Parlamentet vil have nye EU-regler til at sikre, at virksomheder holdes ansvarlige, når deres handlinger skader mennesker og planeten.
Den 10. november blev Parlamentet enig om sin holdning om nye rapporteringsregler for virksomheders ansvarlighed. Parlamentet er for en ny lov, der forpligter større EU-lande til at adressere aspekter af deres værdikæder, der kan påvirke menneskerettigheder, miljø og sociale standarder.
Ved at introducere mere detaljerede rapporteringskrav om virksomheders påvirkninger af disse problemstillinger, baseret på fælles kriterier i tråd med EU’s klimamål, håber Parlamentet på at kunne eliminere greenwashing. Kravene skal også styrke EU’s sociale markedsøkonomi og forhåbentlig øge standarderne for bæredygtig rapportering på globalt plan.
“Penge reagerer ikke verden”
Reglerne vil gælde for alle større virksomheder i EU, uanset om de er børsnoterede eller ej. Børsnoterede små- eller mellemstore virksomheder i EU vil også blive inkluderet, men de får mere tid til at tilpasse sig de nye regler.
Parlamentet mener, at reglerne skal gå ud over EU’s grænser, hvilket vil sige, at ikke-EU-selskaber med en betydelig aktivitet i EU (omsætning på over €150 mio.) også skal følge reglerne.
“Europa viser verden, at det faktisk er muligt at finans, i den begrænsede forståelse af ordet, ikke reagerer hele den globale økonomi,” sagde Parlamentets ordfører Pascal Durand (Forny Europa, Frankrig) under en plenardebat.
I februar 2020 udgav Kommissionen et studie, der fandt, at kun en ud af tre virksomheder i EU lige nu har regler for rettidig omhu, mens 70% af europæiske virksomheder støtter EU-regler for rettidig omhu.
Parlamentet vedtog i marts 2021 en rapport, der opfordrede Kommissionen til at fremsætte en ny lov til bedre at beskytte menneskerettigheder og ofre i ikke-EU-lande og forbyde import forbundet med markante overtrædelser af menneskerettigheder som f.eks. tvunget eller børnearbejde.