- Genopretning af økosystemer er afgørende for bekæmpelse af klimaændringer og tab af biodiversitet og mindsker truslerne mod fødevaresikkerheden
- Lovforslaget medfører ikke krav om nye beskyttede områder i EU
- Mål udsættes, hvis der er ekstraordinære socioøkonomiske konsekvenser
EU skal indføre genopretningsforanstaltninger inden 2030, der dækker mindst 20% af dets land- og havområder, siger MEP’erne.
Efter en debat tirsdag (11 juli 2023) vedtog Parlamentet i dag sin holdning til EU’s naturgenopretningslov med 336 stemmer for, 300 imod og 13 hverken for eller imod. En afstemning om at forkaste Kommissionens forslag blev ikke vedtaget (312 stemmer for, 324 imod og 12 hverken for eller imod).
MEP’erne understreger, at genopretning af økosystemer er afgørende for at bekæmpe klimaændringer, tab af biodiversitet og mindske truslerne mod fødevaresikkerheden. De understreger, at lovforslaget ikke pålægger oprettelse af nye beskyttede områder i EU og blokerer heller ikke for ny infrastruktur for vedvarende energi, da de tilføjede en ny artikel, der understreger, at sådanne anlæg i overvældende grad er i offentlighedens interesse.
Naturgenopretningsmål for 2030
Parlamentet understreger, at den nye lov skal bidrage til at opfylde EU’s internationale forpligtelser, navnlig FN’s Kunming-Montreal ramme for global biodiversitet. MEP’erne støtter Kommissionens forslag om at indføre genopretningsforanstaltninger inden 2030, der dækker mindst 20% af alle land- og havområder i EU.
Parlamentet ønsker, at loven kun træder i kraft, når Kommissionen har fremlagt data om de nødvendige betingelser for at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt, og når EU-landene har kvantificeret det område, der skal genoprettes for at nå genopretningsmålene for hver naturtype. Parlamentet giver også mulighed for at udsætte målene, hvis der er ekstraordinære socioøkonomiske konsekvenser.
Senest 12 måneder efter, at denne forordning er trådt i kraft, vil Kommissionen skulle vurdere behovet for finansiering, og undersøge hvordan man hvis nødvendigt kan finde flere midler, navnlig gennem et særligt EU-instrument.
Citat
Efter afstemningen sagde ordfører César Luena (S&D, Spanien): “Naturgenopretningsloven er en vigtig del af den europæiske grønne pagt og følger den videnskabelige konsensus og anbefalingerne om at genoprette Europas økosystemer. Landmænd og fiskere vil drage fordel af det, og det sikrer en beboelig jord for fremtidige generationer. Vores holdning, der blev vedtaget i dag, sender et klart budskab. Nu skal vi fortsætte det gode arbejde, forsvare vores grundlag under forhandlingerne med medlemslandene og nå frem til en aftale inden udløbet af Parlamentets mandat for at vedtage den første forordning om naturgenopretning i EU’s historie.”
Næste skridt
Parlamentet er nu klar til at indlede forhandlinger med Rådet om lovgivningens endelige udformning.
Baggrund
Over 80% af de europæiske habitater er i ringe forfatning. Kommissionen foreslog den 22. juni 2022 en forordning om naturgenopretning for at bidrage til langsigtet genopretning af skadet natur i EU’s land- og havområder og for at nå EU’s klima– og biodiversitetsmål. Ifølge Kommissionen vil den nye lov medføre betydelige økonomiske fordele, da hver investeret euro vil resultere i mindst 8 euro i udbytte.
Denne lovgivning imødekommer borgernes forventninger til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten, landskabet og havene, som kommer til udtryk i forslag 2, stk. 1, 3 og 4, og artikel 2, stk. 5, i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid.
