1.4 C
Copenhagen
onsdag, december 4, 2024

Nyt styrket identitetsnummer indføres i 2023 – danske husejere får bedre muligheder for digitale kontakter i Sverige

EU

Næste år bliver det lettere for blandt andet udenlandske ejere af svenske sommerhuse at bruge digitale tjenester hos myndigheder og virksomheder. Den 30. november besluttede Riksdagen at indføre et nyt system for identitetsnumre, et såkaldt samordningsnummer, for personer, der ikke er eller ikke har været registreret i Sverige, og som derfor ikke har et cpr-nummer.

Antallet af niveauer, som identitetsnumrene er opdelt i, vil blive øget fra to til tre, ifølge Riksdagens beslutning. Nyheden er, at der indføres et nyt sikrere niveau, et styrket identitetsnummer, hvor det kræves, at personen skal kunne bevise sin identitet med gyldige identitetspapirer, som også skal fremvises på stedet. Det bliver det svenske Skatteverket, som overtager ansvaret for ID-kontrollen, og som får hjemmel til indhente oplysninger til kontrollen af biometrisk data. I praksis vil det betyde, at eksempelvis en dansk ejer af et svensk sommerhus kan besøge Skatteverkets hjemmside, vise sit danske pas og derefter få et styrket svensk identitetsnummer.

– I Danske Torpare, foreningen for danskere med fritidsejendom i Sverige, er vi meget glade for, at et stort flertal i Riksdagen den 30. november 2022 har vedtaget en ny lov om et stærkt samordningsnummer. Vi er overbeviste om, at de nye regler vil få stor betydning for Danske Torpare, når loven træder i kraft i efteråret næste år. Danske Torpare kan jo uden problemer opfylde de krav, der stilles til at få et stærkt svensk samordningsnummer, siger Elisabeth Geday, sekretariatschef hos Danske Torpare.

– Jeg forventer, at vi med de nye regler kan få løst mange af de praktiske problemer, som vores fritidshusejere har, fordi danskere hidtil ikke har kunnet få et svensk BankID. Det har givet store udfordringer i forhold til almindelige forsyningsvirksomheder, banker, internet m.fl. Som vi læser de nye regler, bør et stærkt samordningsnummer være vejen til, at danskere med fritidshus i Sverige også kan få BankID”.

Källa: News Øresund

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel