Coronavirus-pandemien udgør et stort chok for økonomien på globalt plan og i EU og har alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. Trods den hurtige og massive politiske reaktion på både EU-plan og nationalt plan vil EU’s økonomi opleve en recession af historiske proportioner i år.
Ifølge forårsprognosen 2020 vil euroområdets økonomi skrumpe med helt op til 7¾ % i 2020 og vokse med 6¼ % i 2021. EU’s økonomi forventes at skrumpe med 7½ % i 2020 og vokse med ca. 6 % i 2021. Vækstfremskrivningerne for EU og euroområdet er blevet nedjusteret med omtrent ni procentpoint i forhold til den økonomiske prognose fra efteråret 2019.
Det økonomiske chok, der har ramt EU’s økonomi, er symmetrisk, idet pandemien har ramt alle medlemsstaterne, men både faldet i produktionen i 2020 (fra -4¼ % i Polen til -9¾ % i Grækenland) og genopretningens styrke i 2021 er meget forskellige. Den økonomiske genopretning i den enkelte medlemsstat afhænger ikke kun af pandemiens udvikling i det pågældende land, men også af strukturen i de enkelte landes økonomi og deres evne til at reagere med en stabiliserende politik. Grundet EU-økonomiernes indbyrdes afhængighed vil dynamikken i genopretningen i hver medlemsstat også påvirke genopretningen i andre medlemsstater.
Valdis Dombrovskis, ledende næstformand med ansvar for en økonomi, der tjener alle, udtaler: “På nuværende tidspunkt kan vi kun foreløbigt kortlægge omfanget og alvoren af coronavirus-chokket for vores økonomier. Mens de øjeblikkelige konsekvenser vil være langt alvorligere for den globale økonomi end finanskrisen, vil deres dybde afhænge af pandemiens udvikling, vores evne til at genstarte den økonomiske aktivitet og til at genrejse os efterfølgende. Dette er et symmetrisk chok: Alle EU-landene er påvirket, og alle forventes at opleve en recession i år. EU og medlemsstaterne er allerede nået til enighed om ekstraordinære foranstaltninger for at dæmpe virkningen. Vores kollektive genopretning står og falder med en fortsat stærk og koordineret respons på EU-plan og nationalt plan. Vi er stærkere sammen.”
Paolo Gentiloni, Kommissær med ansvar for økonomi, udtaler:” Europa gennemlever et økonomisk chok, som er uden fortilfælde siden den store depression. Både recessionens dybde og genopretningens styrke vil være uensartet og afhænge af, hvor hurtigt nedlukningen kan hæves, betydningen af eksempelvis turisme for den enkelte økonomi samt hvert lands finansielle ressourcer. En sådan divergens udgør en trussel for det indre marked og euroområdet, men den kan ikke desto mindre mindskes gennem en beslutsom og fælles europæisk indsats. Vi må tage denne udfordring op.”
Et stort slag mod vækst efterfulgt af et ufuldstændigt opsving
Coronavirus-pandemien har i alvorlig grad påvirket forbruget, industriproduktionen, investeringer, handelen, kapitalstrømme og forsyningskæderne. Den forventede gradvise lempelse af inddæmningen skulle bane vejen for en genopretning. Økonomien i EU forventes dog ikke at have indhentet dette års tab ved udgangen af 2021. Investeringsniveauet vil forblive dæmpet, og arbejdsmarkedet vil ikke være helt genoprettet.
Det er vigtigt, at de politiske foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan forbliver effektive for at begrænse de økonomiske skader og fremme en hurtig og robust genopretning, der kan genskabe økonomiernes kurs i retning af en bæredygtig og inklusiv vækst.
Ledigheden vil efter alt at dømme stige, skønt politiske foranstaltninger kan bremse denne udvikling.
Skønt kortfristede arbejdsmarkedsordninger, løntilskud og virksomhedsstøtte burde bidrage til at begrænse tabet af arbejdspladser, vil coronavirus-pandemien få alvorlige følger for arbejdsmarkedet.
Arbejdsløsheden i euroområdet forventes at stige fra 7,5 % i 2019 til 9½ % i 2020, før den igen falder til 8½ % i 2021. I EU som helhed forventes arbejdsløsheden at stige fra 6,7 % i 2019 til 9 % i 2020 og derefter at falde til ca. 8 % i 2021.
Nogle medlemsstater vil opleve større stigninger i arbejdsløsheden end andre. Dem med en høj andel af arbejdstagere på kortvarige kontrakter og dem, hvor en stor del af arbejdsstyrken er afhængig af turisme, er særligt sårbare. Unge mennesker, der træder ind i arbejdsstyrken på nuværende tidspunkt, vil også finde det vanskeligere at sikre sig deres første job.
Et skarpt fald i inflationen
Forbrugerpriserne ventes at falde betydeligt i år på grund af faldet i efterspørgslen og den skarpe nedgang i oliepriserne, der tilsammen burde mere end opveje isolerede prisstigninger som følge pandemi-relaterede forsyningsafbrydelser.
Inflationen i euroområdet som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) forventes nu at udgøre 0,2 % i 2020 og 1,1 % i 2021. I EU forventes inflationen at blive på 0,6 % i 2020 og 1,3 % i 2021.
Beslutsomme politiske foranstaltninger vil medføre stigende offentlige underskud og stigende offentlig gæld
Medlemsstaterne har reageret beslutsomt med finanspolitiske foranstaltninger for at begrænse de økonomiske skader forårsaget af pandemien. “Automatiske stabilisatorer” såsom socialsikringsbidrag forværret af finanspolitiske diskretionære foranstaltninger vil medføre øgede udgifter. Det betyder, at det samlede offentlige underskud i euroområdet og EU forventes at stige markant fra blot 0,6 % af BNP i 2019 til omkring 8½ % i 2020, før det igen falder til omkring 3½ % i 2021.
Efter at have været faldende siden 2014 forventes den offentlige gælds andel af BNP også at stige. Den offentlige gælds andel af BNP i euroområdet forventes at stige fra 86 % i 2019 til 102¾ % i 2020, før den igen falder til 98¾ % i 2021. I EU som helhed forventes den at stige fra 79,4 % i 2019 til ca. 95 % i år, før den falder til 92 % næste år.
Usædvanlig stor usikkerhed og risici, der peger nedad
Forårets prognose er overskygget af større usikkerhed end normalt. Den bygger på en række antagelser om udviklingen i coronavirus-pandemien og de dertil knyttede inddæmningsforanstaltninger. Prognosens referencescenarie er, at nedlukningen vil blive gradvist ophævet fra og med maj.
De risici, der er forbundet med denne prognose, er også usædvanligt store og er koncentreret om den negative side.
En mere alvorlig og længerevarende pandemi end forudset på nuværende tidspunkt kan medføre et langt større fald i BNP end antaget i denne prognoses referencescenarie. Uden en robust og rettidig fælles genopretningsstrategi på EU-plan er der risiko for, at krisen kan føre til alvorlige forvridninger i det indre marked og til rodfæstede økonomiske, finansielle og sociale forskelle mellem medlemsstaterne i euroområdet. Der er også risiko for, at pandemien kan udløse mere drastiske og permanente holdningsændringer i retning af globale værdikæder og internationalt samarbejde, der kan belaste den særdeles åbne og indbyrdes forbundne europæiske økonomi. Pandemien kan også give varige mén i form af konkurser og langvarige skader på arbejdsmarkedet.
Truslen om told efter udløbet af overgangsperioden mellem EU og Det Forenede Kongerige kan også lægge en dæmper på væksten, om end i mindre grad i EU end i Det Forenede Kongerige.
Det Forenede Kongerige — en rent teknisk antagelse
Da der endnu ikke er klarhed om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, er fremskrivningerne for 2021 baseret på en rent teknisk antagelse om status quo med hensyn til handelsforbindelserne. De benyttes udelukkende til prognoseformål og afspejler hverken en forventning om eller en forudsigelse af resultatet af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser.
Baggrund
Denne prognose bygger på en række tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 23. april. For alle andre indgående data, herunder antagelser om offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysninger op til og med den 22. april. Medmindre der er redegjort for politiske tiltag på en troværdig og tilstrækkelig detaljeret måde, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.
Europa-Kommissionen offentliggør hvert år to omfattende prognoser (forår og efterår) og to foreløbige prognoser (vinter og sommer). De foreløbige prognoser dækker den årlige og kvartalsvise udvikling i BNP og inflation for indeværende og kommende år for alle medlemsstaterne samt de samlede tal for EU og euroområdet.
Europa-Kommissionens næste økonomiske prognose vil være den økonomiske sommerprognose 2020, der efter planen offentliggøres i juli 2020. Den vil kun dække BNP-vækst og inflation. Den næste komplette prognose kommer i november 2020.
Yderligere oplysninger
Hele dokumentet: Økonomisk prognose forår 2020
