EU’s handel med CO2-kvoter (ETS) er til for at for at mindske industriens CO2-udslip. Find ud af hvordan det virker, og hvorfor en reform er nødvendig.
Hvad er ETS?
Selvom EU er verdens tredjestørste udleder af CO2, har det også det mest ambitiøse klimamål: at mindske udslippet med 40% inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
EU’s handel med CO2-kvoter, der blev lanceret i 2005, er et af de redskaber, EU vil bruge til at nå målet. Det er særligt industrien, der vil blive påvirket.
Se vores infografik om hvordan EU har gjort fremskridt på vejen mod at nå sine klimamål for 2020.
Hvordan fungerer det?
Ordningen for handlen med CO2-udslip forpligtiger mere end 11,000 kraftværker og fabrikker at på forhånd have en tilladelse til hver eneste ton CO2, de slipper ud i atmosfæren. Dette skal give et økonomisk incitament til at forurene mindre: Jo mindre du forurener, desto mindre skal du betale. Selskaber skal købe kvoterne gennem auktioner, og prisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel.
Men nogle kvoter bliver givet væk gratis særligt inden for de sektorer, hvor der er risiko for, at virksomhederne flytter produktionen til andre regioner med en slappere holdning til CO2-udslip.
Hvorfor er en reform nødvendig?
I øjeblikket er tilladelserne meget billige, da efterspørgslen efter dem faldt under finanskrisen, mens udbuddet blev ved med at være det samme.
ETS har været karakteriseret ved en stor ubalance mellem udbud og efterspørgsel af tilladelser, og det har resulteret i et overskud på 2,1 mia. i 2013. Overskuddet faldt en smule i 2014 og faldt derefter kraftigt til 1,78 mia. tilladelser i 2015 og 1,69 mia. tilladelser i 2016.
At have et stort overskud af tilladelser og lave priser afholder virksomheder fra at investere i grøn teknologi og hæmmer dermed ordningens effektivitet i at bekæmpe klimaforandringer.
Hvad går ETS-reformen ud på?
Det nuværende direktiv løb frem mod 2020. Reformen er designet til EU’s fremtidige kulstofmarked efter 2021-2030 med planer om at begrænse drivhusgasserne inden for rammen af Parisaftalen.
For at få priserne højere op skal et stigende antal tilladelser auktioneres væk.
Til at reducere overkapaciteten vil MEP’erne fordoble markedsstabilitetsreservens (MSR) evne til at absorbere overskydende udslipstilladelser på markedet.
MSR skal forbedre tilpasningen af udbuddet og efterspørgslen ved at placere overskuddet af tilladelser i en reserve, hvorfra de kan blive frigjort i tilfælde af knaphed.
MSR vil være i stand til at absorbere 24% af den overskydende kredit fra auktionerne hvert år.
Forslaget indeholder også to nye fonde, der skal øge innovation og tackle overgangen til en lavemissionsøkonomi:
1. En innovationsfond, der skal give økonomisk støtte til vedvarende energi, lagring af kuldioxid og lavemissionsprojekter.
2. En moderniseringsfond der skal hjælpe til med at opgradere energisystemet i fattigere medlemslande.
Seneste udvikling
En ‘kulstofgrænsetilpasningsmekanisme’ skal give industrier i EU og uden for EU et incitament til at decarbonisere ved at tillægge en ekstra afgift på varer, der kommer fra mindre klimaambitiøse lande. Dette skal modvirke en kulstoflækage – at EU-industrier flytter deres produktion til lande, der er mindre strikse vedrørende CO2-udslip. Kommissionens forslag forventes at komme senere i år.
Læs hvad en kulstofafgift vil betyde.
EU’s indsats til at skære i udslip af drivhusgasser
Der er andre lovgivningsforslag, der skal hjælpe så EU kan leve op til sine forpligtigelser i Parisaftalen.
- Regler for ‘fordeling af byrden’ ved at fastsætte nationale mål til at skære i drivhusgasser fra transport-, bygnings-, affalds- og landbrugssektoren.
- Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovregulering (LULUCF).
- Biler i EU skal have nye CO2-mål.
Lovteksten blev vedtaget med 535 stemmer for, 104 imod og 39 undladelser.
