når det gælder behandling af fedtlever og type 2-diabetes.
– Den sunde nordiske kost havde den største effekt hos studiedeltagerne med diabetes. Leverfedtet blev reduceret med godt 20 procent, og blodsukkerkontrollen blev forbedret over et år. Mere end hver anden deltager slap desuden af med sin fedtlever. Resultaterne er derfor lige så vigtige for personer med fedtlever som for personer med type 2-diabetes, siger Ulf Risérus, professor i klinisk ernæring og metabolisme, som har ledet studiet.
Effekten af tre forskellige kostformer blev undersøgt
Studiet er et såkaldt randomiseret kontrolleret forsøg, hvor 150 personer med type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen blev fordelt ved lodtrækning til at følge én af tre kostformer i et år:
1. Anti-lipogen kost
En lavkulhydratkost med et lavt indhold af animalske fødevarer og et højt indhold af flerumættet fedt fra planter. Der blev især lagt vægt på fedtrige fødevarer som solsikkeolie, valnødder, græskar- og solsikkekerner, grøntsager med et lavt indhold af kulhydrater samt proteinrige bønner og linser og en vis mængde magre mejeriprodukter.
2. Sund nordisk kost
Kosten kan betragtes som en nordisk variant af middelhavskosten. Den havde et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af kostfibre fra fuldkorn, frugt og grøntsager.
Der blev især lagt vægt på fødevarer som havre- og rugflager, havreklid, rugbrød, knækbrød, rapsolie, mandler, æbler, pærer, blåbær, hindbær, kål, ærter, makrel og laks samt naturel yoghurt og andre fedtfattige syrnede mælkeprodukter og plantebaseret fedtstof.
3. Kontrolgruppe
Deltagerne fik den sædvanlige behandling med kostråd baseret på Livsmedelverkets gældende ernæringsanbefalinger. Kosten omfattede blandt andet forskellige typer frugt, grøntsager, bælgfrugter, olivenolie og magre mejeriprodukter.
I alle tre grupper skulle deltagerne reducere indtaget af rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikke, slik og snacks med tilsat sukker.
Den nordiske kost overraskede forskerne
Forskerne forventede, at alle kostformerne ville have gavnlige effekter, men ønskede at undersøge, hvilken der bedst kunne reducere både leverfedt og blodsukkerniveau.
At den nordiske kost viste sig at være så effektiv, overraskede forskerne, som havde forventet, at den anti-lipogene kost ville give de bedste resultater.
– Den anti-lipogene kost og den nordiske kost er forholdsvis ligeværdige, når det gælder om at reducere både leverfedt og det såkaldt dårlige LDL-kolesterol. Men den sunde nordiske kost var mere effektiv til at sænke blodsukkeret på længere sigt og havde desuden mere gavnlige effekter på kropsvægt, inflammation og blodfedtprofil samt reducerede tegn på leverskade, siger Ulf Risérus.
Studiet viser også, at kostformerne var overraskende nemme for deltagerne at følge.
– Selv om deltagerne måtte spise så meget, de ønskede, af de anbefalede fødevarer, tabte de sig alligevel. I mange tidligere koststudier har man begrænset kalorieindtaget. Det er effektivt på kort sigt, men øger sultfølelsen og kan være svært at følge på længere sigt, siger Michael Fridén, som er studiets førsteforfatter.
Kan bruges i behandlingen af diabetes
Selv om en del af de gavnlige virkninger af den sunde nordiske kost kunne forklares med deltagernes vægttab, viste forskerne, at vægttabet kun forklarede godt halvdelen – 56 procent – af effekten på leverfedtet.
– Det er meget interessant, fordi det tyder på, at kosten i sig selv har bidraget til reduktionen af fedt i leveren og sandsynligvis også til forbedrede blodsukker- og blodfedtværdier samt mindre inflammation. Der har været et stort behov for nye, videnskabeligt dokumenterede kostformer til langsigtet behandling af diabetes. Vores resultater er vigtige for fremtidige kostanbefalinger og er særligt relevante for overvægtige personer med type 2-diabetes eller forstadier til diabetes, siger Ulf Risérus.
Studiet blev finansieret af Hjärt-Lungfonden, Forskningsrådet Formas, Diabetesfonden og Excellence of Diabetes Research in Sweden (EXODIAB).
