I øjeblikket florerer der masser af myter om udbruddet af coronavirus, og de er med til at ødelægge indsatserne til at begrænse spredningen af virussen.
Ifølge Verdens Sundhedsorganisation (WHO) er der misinformation om Covid-19 i omløb, der “spreder sig hurtigere end selve virussen“ og kalder det allerede en “infodemi af planetariske proportioner.” Mange større platforme online er allerede i gang med at modkæmpe dem.
Hvordan kan du selv genkende misinformation, og hvad kan du gøre for at stoppe, at det spredes? Hvad gør EU selv ved det? Få svaret nedenfor.
Hvad gør EU for at tackle misinformation?
Til at støtte faktuel og pålidelig information findes der en EU-side om Europas reaktion på virussen, der snart vil indeholde information til at rette gængse myter om udbruddet.
Derudover holder eksperter og politikere fra EU og medlemslandene regelmæssigt videokonferencer for at diskutere misinformation og dele metoder til at informere borgerne om risici, og hvordan de kan adresseres. Der er også et øget pres på de online platforme til at reagere på disinformation.
.
Hvorfor spreder nogle mennesker falsk information med vilje?
Nogen tjener penge på det. De gør det for at tjene penge på produkter, der ikke virker, eller for at få flere besøgende på deres hjemmesider og dermed øge deres indkomst fra reklamer.
Ifølge en rapport fra EU’s særlige anti-misinformationsgruppe kommer nogle af de falske påstande fra politiske grupper f.eks. den amerikanske “alt right”, Kina og Rusland. I de tilfælde er formålet politisk og til at underminere EU eller til at skabe politiske skred. Men der er også mange, der spreder misinformation, fordi de tror på den uden at have bagvedliggende hensigter.
Tjek sandheden bagved mange populære coronamyter i denne blog.
Er disinformation om Covid-19 egentlig så farligt?
På et tidspunkt hvor mange mennesker er bekymrede og modtager mange chokerende nyheder, er det sværere at forblive rolig og foretage de nødvendige faktatjek.
Tidligere fik misinformation om vacciner forældre til ikke at vaccinere deres børn mod mæslinger, hvilket førte til en eksplosion i antallet af nye tilfælde af mæslinger.
Selv hvis folk ikke tror på misinformationen, kan den underminere sandhedsbegrebet og ekspertise, så f.eks. et tweet fra en person, der ikke er ekspert, kan få lige så høj værdi som en gennemgribende analyse af en ekspert.
Hvad kan jeg gøre for at forebygge spredningen af misinformation?
Misinformation har brug for mennesker, der tror på den og spreder den. Og man kan let blive holdt for nar. For at være sikker på at man ikke spreder misinformation, skal man være ekstra forsigtig med at dele nyheder, der fremkalder en stærk reaktion eller noget, der virker til at være for godt til at være sandt. Man kan hurtigt foretage en søgning på nettet for at se, om der er pålidelige kilder, der rapporterer om det samme.
Hvis du ikke er sikker, findes der mange retningslinjer for faktatjek på nettet.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ser eller hører nogen sprede misinformation?
Du kan rapportere om misinformationen på den sociale medieplatform, hvor du fandt den. Mange af selskaberne bag de sociale medier har forpligtet sig til at arbejde imod spredningen af misinformation om coronavirussen.
Du kan også tale med den person, der spreder det. Det kan være uforsætligt. Forskning viser, at den bedste måde at overbevise andre, der tror på konspirationsteorier, er ved at vise empati, appellere til denne persons kritiske tankegang og lade være med at latterliggøre dem.
