Europa skal komme styrket ud af denne krise

Tre formænd.

En besked fra formændene for Parlamentet, Rådet og Kommissionen på Europadagen.

I 1950 var Europa i krise, stadig fysisk og økonomisk hærget af virkningerne af Anden Verdenskrig, og på udkig efter en politisk løsning til at sikre, at krigens rædsler aldrig ville blive gentaget. Det var på denne baggrund den franske udenrigsminister Robert Schuman den 9. maj fremlagde sin vision for, hvordan Europa kunne nå dette mål ved at oprette fælles institutioner, der ikke alene gjorde krig utænkelig, men fysisk umulig. Hans ord ændrede historiens gang og lagde det fundamentet, hvorpå hans egen og de kommende generationer byggede Den Europæiske Union, vi har i dag.

I dag fejrer vi 70-året for Schumanerklæringen på et andet kritisk tidspunkt i Europas historie. I de seneste måneder er over 100 000 mennesker døde på det europæiske kontinent på grund af coronavirus. Flere hundrede millioner har oplevet hidtil usete begrænsninger i deres dagligdag for at hjælpe med at inddæmme spredningen af virusset.

Som ledere af de tre vigtigste EU-institutioner er vores tanker i dag først og fremmest hos dem, der har mistet deres kære. Vores taknemmelighed er rette mod de absolut nødvendige arbejdstagere, der har arbejdet for os under krisen. De personer, der befinder sig i frontlinjen på vores hospitaler og plejehjem og kæmper for at redde liv. Men også chauffører, butiksassistenter, politibetjente og alle dem, der arbejder for at sikre, at dagligdagen kan fortsætte.

Vi er også taknemmelig for den solidaritet og det samfundsmæssige ansvar, som de europæiske borgere har udvist. De millioner, der har meldt sig frivilligt til at hjælpe på den måde, de bedst kunne under krisen, uanset om de har handlet ind på vegne af en ældre nabo, syet ansigtsmasker eller samlet penge ind til værdigt trængende. Europa viser sig fra sin bedste side, når vi udviser varme og solidaritet.

Europa har gjort en stor indsats for at sikre, at det indre marked stadig fungerer, så medicinske forsyninger kunne komme frem til de læger og sygeplejersker, som havde brug for dem, respiratorer blive bragt derhen, hvor de kunne redde liv, og fødevarer og nødvendige dagligvarer blive fragtet til vores butikker, så europæerne kunne finde dem på hylderne.

Vi traf hidtil usete beslutninger for at sikre, at de nationale regeringer havde den finanspolitiske kapacitet, der var nødvendig for at tackle den umiddelbare krise. Vi ændrede den europæiske stabilitetsmekanisme til et instrument til bekæmpelse af covid-19. Vi stillede 100 mia. EUR til rådighed for at holde europæerne på arbejdsmarkedet ved at støtte nationale ordninger for nedsat arbejdstid. Og Den Europæiske Centralbank ydede hidtil uset støtte til at sikre fortsat långivning til enkeltpersoner og virksomheder.

Vi er stadig nødt til at gøre meget mere. Når vores medlemsstater forsigtigt og gradvist ophæver nedlukninger og begrænsninger, skal den første prioritet fortsat være at redde liv og beskytte de mest sårbare i vores samfund. Vi må fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte forskning i en vaccine mod coronavirus. Succesen med den globale donorkonference til bekæmpelse af coronavirus den 4. maj, hvor der blev givet tilsagn om 7,4 milliarder EUR, og som har sikret samarbejde mellem globale sundhedsorganisationer om vacciner, behandlinger og diagnoser, viser, hvor hurtigt verden kan samles om en fælles sag. Vi er nødt til at fastholde denne mobilisering og holde verden forenet i kampen mod coronavirus. Her kan Europa spille en afgørende rolle.

Samtidig skal alle medlemsstater have det finanspolitiske råderum, der er nødvendigt for at håndtere den aktuelle sundhedsmæssige nødsituation.

Og vi skal forberede os op genopretningen. Efter at have frygtet for deres liv, frygter mange europæere nu for deres job. Vi skal genstarte Europas økonomiske maskine. Lad os huske ånden fra Robert Schuman og hans samtidige – de var innovative, modige og pragmatiske. De viste, at man for at komme ud af en krise, er nødt til at tænke nyt politisk og bryde med fortiden. Vi må gøre det samme og erkende, at vi har brug for nye idéer og værktøjer til at støtte vores egen genrejsning. Vi må erkende, at det Europa, der kommer ud af denne krise, ikke kan og ikke vil være det samme Europa som det, der trådte ind i den.

For det første må vi gøre mere for at forbedre tilværelsen for de fattigste og mest sårbare i vores samfund. Alt for mange i Europa havde svært ved at få enderne til at mødes, allerede inden krisen begyndte. Millioner af mennesker går nu en usikker fremtid i møde, hvor de har mistet deres job eller virksomhed. Unge og kvinder er særligt berørte og har brug for konkret og målrettet støtte. Europa skal være dristig og gøre alt for at beskytte menneskers liv og eksistensgrundlag, især i de områder, der er hårdest ramt af krisen.

Vores Union skal også være sund og bæredygtig. En lære, der kan drages af denne krise, er, at det er vigtigt at lytte til videnskabelig rådgivning og træffe foranstaltninger, før det er for sent. Vi kan ikke længere udskyde håndteringen af klimaændringerne, og vi er nødt til at basere genopretningen på den europæiske grønne aftale.

Og vi skal være tættere på borgerne, så vores Union bliver mere gennemsigtig og demokratisk. Konferencen om Europas fremtid, som skulle være begyndt i dag, men blev udsat på grund af pandemien, vil være afgørende for udviklingen af disse idéer.

Vi befinder os i en tid med kortvarig skrøbelighed, og kun en stærk Union kan beskytte vores fælles arv og vores medlemsstaters økonomier.

I går markerede vi 75-året for Anden Verdenskrigs afslutning. Vi må aldrig glemme krigens rædsler og barbari og de ofre, der blev bragt for at bringe den til ophør. I dag reflekterer vi over, hvad der skete derefter. Lad os huske 1950-generationen, som mente, at et bedre Europa og en bedre verden kunne bygges på krigens ruiner – og derefter gik i gang med at opbygge den. Hvis vi lærer af disse erfaringer, hvis vi står sammen i solidaritet og bag vores værdier, kan Europa rejse sig igen efter krisen – stærkere end før.

Parlamentets formand David Sassoli, Rådets formand Charles Michel og Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Annonce