Hvorfor og hvordan skal EU udarbejde sin kryptolovgivning, så den skaber innovation og beskytter brugerne?
Brugen af kryptoaktiver og teknologien bag dem er både lovende og problematisk. EU ønsker at hjælpe med at fremme udviklingen af teknologierne og deres brug i EU, mens man beskytter brugerne.
Læs mere om EU’s digitale omstilling.
Risici ved kryptoaktiver
Ikke at gøre brug af et centralt register eller institution, at have sikre og simple transaktioner mellem to parter og uden brugen af en mellemmand er en del af attraktionen ved kryptoaktiver. Men dette, sammen med en mangel på regulering (kryptoaktiver er i øjeblikket uden for EU’s lovgivning), skaber store risici.
Risici for forbrugere, virksomheder og markeder
Personer, der bruger kryptoaktiver, er ikke dækket af EU’s forbrugerbeskyttelsesregler og er ofte ikke velinformerede om risiciene, hvilket kan føre til, at de taber penge. Den store brug af kryptoaktiver uden regulering kan føre til finansiel ustabilitet, markedsmanipulation og økonomisk kriminalitet. Da transaktionerne som oftest er anonyme, bruges kryptovalutaer ofte til kriminelle aktiviteter. I kølvandet på krigen i Ukraine har EU-landene begrænset handlen med kryptoaktiver til brug i Rusland eller med russiske instanser.
De miljømæssige konsekvenser
Teknologien bruger kæmpe mængder af elektricitet, hvilket efterlader et højt miljømæssigt fodaftryk. Ifølge estimater svarer bitcoins energiforbrug til et mindre land.
Læs mere om Den Grønne Pagt og EU’s tiltag mod klimaforandringer.
Fordelene ved en ny kryptolovgivning i EU
EU arbejder på nye regler til at øge potentialet for kryptoaktiver og mindske truslerne med “Markets in Crypto-Assets (MiCA)”. MEP’erne har revideret og er kommet med ændringsforslag til Kommissionens forslag, og i marts 2022 besluttede de at påbegynde forhandlinger om den endelige udformning af disse regler med EU-landene i Rådet. For at kunne fremme udvikling og brug af disse teknologier skal de nye regler give juridisk sikkerhed, støtte innovation, beskytte forbrugerne og investorerne og sikre finansiel stabilitet.
Reglerne dækker over gennemsigtighed, offentliggørelse, autorisation og supervision af transaktionerne. MEP’erne vil have garantier for, at nogle af tokenerne superviseres af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’er) og den Europæiske Bankmyndighed. Virksomheder, der har at gøre med kryptoaktiver, skal blive bedre til at informere forbrugerne om risici, udgifter og omkostninger. Ved at regulere offentlige tilbud på kryptoaktiver vil reglerne sikre økonomisk stabilitet, mens andre tiltag skal tackle markedsmanipulation, hvidvaskning af penge, terrorfinansiering og andre kriminelle aktiviteter.
Til at mindske det høje karbonfodspor fra kryptovalutaerne vil MEP’erne have Kommissionen til at forberede nye regler, der også skal omfatte enhver form for kryptoaktivmineringsaktiviteter, der bidrager markant til klimaforandringerne gennem et klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter.
Efter MEP’erne har forhandlet den sidste del af lovgivningen med EU’s regeringer, skal den vedtages af et samlet Parlamentet og af EU-landene.
De nye regler er en del af en større Digital Finans-pakke, der støtter EU’s digitale omstilling ved at fremme innovation samtidig med, at man sikrer, at der er en beskyttelse. Pakken indeholder nye regler til at støtte tests af den distribuerede ledger-teknologi i markedsinfrastrukturer vedtaget af Parlamentet i marts 2022.
Hvad er kryptoaktiver, kryptovalutaer, tokener og stablecoins?
Kryptoaktiver
Kryptoaktiver er digitale værdier, der kan bruges som en måde til at veksle eller til investeringer. I modsætning til ved traditionelle bankaktiviteter er der her ikke noget behov for et centralt register – de er baseret og distribueret gennem ledger-teknologi, der gør det muligt at optegne transaktioner sikkert gennem et netværk af computere. De er private, og der er ikke nogen nationalbank eller offentlige myndigheder, der udsteder eller garanterer dem. I ‘Krypto’-navnet ligger der en sikkerhedsbeskyttelse – de er sikret gennem kryptografi.
Kryptovalutaer
De første kryptoaktiver var bitcoins, der blev lanceret i 2008 som en kryptovaluta – et betalingsmiddel som alternativ til valutaer udstedt af nationalbanker. I 2020 var der 5600 forskellige kryptovalutaer med en skønnet global værdi af €250 mia. (hvilket dog stadig er en relativ lille andel af værdien af alle penge). Denne generation af kryptoaktiver er generelt ikke bakket op af aktiver, der har en iboende værdi, og deres værdi er også ret ustabil, hvilket begrænser deres prakiske brug og gør dem til en form for risikoinvestering i stedet for en brugbar valuta.
Tokener og stablecoins
Tokener er nyere end kryptoaktiver. De er digitale repræsentationer af interesser eller rettigheder til visse aktiver. De bliver typisk udstedt for at rejse kapital til nye iværksætterprojekter eller opstartede virksomheder.
Introduktionen af nye produkter såsom ‘stablecoins’, der kan blive en mere stabil form for betalingsmetode, da deres værdi bakkes op af virkelige aktiver, giver nye muligheder for innovation og gør dem brugbare på et højere niveau. Med dette forsvinder de største trusler.
