Hvordan tackler EU kønsbaseret vold?

Image by Ulrike Mai from Pixabay

Kønsbaseret vold og vold i hjemmet er fortsat almindeligt i Europa og rammer særligt kvinder og piger. EU vil have foranstaltninger til at stoppe det.

EU-landene har love til at tackle vold mod en person pga. deres køn eller seksuel orientering, men EU mangler en fælles definition for kønsbaseret vold og fælles regler til at adressere problemet. Det er derfor, Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til at styrke reglerne.

Kvinder og piger samt LGBTIQ+ personer er hovedsageligt ofrene, men mænd kan også blive påvirket. Det kan have negative konsekvenser for et individ såvel som inden for en familie, et samfund og på et økonomisk niveau.

Læs hvad Parlamentet gør for at få et socialt Europa.

Særlig regler til at straffe kønsbaseret vold

For bedre at kunne bekæmpe kønsbaseret vold i alle EU-lande opfordrede MEP’erne i september 2021 Kommissionen til at gøre det til en forbrydelse under EU’s lov på lige fod med terrorisme, menneskehandel, cyberkriminalitet, seksuel udnyttelse og hvidvaskning af penge. Dette vil give fælles juridiske definitioner, standarder og minimumsstraffe i hele EU.

Initiativet kommer efter, at Parlamentet i februar anmodede om at få et EU-direktiv til at forebygge og tackle alle former for kønsbaseret vold. Ved den anledning understregede MEP’erne behovet for at få en “EU-protokol for kønsbaseret vold i krisetider” til at tackle problemet og støtte ofre for vold i hjemmet. Tjenester såsom hjælpelinjer, indkvartering og sundhedspleje for ofrene skal inkluderes i en plan for “essentielle tjenester” i hvert EU-land, har Parlamentet sagt.

Tjek vores infografik over Covid-19’s konsekvenser for kvinder.

Hustruvold i forældremyndighedskampe

Hustruvold, der er sket oftere under pandemien, påvirker hele familien. I oktober 2021 opfordrede Parlamentet til at få nye tiltag til at beskytte ofre og i forældremyndighedskampe, hvor der er mistanke om vold, så høringer kan foregå i et børnevenligt miljø med trænede professionelle. MEP’erne opfordrede også EU-landene til at hjælpe ofrene med at opnå finansiel uafhængighed, hvilket skal gøre dem i stand til at kunne forlade forhold med misbrug og vold.

Det skønnes, at 22% af kvinder har oplevet fysisk og/eller seksuel vold, og 43% har oplevet psykisk vold, hvoraf det meste ikke anmeldes.

Seksuel chikane og cybervold

MEP’erne arbejder i øjeblikket på forslag til at tackle kønsbaseret cybervold med den stigende brug af sociale medier og nye teknologier, der skal fremlægges i november 2021, baset på en rapport fra 2016 om onlinechikane.

Istanbulkonventionen

At færdiggøre EU’s tiltrædelse i Europarådets Istanbulkonvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet er også fortsat en prioritet. Alle EU-lande har underskrevet den, men kun nogle lande har ratificeret den. I januar 2021 roste Parlamentet Kommissionens intention om at foreslå tiltag til at opnå konventionens målsætninger i 2021, hvis nogle medlemslande fortsætter med at blokkere EU’s ratifikation.

Kvindelig omskæring

Parlamentet har vedtaget love og betænkninger, der skal hjælpe til med at stoppe omskæring af kvinder og piger (FGM) i verden. Selvom denne praksis er ulovlig i EU og nogle lande rejser tiltale, selv hvis proceduren er foretaget uden for det pågældende land, skønnes det, at omkring 600.000 kvinder i Europa er blevet omskåret og yderligere 180.000 piger i højrisikozonen alene i 13 europæiske lande.

I 2019 var the Restorers, en gruppe på fem studerende fra Kenya, der udviklede en app til at hjælpe piger, der er blevet omskåret, blandt finalisterne til Parlamentets Sakharovpris for Tankefrihed.

Parlamentet gav i 2014 Sakharovprisen til den congolesiske gynækolog Denis Mukwege for hans arbejde med tusinder af ofre for bandevoldtægt og brutal seksuel vold i den Demokratiske Republik Congo.

Kilde: Europa-Parlamentet

Annonce