Sjælsforladte og ensartede kontorer, hvor mennesket er blevet glemt, har bidraget til, at mange har opdaget fordele ved at arbejde hjemme under coronapandemien. Det mener, Christina Bodin Danielsson, der er forsker og arkitekt med speciale i kontorer, som tror at resultatet vil være, at færre organisationer vil følge trends, når de indretter deres kontorer i fremtiden, men det vil kræve bedre kunder og mere lydhøre ejere, siger hun.
I medarbejderundersøgelser svarer mange af dem, der har prøvet at fjernarbejde under coronapandemien, at de nu ønsker at fortsætte med at arbejde hjemmefra fremover. Ud over at spare tid på transport til arbejdet er der flere andre, mindre fordele, der er blevet bemærket, siger Christina Bodin Danielsson, forsker ved KTH og arkitekt med speciale i kontorer. – Mange har opdaget fordelene ved at arbejde hjemmefra. Man må have de blomster, man vil, man kan åbne vinduet, hvis man vil – der er mange småting, som er forsvundet på kontorer i dag. Du arbejder ud fra designmanualer, virksomhedens farver og en indretning, der er udviklet af et reklamebureau. Kontorerne har mistet deres sjæl og har været dårlige til at se det individuelle behov. Nu kan den tilgodeses, hvis man sidder hjemme og arbejder.
Hvordan lokker man medarbejdere tilbage til kontorerne?
– Generelt tror jeg, at det individuelle bliver vigtigere og man ikke bare skal følge trends. I Stockholm solgte kontorerne sig selv inden pandemien, og der var så lavt et tomgangstal, at det var problematisk. Der blev bygget flere og flere og værre kontorer, kontorer, som jeg ikke ville råde nogen til at flytte ind i. Ingen god atmosfære, ingen tiltrækningskraft og ingen mangfoldighed, siger hun og fortsætter:
– Der tales om at skabe en smeltedigel i nye bydele, men det opnås ikke ved at bygge mange identiske højhuse, der ikke lader sollyset komme ind i gaderummet. Jeg kender virksomheder, der fravælger disse kontorbydele, fordi de er kedelige, og fordi der ikke er nogen mindre skala. Når der er lavkonjunktur eller usikkerhed, er det kvalitet, der virker, og nye kontorbydele kommer til at få problemer.
Men det individuelle kræver også mere af organisationerne, mener hun. – Det vil være vanskeligt at tage gamle salgsbrochurer frem, hvor man blot ændrer navnet på den organisation, der har underskrevet en lejekontrakt, og bruge det til den næste potentielle lejer.
– Det er vigtigt at være en god kunde, der kan sige fra, og at have en ejer, der er oprigtigt interesseret i at løse det her. Den samme type kontor kan være et af de allerbedste og samtidig det værste, det afhænger af sammenhængen og konteksten – hvor godt arkitekten kan skabe et godt arbejdsmiljø og forstå organisationen. Men organisationer skal vide, hvem de er, og hvordan de ønsker at arbejde i fremtiden. Det handler ikke kun om arkitektur, det handler også om adfærd og kultur. Jeg har en positiv holdning til, at den fremtidige udvikling kan føre til bedre kontorarbejde. Det gælder ikke kun den fysiske placering, men også at organisationer skal være bedre til at opretholde deres attraktivitet generelt, siger hun.Der er udfordringer ved at have flere individuelle kontorløsninger og samtidig optimere lokaleanvendelsen, hvis flere mennesker deler deres arbejdstid mellem hjemmet og kontoret, siger hun.
– Der er ejendomsselskaber, der afprøver ideen om at to virksomheder deler samme kontorareal og er der et par dage om ugen. Kontoret skal stadig tilpasses individet, så er det nødvendigt at ommøblere det – men hvor meget har de mulighed for at ændre? Så bliver det sandsynligvis alligevel meget ensartet. Nogle virksomheder synes, at øget hjemmearbejde er en godt, deres produktivitet er ikke faldet, og mindre kontorareal giver en økonomisk besparelse. Samtidig kan det have en indvirkning på det sociale og fællesskabet. Autonomien er positiv for mange, mens andre har brug for ledelse på arbejdspladsen, siger Christina Bodin Danielsson.
Kun få mennesker har et job, der kan udføres udelukkende på afstand.
– Det er svært at navigere i, og mange organisationer afventer, fordi de ikke ved, hvordan de skal agere. Jeg arbejder i øjeblikket som rådgiver for en virksomhed, der overvejer at dele sig op og have et centralt kontor, men også forskellige satellitkontorer. Det er ikke indlysende, at de skal sidde sammen. Jeg tror, at meget tyder på, at vi kommer til at se mere blanding, et fald i antallet af udlejede lokaler og mere blandede virksomheder i bygningerne, siger hun og fortsætter:
– I dag er det at have et stort kontor i en høj bygning med et skilt med virksomhedens navn på toppen bestemt ikke det, der tiltrækker medarbejdere.
Kilde: News Øresund – Jenny Andersson Dette interview er lavet i forbindelse med analysen: Kontorsmarknaden i Öresund som blev publiceret af Øresundsinstituttet i september 2021.
