Den økonomiske situation spiller en vigtig rolle for, om mennesker vælger at få børn. Det viser en rapport fra forskere ved Lunds universitet, som har analyseret, hvordan den økonomiske standard har udviklet sig for husholdninger med og uden børn.
Unge voksne er økonomisk kommet bagud
Rapporten er en del af udredningen En fremtid med børn. Forskerne har undersøgt, hvordan den økonomiske standard har ændret sig for personer i alderen 20–29 år og 30–39 år og sammenlignet deres situation med resten af den arbejdsdygtige befolkning.
Resultaterne viser, at især yngre voksne er kommet økonomisk bagud i forhold til andre grupper i samfundet. Ifølge forskerne skyldes udviklingen både politiske ændringer og andre samfundsmæssige faktorer.
Personer i arbejde har fået lavere skat, mens grupper som studerende, personer på barselsorlov eller enlige i højere grad er blevet økonomisk presset. Samtidig er tilskud og ydelser ikke steget i samme takt som lønningerne.
Længere studietid påvirker økonomien
En anden udvikling er, at flere studerer, og at studietiden i mange tilfælde er blevet længere. Det betyder, at mange unge voksne befinder sig i uddannelse i en længere periode og derfor har en mere begrænset økonomi.
På længere sigt kan uddannelse føre til højere indkomster, men under studietiden er den økonomiske standard ofte lavere end for personer, der allerede har etableret sig på arbejdsmarkedet.
Større økonomisk risiko for kvinder
Rapporten viser også, at kvinder ofte tager en større økonomisk risiko i forbindelse med at få børn.
Barselsorlov og pasning af syge børn kan medføre et midlertidigt indkomsttab og påvirke mulighederne for karriereudvikling. En tidligere undersøgelse fra 2024 viser, at mænd og kvinder udvikler sig relativt ens på arbejdsmarkedet frem til det første barn. Derefter halter kvinder ofte bagefter og indhenter sjældent forskellen helt.
Kvinder tager desuden stadig en større del af barselsorloven, hvilket kan påvirke både indkomst og karrieremuligheder.
Flere venter med at få børn
Forskerne konstaterer også, at mennesker i Sverige fortsat danner par i omtrent samme omfang som tidligere. Derimod vælger flere ikke at få børn.
Når børn bliver født, sker det ofte senere i livet. Når familiedannelsen udskydes, kan det også blive sværere at få så mange børn, som man egentlig ønsker.
Et spørgsmål for hele samfundet
Forskerne understreger, at børn ikke kun er et privat anliggende, men også en investering i samfundets fremtid. Derfor kan det være vigtigt, at samfundet tilbyder tryghedssystemer, som gør det muligt at kombinere familieliv og arbejde.
En aldrende og faldende befolkning kan ellers på længere sigt påvirke økonomien.