Danmarks og Sveriges beslutninger om statslige lånegarantier til opførelsen af Øresundsbron skal ikke prøves op imod EU-traktaterne. På den anden side har Danmark i visse år ydet skattemæssig støtte til danske A/S Øresund, som ejer halvdelen af broen, hvilket »udgør ny støtte, som er uforholdsmæssig og derfor uforenelig med traktaten«. Danmark skal nu kræve støtten tilbage fra A/S Øresund, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Europa-Kommissionen har foretaget en tilbundsgående undersøgelse af de statslige lånegarantier og den skattemæssige støtte til Øresundsbro Konsortiet samt dets danske og svenske ejerselskaber. Årsagen er, at rederiet Scandlines, der driver færgefart over Femern Bælt, ankede en EU-afgørelse fra 2014, som blev annulleret af EU-Retten i 2018.
Ikke nødvendigt at undersøge statslige lånegarantier til broen
Europa-Kommissionen påpeger i sin nye vurdering, at den statslige lånegaranti, som Danmark og Sverige ydede Øresundsbro Konsortiet forud for opførelsen af Øresundsbron, faktisk betragtes som statsstøtte, og at forbindelsen var beregnet til erhvervsmæssig brug. Da støtten blev ydet i 1992, længe før Scandlines indgav sin klage, og før Sverige blev medlem af EU, anses støtten som eksisterende; EU-Kommissionen behøver derfor ikke at undersøge, om den er forenelig med EU-traktaten.
Danmark bør tilbagebetale en del af den skattemæssige støtte til A/S Øresund
En del af den skattemæssige støtte til A/S Øresund, som er det statsejede selskab for den danske halvdel af ejerskabet af Øresundsbron, anses imidlertid som ny støtte. Danmark skal derfor kræve denne støtte fra A/S Øresund tilbagebetalt. Da de danske skatteregler er blevet ændret flere gange siden 1992, er det kun i de perioder, hvor de har været til fordel for A/S Øresund, at den skattemæssige støtte anses for ny statsstøtte og derfor skal tilbagebetales til den danske stat. Det pågældende beløb fastsættes af Danmark i overensstemmelse med en metode, der er fastsat i EU-Kommissionens afgørelse.
