-0.8 C
Copenhagen
torsdag, november 21, 2024

Overgangen til en ny landbrugspolitik: Landmændenes indkomst skal beskyttes

EU

Forsinkelse i forhandlingerne omkring landbrugspolitiken går ikke ud over landmændenes indkomst. Parlamentet stemmer om et forslag ved decembers plenar, der skal sikre en smidig overgang.

Den 30. juni 2020 blev Parlamentet, Kommissionen og Rådet enige om et forslag, der sikrer, at de vigtigste foranstaltninger for landmændene fastholdes indtil 2022
Den nuværende lovgivning for EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) erstattes med en ny for perioden 2021-2027, men forsinkelser i forhandlingerne betyder, at en overgangsperiode er nødvendig for at sikre, at landmændene ikke mister indtægter, og at landbrugsproduktionen i EU er sikret.

Den fælles landbrugspolitik

EU’s fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, skal forbedre produktiviteten i landbruget, fremme udviklingen i landdistrikterne og adressere miljø- og klimaforandringer og sikre, at landmændene har en fair indkomst. 
Disse mål opnås ved:
• støtte til indtægten gennem direkte betalinger, der skal sikre stabilitet for landmændene
• belønninger for miljøvenlige landbrug
• markedsforanstaltninger til at hjælpe med at håndtere lavere efterspørgsel eller overforbrug 
• tiltag til at sikre landdistrikterne med deres særlige udfordringer

Disse opdaterede er foranstaltninger skal finansieres ved hjælp af EU’s langsigtede budget. Udgifterne til CAP stod for 34,5% af EU’s budget for 2020.

Parlamentets holdning

Parlamentet vil have en lovgivning, der giver landmændene forudsigelighed, stabilitet og en økonomisk fortsættelse særligt i lyset af Covid-19 pandemien, der har negativt påvirket landbrugsfødevaresektoren. For nyligt blev MEP’erne enige om deres forhandlingsposition for CAP-reformen for 2021-2027, der inkluderer at støtte de mindre landbrug og unge landmænd, støtte til landbrug i krise og fremme af klimavenlige praksisser.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel