Eksponering for miljøforurening kan være forbundet med en øget risiko for psykiske helbredsproblemer. Det fremgår af ny information fra European Environment Agency (EEA), som har samlet forskning om sammenhængen mellem forurening og psykisk sundhed.
Miljøforurening kan påvirke menneskers psykiske velbefindende. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur, European Environment Agency (EEA), viser forskning, at eksponering for luftforurening, støj og visse kemikalier kan være forbundet med psykiske helbredsproblemer, blandt andet depression og angst.
I sin gennemgang af videnskabelige studier fremhæver EEA flere typer forurening, som kan have betydning for psykisk sundhed. Luftforurening, især små partikler i luften som PM10 og PM2,5, er i forskning blevet sat i forbindelse med en øget risiko for psykiske problemer. Også eksponering for kvælstofdioxid (NO₂), ozon (O₃), kulilte (CO) og svovldioxid (SO₂) indgår i forskningen om, hvordan miljøfaktorer kan påvirke hjernens funktion.
Rapporten beskriver også, hvordan støj fra trafik og andre urbane miljøer kan forbindes med psykisk stress og nedsat velbefindende. Samtidig peger forskning på, at visse kemikalier i miljøet kan påvirke hjernens udvikling og funktion.
Ifølge EEA kan børn og unge være særligt følsomme over for miljøfaktorers påvirkning. Eksponering i tidlige livsfaser kan have betydning for hjernens udvikling og dermed også for psykisk sundhed senere i livet.
EEA fremhæver, at tiltag, der reducerer forurening i miljøet, også kan bidrage til bedre folkesundhed. Mindre eksponering for miljøforurening kan derfor have positive effekter både for fysisk og psykisk sundhed.
Kilde: European Environment Agency (EEA), Exposure to pollution linked to depression, anxiety and other mental health issues, 2026.